Spring til indhold

Liv

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Liv (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Liv)
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker).
Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen Methanohalophilus mahii.
Diagram over en "gennemskåret" typisk eukaryot celle, der er kendetegnet ved at have en cellekerne. Organeller:
(1) nucleolus
(2) cellekerne
(3) ribosom
(4) vesikel
(5) ru endoplasmatisk reticulum (ER)
(6) Golgiapparat
(7) Cytoskelet
(8) glat endoplasmatisk reticulum
(9) mitochondrie
(10) vakuole
(11) cytoplasma
(12) lysosom
(13) centrioler.
Fotografi af kæmpecellen Xenophyophore med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).[1]
DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv".
Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment.

Livet er den egenskab som deles af alle organismer. Fysiske objekter kan deles i dem med liv og dem uden, enten fordi de er ophørt med at være levende (er døde) eller fordi de helt mangler denne egenskab og klassificeres som døde ting. Der eksisterer forskellige former for liv, f.eks. planter, dyr, svampe, protister, arkæer og bakterier. Biologi er traditionelt den gren af videnskaben, der beskæftiger sig med liv, skønt det nyere begreb livsvidenskab også er i brug.

Levende organismer består af én celle eller flere celler, der har et stofskifte og kan opretholde en indre ligevægt (homøostase), ligesom de kan vokse, reagere på stimuli og formere sig. De kan desuden tilpasse sig deres omgivelser gennem evolution i løbet af flere generationer. Indtil nu kendes liv kun fra biosfæren på Jorden. Kulstof, nitrogen og vand er vigtige komponenter for liv. Organismer der er så små, at man skal se dem via et mikroskop, kaldes mikroorganismer.

Prokaryoter (uden cellekerne) har en typisk diameter på 0,1-10 um - og eukaryoter (med cellekerne) har en typisk diameter på 10-100 um. Der findes exceptionelle store enkeltcellede eukaryoter, med mange cellekerner, på op til 20 cm i diameter; fx Xenophyophore, som lever på havbunden.[1]

Jorden er det eneste sted i universet, hvor vi ved, der er liv. Forskere har fundet spor af liv så tidligt som for 3.770 million år siden og måske for 4.280 million år siden.[2]

Definitioner på liv

[redigér | rediger kildetekst]

Nogle velkendte egenskaber ved liv er:[3]

Der er mange organismer som bliver betragtet som levende, men som ikke opfylder alle ovenstående punkter. For eksempel er et frø eller en spore ikke i stand til selvbevægelse. Mange bakterier respirerer ikke, men anvender andre kemiske systemer.

Liv kan også defineres som det udødelige DNA, der passerer fra generation til generation med kønscellerne. Fra denne kønslinje afspringer den dødelige soma eller kroppen i hver generation. Dannelsen af individet afhænger af transskriptionen af det genetiske kode ved hjælp af RNA, der således bestemmer de enzymer og andre proteiner, der dannes, og dermed kontrollerer cellens metabolisme.

Mere overordnet kan "liv" beskrives som noget der er i stand til at reproducere sig selv samt har et stofskifte. Denne definition får straks frøet og bakterien fra ovenstående eksempel til at "passe bedre ind". Virus bliver typisk ikke betragtet som organismer, fordi de alene ikke kan formere sig eller lave stofskifte, men kræver en vært. Dog har nye genetiske undersøgelser ændret denne opfattelse, da det har vist sig at virus nedstammer fra en fælles stamform med moderne celler.[4]

En del forskere mener ikke at vi endnu (2007) har definitionen på liv.[5][6] NASA definerer liv som "et selvopretholdende kemisk system, som er i stand til Darwinistisk evolution".[7]

Livets kemi

[redigér | rediger kildetekst]

De levende organismer er karakteriseret ved deres cellers opbygning og funktion af biokemiske (organiske) molekyler. Det er kun få grundstoffer, der leverer langt størstedelen af materialet til biokemiske molekyler som f.eks. DNA og andre nukleinsyrer, lipider, polysakkarider, proteiner, receptorer, hormoner, coenzymer og vitaminer.

