Spring til indhold

Magistrat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Magistrat (fra lat. magistratus) betyder (Stads)øvrighed og er en betegnelse for den forsamling, der udgør ledelsen i et magistratsstyre. Oprindelig afledt af magister, den der magter mere end flertallet.

Se også Se også: Magistrat (Rom).

I den romerske republik bestod magistraten af 6 embeder, som udvikledes over en længere årrække, men i den sene republiks tid kan sammenfattes således:

Embede Antal valgte Mindstealder ved valg Hovedopgave Andre opgaver (eksempel)
Kvæstor 20 30 år Forvaltning af statskassen  
Tribun 10 33 år leder af tribunal vetoret
Ædil 4 36 år politiopgaver Opsyn med kornforsyning
Praetor 8 39 år retsformand provinsbestyrer
consul 2 42 år Hærfører Leder af senatet
censor 2 42+ år folketælling Skatteopkrævning

[1]

Reelt havde disse embedsmænd beføjelser, der svarer til, hvad vi i dag forstår som en regering. Da senatet kun var rådgivende organ og folkeforsamlingen (Rom) – især i krisetider – havde stærkt begrænset reel indflydelse, var magistraten i det antikke Rom særdeles magtfuld.

Magistratsregering

[redigér | rediger kildetekst]

I moderne tid har begrebet skiftet betydning, således at der ved magistratsregering forstås en styreform, hvor mindretal er sikret en forholdsvis indflydelse i regeringen. Princippet kendes fra Schweiz, og Retsforbundet har i Danmark været fortaler for dette princip.

Kommunal betydning i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark benyttes begrebet magistrat i øvrigt om ledelsen af en kommune. Den består typisk af borgmesteren, rådmændene og eventuelt et antal menige medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Kun de største kommuner har mulighed for at at etablere magistrater. Aktuelt er det kun Aarhus Kommune, Aalborg Kommune og Frederiksberg Kommune, der benytter sig af den mulighed. Tidligere har også København, og Odense haft magistratsstyre, og i disse kommuner kaldes borgmesteren og rådmændene (i København overborgmesteren og borgmestrene) stadig for magistraten til trods for at de nu har mellemformstyre.

Magistrater er i Danmark kendt tilbage fra Københavns privilegier fra 1661, og købstadsforordningen fra 1682.

  1. ^ Skemaet er baseret på oplysninger hos Krarup (1971), s. 86 – 103

Kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]