tjeneste

Dansk

Udtale

• IPA: (hjælp) [ˈtɕɛːnəsd̥ə], [ˈtɕɛːnsd̥ə]

Substantiv

tjeneste fælleskøn

1. det at tjene i politiet el. militæret
2. politiet eller militæret

   Jeg har været i tjenesten i 28 år

3. handling som man skylder en anden person

   Du skylder mig en tjeneste

Bøjning

    Bøjning af „tjeneste“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	tjeneste	tjenesteen	tjenester	tjenesterne
genitiv	tjenestes	tjenesteens	tjenesters	tjenesternes

Oversættelser

    det at tjene politiet el. militæret

Engelsk: duty  (en), service  (en)

    politiet el. militæret

Engelsk: force  (en)

    handling som man skylder en anden person

Engelsk: favor  (en)

Kilder

• "tjeneste" i Den Danske Ordbog