Spring til indhold

onkel

Fra Wiktionary

Dansk

Etymologi

Gld. no. og sv. ds.; lånt gennem tysk Onkel fra fransk oncle, stammer fra latin avunvulus diminutiv til avus (bedstefar).

Udtale

IPA:  [ˈɔ̟˔ŋˀg̊(ə)l], foran navne IPA:  [ɔ̟˔ŋg̊(ə)l]

Substantiv

Wikipedia har en artikel om:

onkel fælleskøn

  1. Person, der er bror eller svoger til ens far eller mor eller fjernere beslægtet forældrenes side af familien
    Min faster og onkel boede i København
    Min onkel taler ikke meget med min far, skønt de er kødelige brødre!
    1. Mandlig pårørende, omgangsfælle, husven, mand med tilknytning til en persons forældre
      Peter er aldrig rigtig blevet en del af familien, selvom han altid har været vores ven og legeonkel.
  2. (slang): Lånekontor, pantelåner
    Hans sommerfrakke fra hans velmagtsdage stod jo hosOnkel” – Assistens altså.

Bøjning


Synonymer

Udtryk

  • (uventet bistand fra en velstående kilde): en rig onkel;

Oversættelser

Kilder


Norsk

Substantiv

onkel hankøn

  1. onkel


Svensk

Substantiv

onkel hankøn

  1. onkel

Kilder