Livets grundstoffer i det periodiske system
H   He
Li Be   B C N O F Ne
Na Mg   Al Si P S Cl Ar
K Ca   Sc Ti V Cr Mn Fe Co Ni Cu Zn Ga Ge As Se Br Kr
Rb Sr   Y Zr Nb Mo Tc Ru Rh Pd Ag Cd In Sn Sb Te I Xe
Cs Ba * Lu Hf Ta W Re Os Ir Pt Au Hg Tl Pb Bi Po At Rn
Fr Ra ** Lr Rf Db Sg Bh Hs Mt Ds Rg Cn Uut Fl Uup Lv Uus Uuo
 
  * La Ce Pr Nd Pm Sm Eu Gd Tb Dy Ho Er Tm Yb
  ** Ac Th Pa U Np Pu Am Cm Bk Cf Es Fm Md No
     De fire elementære biokemiske grundstoffer
     Andre vigtige biokemiske grundstoffer
     Essentielle biokemiske sporstoffer
     Grundstoffer med foreslået biokemisk funktion

Dannelsen af peptider katalyseret af COS og metalioner i vulkanske miljøer ved hydrotermiske væld kan have været første trin på vej til at danne proteiner til de første levende organismer for omkring 4 milliarder år siden.[8]

Mikroorganismer

[redigér | rediger kildetekst]

Jordens sande regenter er mikroorganismerne.[9] Oprindeligt troede man, at Livet først fandt sin plads på Jorden i perioden Kambrium, men det er gennem palæontologiske fund påvist, at liv, mikrober, allerede levede i æonen Arkæikum for 3.800 millioner år siden – et stykke inde i superæonen Prækambrium. Man har fundet spor af fotosyntetiserende mikrober fra ca. 3.700 millioner år siden[10] og danske forskere har fundet indirekte indikationsspor fra ca. 3.800 millioner år siden.[11] Det var bl.a. fotosyntetiserende mikrober som forårsagede, at havvandet blev iltet, en iltholdig atmosfære dannedes for ca. 3 milliarder år siden (iltkatastrofen)[12] og dermed var der tilendebragt en terraforming, der muliggjorde højere liv på landjorden, i luften og i vandet.

I dag har man opdaget mikrober, som lever ved at gnave sig igennem selve havbunden fra 0 til 300 meter fra havbundfladen og nedefter. [13] [14] [15] Man har også fundet mikrober under jorden, som lever af brint og andre, som lever ved at reducere sulfat. [16] [17] I dag tror man faktisk, at der vægtmæssigt findes mere liv under jorden end på den. [16] [18] Ydermere tror en del, at livet opstod ved havbunden ved hydrotermiske væld. [19]

Omkring 2007 fandt man nogle svampe, der menes at kunne omdanne radioaktiv stråling til kemisk energi via stoffet melanin – ligesom klorofyl anvendes til at omdanne kemisk energi ud af sollys. [20] [21] [22] Herudover har man fundet flere bakterier som kan leve, formere sig og trives bedre i højradioaktive miljøer. [23] [24] [25] Deinococcus radiodurans' DNA er blevet sammenlignet med andet liv på jorden og den har et højt slægtskab med nogle af disse. [26]

I 2010 blev det offentliggjort, at man havde fundet det første korsetdyr (Loricifera-medlem), som ikke krævede ilt, men derimod hydrogen for at leve og formere sig. [27] [28]

I år 2020 blev det offentliggjort, at en bakteriekoloni af Deinococcus radiodurans har levet et helt år på ydersiden af den Internationale Rumstation i både UV-stråling, vakuum, kulde og varme.[29]

Professor Minik Rosing [30] har sammen med amerikanske og franske kolleger fremsat en teori om at kontinenternes primære basismateriale granit, er dannet af gensmeltet forvitret basalt og fotosyntetiserende mikrobers affaldsstof ilt. [31]

Systematik

[redigér | rediger kildetekst]

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Aristoteles (384 f.Kr. – 322 f.Kr.) udarbejdede en inddeling af naturen, der var baseret på materiale indsamlet af Alexander den Store og klassificerede liv i to grupper: planter og dyr, hvilket blev en del af Scala naturae. Dyrene blev beskrevet temmelig nuanceret for hans tid, hvilket har givet Aristoteles betegnelsen zoologiens fader.

Lige siden Carl von Linné udgav sit værk Systema naturae i 1735, har der været diskussion om, hvor mange biologiske riger liv skal indplaceres i. [32] Carl von Linné lagde grunden til livs klassifikation ved alene at kigge på livs makroskopiske ligheder. Det kaldes også fænetisk systematik.

