Ai Qing var en kinesisk forfatter, som regnes for pionér i moderne kinesisk lyrik, og han var i perioder også en indflydelsesrig litteraturpolitiker.
Ai Qing studerede malerkunst i Hangzhou, før han i 1929 drog til Paris og fortsatte studierne der frem til 1932. Under opholdet blev han inspireret af det kunstneriske avantgardemiljø, og her læste han bl.a. poesi af Arthur Rimbaud, Guillaume Apollinaire og den flamske digter Émile Verhaeren, og blev især fascineret af Marc Chagalls kreative praksis.
Ved sin hjemkomst til Kina i 1932 tilsluttede han sig venstrefløjen, men blev arresteret og tilbragte tre år i fængsel. I 1941 rejste han til det kommunistiske baseområde i Yanan og blev siden medlem af partiet. Efter folkerepublikkens oprettelse i 1949 fik han indflydelsesrige poster, men blev i 1957 fordømt som højreafviger og forvist til først Heilongjiang-provinsen og siden Xinjiang. Under Kulturrevolutionen blev han yderligere ydmyget. Familien måtte i en periode bo i en jordhule og Ai Qing arbejde som toiletrenser. Efter 21 år i indre eksil blev han formelt rehabiliteret i 1979.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.