Spring til indhold

ruin

Fra Wiktionary

Dansk

ruin

Substantiv

ruin fælleskøn

  1. En bygning eller anden konstruktion der er blevet nedbrudt pga. manglende vedligeholdelse.

Bøjning

Ental ubestemt
en ruin
Ental bestemt
ruinen
Flertal ubestemt
ruiner
Flertal bestemt
ruinerne

Oversættelser

Kilder

Engelsk

Etymologi

Substantiv

ruin (flertal ruins)

  1. ruin

Verbum

ruin

  1. ødelægge

Kilder

Nederlandsk

Udtale

Substantiv

ruin

  1. vallak

Bøjning

Best. Ental
de ruin
Ental diminutiv
ruintje
Flertal
ruinen
Flertal diminutiv
ruintjes