Aristoteles, Carl von Linné og deres samtid kendte ikke til encellet og flercellet småt liv – mikroorganismer (mikrober) som f.eks. bakterier, alger, arker – og det er bl.a. dette liv, som giver biologerne flest systematikudfordringer.[33] Grunden er, at man ikke kan forlade sig på makroskopiske egenskaber, dog med undtagelse af karakterisering via en mikrobekulturs udseende i en petriskål med agar. Man er nødt til at se på deres DNA, cellestruktur og organeller for at kunne klassificere dem, og her viser det sig, at deres forskellighed er større end makroskopisk livs – f.eks. svampe, planter og dyr. Mange eukaryote mikrober kan ikke indplaceres, og de er indtil videre lagt i "rodekassen" protister.[34][35]

Moderne systematik

[redigér | rediger kildetekst]
Fylogenetisk opstilling af alle levende organismer.

Selv omkring år 2000 var der ikke enighed om, hvor mange biologiske riger, liv skal indplaceres i. [33] [36] [37] [38] Grunden er, at man selv i dag opdager nye arter og nye egenskaber i arter. [39] [40] [41] [42] [43] Siden opdagelsen af DNA og brugen af kladogrammer, har man anvendt denne nye måde til at kunne sammenligne udvalgte dele af livs DNA (kladistisk systematik) og ren DNA systematik, der kaldes fylogenetisk systematik. Men på grund af DNA`s store informationsmængde er man nødt til at plukke udvalgte dele af DNA ud og benytte det til systematiseringen og sammenholde det med den gamle fænetiske systematik. Denne systematik kaldes evolutionær systematik. Hvilke dele af DNA, der skal anvendes, overlades til den enkelte forskers eller forskergruppes vurdering, og da forskellige forskere kan have hver deres syn på, hvad der skal vælges, er det en kilde til debat og diskussion. [44] Det viser sig desuden, at især småt liv forholdsvis tit udveksler gener (nogle DNA-stumper f.eks. i form af plasmider), hvilket gør klassificeringen endnu sværere og mere interessant. [45] [46] [47] [48] Indtil for få årtier siden blev livs "spontane" genoverførsel anset for stort set umuligt. [48]

Nyere systematikjusteringer

[redigér | rediger kildetekst]

Nogle af de større justeringer af systematik for makroskopisk liv har f.eks. været at påvise, at fuglene med stor sikkerhed nedstammer fra en taksonomisk linje i dinosaurerne (man har fundet dinosaurer med fjer på); søkøer og elefanter er ret tæt beslægtede; planternes og dyrenes gruppering er internt blevet ændret noget. Blandt andet på grund af disse ændringer har mange livsgrupperinger fået flere latinske navne, som er afhængig af den givne grupperings placering. Andre latinske grupperinger er nydannede, og andre igen er blevet kasserede som f.eks. prokaryot. Herudover er der blevet opdaget nye dyr, lige fra de mindre bjørnedyr og Mantophasmatodea til de større, Kæmpeblæksprutte, kolosblæksprutte, kæmpemund. Nogle livsformer er tidligere blevet anset for at være svindelnumre, uddøde eller har været svære at indplacere som f.eks. næbdyr (ligner en krydsning mellem en and og en bæver), weta (kæmpeinsekt der ligner en krydsning mellem en kakerlak og en fårekylling), Wollemia nobilis og den blå fisk – og herudover kødædende planter (f.eks. venus-fluefanger).

I 2003 blev livet inddelt på følgende måde.[49][50] Prokaryota blev tidligere anvendt som en fællesbetegnelse om Eubacteria og Archaea. Det bliver den ikke mere, da de er for forskellige:

Se også

[redigér | rediger kildetekst]
Se Wiktionarys definition på ordet:
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder/referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore. Xenophyophores are single cell animals called Protists. As benthic particulate feeders, xenophyophores normally sift through the sediments on the sea floor...", backup
  2. ^ "Evidence for early life in Earth's oldest hydrothermal vent precipitates. Nature 2017". Arkiveret fra originalen 24. oktober 2017. Hentet 24. oktober 2017.
  3. ^ Ole Rasmussen. Håndbog i biologiske termer. Gads Forlag 2001.
  4. ^ Viruses ARE alive, and they’re older than modern cells, new study suggests. Science Alert 2015
  5. ^ 29. sep 2007, ing.dk: Forskerne sukker efter definitionen på liv Arkiveret 25. oktober 2007 hos Wayback Machine Citat: "...Trods en ihærdig indsats er det ikke lykkes forskerne at finde liv på andre kloder i universet. Årsagen kan være, at der mangler en definition på, hvad liv egentlig er."
  6. ^ January 25, 2020, scitechdaily.com: Astronaut Says Alien Lifeforms That Are Impossible to Spot May Be Living Among Us. Written by Samantha Rolfe, Lecturer in Astrobiology and Principal Technical Officer at Bayfordbury Observatory, University of Hertfordshire Citat: "...As nobody can agree, there are more than 100 definitions of what life is. An alternative (but imperfect) approach is describing life as “a self-sustaining chemical system capable of Darwinian evolution,” which works for many cases we want to describe..."
  7. ^ Universitat Autonoma de Barcelona (2010, January 9). What came first in the origin of life? New study contradicts the 'metabolism first' hypothesis. ScienceDaily. Retrieved January 10, 2010 Citat: "..."self-sustaining chemical system capable of Darwinian evolution"..."
  8. ^ The Volcanic Origin of Life. LiveScience 2004
  9. ^ 12. dec 2009, ing.dk: Genetikere vender bunden i vejret på Darwin. Et regulært paradigmeskift synes på vej inden for biologien: Vi er ikke toppen af evolutionen, men nederst i hierarkiet og må derfor beskytte os fra undergang ved at blive mere komplekse. Citat: "...For hvis der kun var darwinistisk selektion, ville der nok ikke leve andet end bakterier på denne jord...Bakterier har ikke det problem, og deres tilpasningsevne er langt bedre end de flercellede organismers. I en streng biologisk forstand står bakterier og mikroorganismer derfor højere i den evolutionære hakkeorden end mennesker..."
  10. ^ 17 December, 2003, BBCNews: Oldest evidence of photosynthesis Citat: "...Scientists claim to have found the oldest evidence of photosynthesis – the most important chemical reaction on Earth – in 3.7-billion-year-old rocks....If their findings are correct, life was very sophisticated, very early on in Earth history," said Buick...But life may be older and more robust than we thought..."
  11. ^ 25. februar 2016, videnskab.dk: Jordens første ilt opstod 800 millioner år tidligere end troet Citat: "...Gennem sine målinger har han kunnet påvise, at kromet i BIF'erne har en isotopsammensætning, som betyder, at det har været opløst. Forklaringen er, måske, oxygen. »Du er nødt til at have en form for oxidering på land for at kunne mobilisere kromet. På den måde måler jeg indirekte tilstedeværelsen af oxygen,« siger Robert Frei..."
  12. ^ 26. sep 2013, ing.dk: Ilt og udbredt liv på Jorden 700 millioner år tidligere end hidtil antaget Citat: "...En analyse af jordbunden placerer ilt i atmosfæren allerede for tre milliarder år siden, hvilket viser, at det vrimlede med liv på Jorden...Livet på Jorden opstod for omkring 3,8 milliarder år siden. Her eksisterede bakterier, som kunne omdanne sol og vand til kulstof og ilt..."
  13. ^ BBC News, 28 September, 2001: The microbes that 'rule the world' Citat: "...The Earth's climate may be dependent upon microbes that eat rock beneath the sea floor, according to new research....The number of the worm-like tracks in the rocks diminishes with depth; at 300 metres (985 feet) below the sea floor, they become much rarer..."
  14. ^ Oregon State University (2004, January 1). Bacteria Discoveries Could Resemble Mars, Other Planets. ScienceDaily Citat: "...A team of scientists has discovered bacteria in a hole drilled more than 4,000 feet deep in volcanic rock on the island of Hawaii...Finally, they removed DNA from a crushed sample of the rock and found that it had come from novel types of microorganisms..."
  15. ^ May 23, 2008, nationalgeographic.com: Hot Life-Forms Found a Mile Under Seafloor Citat: "...All told, Parkes said, these prokaryotes could amount to 10 to 30 percent of the world's total living matter..."
  16. ^ a b Ingeniøren: 14.04.2002 Brint-spisende bakterier i jorden (Webside ikke længere tilgængelig) Citat: "...Nye undersøgelser viser, at der findes enorme mængder bakterier under jorden, der lever af brint...Deres samlede masse er ifølge en NASA-forsker større end alt levende på Jordens overflade tilsammen..."
  17. ^ BBCNews: 16 January, 2002, Tough bugs point to life on Mars Citat: "...This research demonstrates that certain microbes can thrive in the absence of sunlight by using hydrogen gas..."
  18. ^ 25. maj 2008, Ing.dk: Oldtidens liv stortrives i enorme mængder dybt under havbunden Arkiveret 28. maj 2008 hos Wayback Machine Citat: "...John Parkes og hans kolleger har fundet enorme mængder af aktive prokaryoter på mellem 860 meter og 1.626 meters dybde under havet ud for New Foundland. I den dybde er der 100 grader varmt. Der er så meget liv, at han vurderer mængden af det til at være på størrelse med mængden af planteliv på Jordens overflade, svarende til en tiendedel af al kulstofbaseret liv..."
  19. ^ BBCNews, 4 December, 2002, Life 'began on the ocean floor'
  20. ^ May 23, 2007, Science Daily: 'Radiation-eating' Fungi Finding Could Trigger Recalculation Of Earth's Energy Balance And Help Feed Astronauts Citat: "..."Just as the pigment chlorophyll converts sunlight into chemical energy that allows green plants to live and grow, our research suggests that melanin can use a different portion of the electromagnetic spectrum--ionizing radiation--to benefit the fungi containing it," says Dr. Dadachova..."
  21. ^ May 23, 2007, Radiation-hungry fungi could clean up waste
  22. ^ 17 februar 2020, videnskab.dk: Svampe på eksploderet atomreaktor i Tjernobyl 'elsker' radioaktivitet. Livet finder vej selv de mest forbløffende steder Citat: "...Allerede i 1990'erne opdagede forskere, at væggene på den eksploderede atomreaktor 4 var blevet dækket af sorte svampe...Svampene kunne ikke blot overleve på trods af den heftige radioaktive stråling ved Tjernobyl. Det så ud til, at de rent faktisk høstede energi fra strålingen...I dag har flere uafhængige studier bekræftet, at svampene i Tjernobyl kan udnytte den radioaktive stråling til at vokse sig større. Forskere kalder svampene for ‘radiotropiske,’ når de er i stand til at høste energi fra den slags stråling, der ellers kan være dødsensfarlig for mennesker og dyr...Tjernobyl-svampenes særlige evner har vakt så meget opsigt, at svampene er blevet sendt ud i rummet, for at forskere kan studere, hvordan de modstår farlig stråling...Blandt de mest almindelige på atomreaktoren var svampearterne Cladosporium sphaerospermum og Penicillium hirsutum...Forskerne har fundet ud af, at svampenes evner skyldes pigmentet melanin - en gruppe stoffer, som blandt andet findes i menneskers hud...Masser af svampetyper indeholder melanin, og i Tjernobyl er det netop de melanin-holdige svampearter, som vokser sig helt tæt på atomreaktoren...Den præcise mekanisme bag svampenes evne til at høste energi fra stråling er fortsat ukendt...", backup
  23. ^ asimovs.com: Reflections: Plutonium for Breakfast – by Robert Silverberg Arkiveret 31. juli 2013 hos Wayback Machine Citat: "...Deinococcus wasn’t simply untroubled by the radiation that was bombarding it; it seemed to thrive on it, as Popeye the Sailor does on spinach...An even more awesome extrem-ophile is Kineococcus radiotolerans...noticed a slimy substance growing on the end of a rod in one of the tanks of nuclear waste, extracted it using robot arms, and discovered it to be a clump of bacteria capable of withstanding a dose of radiation fifteen times as strong as one that would be fatal to humans..."
  24. ^ February 3, 2003, Science Daily: Gene Vital To Radiation Resistance In Bacteria Citat: "...With a name that literally means "strange berry that can withstand radiation," D. radiodurans is the world's most radiation resistant organism, able to survive up to 1.5 million rads, over 1000 times more radiation than practically any other organism..."
  25. ^ de:Chroococcidiopsis Citat: "...Chroococcidiopsis toleriert hohe Strahlung, extreme Temperaturen, Austrocknung, osmotischen Stress und extreme pH-Werte. Zum Überleben sind lediglich Licht, Kohlendioxid, ein Minimum an Wasser und Spurenelemente notwendig..."
  26. ^ en:Deinococcus radiodurans Citat: "...Deinococcus is genetically and biochemically quite similar to other terrestrial life forms, arguing against an extraterrestrial origin..."
  27. ^ BioMed Central (2010, April 7). First animals to live without oxygen discovered. ScienceDaily. Retrieved April 18, 2010 Citat: "...Deep under the Mediterranean Sea, small animals have been discovered that live their entire lives without oxygen and surrounded by 'poisonous' sulphides...the open access journal BMC Biology report the existence of multicellular organisms (new members of the group Loricifera), showing that they are alive, metabolically active, and apparently reproducing in spite of a complete absence of oxygen...."The finding by Danovaro et al. offers the tantalizing promise of metazoan life in other anoxic settings, for example in the subsurface ocean beneath hydrothermal vents or subduction zones or in other anoxic basins."..."
  28. ^ 10. maj 2010, ing.dk: Sensationelt fund: Flercellede væsner lever af brint (Webside ikke længere tilgængelig) Citat: "...I prøverne var der tre ukendte arter af de såkaldte korsetdyr, som lever rundt om verden i havbundsaflejringer – bl.a. i dybhavsmudder...Men disse korsetdyr er udstyret på en helt anden måde. De benytter sig af hydrogenosomer..."
  29. ^ 09 november 2020, videnskab.dk: Hårdfør bakterie overlever et helt år udenpå den Internationale Rumstation Citat: "...Heriblandt dødelig UV-stråling, iskolde og brandvarme temperaturer samt vægtløshed, som er overraskende farligt over længere tid. Derfor imponerer D. radiodurans, der modstod alle disse ekstreme forhold, skriver ScienceAlert...Bakterierne, som havde været i rummet, havde udviklet nogle bevoksninger på overfladen, som forskerne stadig undersøger betydningen af..."
  30. ^ Minik Thorleif Rosing, Professor, Statens Naturhistoriske Museum, Geologisk Museum (Webside ikke længere tilgængelig)
  31. ^ 26. maj 2006, Ing.dk: Energien til at danne Jordens kontinenter kom fra fotosyntetisk liv Citat: "...Rosing nøjes ikke med at stille spørgsmål. Sammen med amerikanske og franske kolleger har han i tidsskriftet Paleo fremsat en ny teori, som besvarer dem alle: Det var fremkomsten og udbredelsen af fotosyntetisk liv, som via evnen til at høste sollyset skaffede energien til at danne den granit, som de jordiske kontinenter er bygget af...»Og da granitklipper er lettere [lavere massefylde] end basalt, stiger de op til overfladen, hvor de kan danne stabile kontinenter.«...", backup
  32. ^ Lars Skipper: Dyreriget og de andre riger (fra Internet Archive) Citat: "...Jordens livsformer er i de sidste par tusinde år blevet inddelt i et antal riger, fra den oprindelige traditionelle inddeling i planter og dyr, til en inddeling, der varierer fra 5-8 efter systematisk opfattelse. Diskussionen er langt fra færdig..."
  33. ^ a b Saint Anselm College: Survey of representatives of the major Kingdoms Arkiveret 29. juni 2003 hos Wayback Machine Citat: "...Number of kingdoms has not been resolved...Bacteria present a problem with their diversity...Protista present a problem with their diversity...", Interactive Syllabus for General Biology – BI 04, Saint Anselm College, Summer 2003 Arkiveret 24. juni 2003 hos Wayback Machine
  34. ^ Webarchive backup: Intro to Organismal and Population Biology: Diversity and Systematics – Chap. 22 Citat: "...Protista, supposedly the single celled Eukarya (but not really)...Therefore, the protists are the single celled eukaryotes plus all the multicellular eukaryotes that don't fit anywhere else. The protists are a real mess..."
  35. ^ Nearctica, Protista, General Introduction Arkiveret 30. april 2009 hos Wayback Machine Citat: "...If you are confused, so are we. Much remains to be resolved..."
  36. ^ Brands, S.J. (comp.) 1989-2002. Systema Naturae 2000. Amsterdam, The Netherlands. Citat: "...The classification of life is changing rapidly. As new techniques reveal more about the phylogenetic relationships between taxa, the tree changes shape almost every day....", Google søgning i domænet: "taxonomy.nl".
  37. ^ III. Molecular Phylogenetic Trees as Alternative Hypotheses
  38. ^ ScienceDaily, 2003-09-19, Bacterial Relationships Revealed Citat: "...constructing a bacterial family tree is indeed possible..."
  39. ^ BBCNews, 19 June, 2003, Ancient organism challenges cell evolution Citat: "..."It appears that this organelle has been conserved in evolution from prokaryotes to eukaryotes, since it is present in both,"...Agrobacterium tumefaciens..."
  40. ^ "SpaceRef.com, July 29, 1997: Scientists Discover Methane Ice Worms On Gulf Of Mexico Sea Floor". Arkiveret fra originalen 3. april 2020. Hentet 2. marts 2016.
  41. ^ The Eberly College of Science: Methane Ice Worms discovered on Gulf of Mexico Sea Floor Arkiveret 1. juni 2009 hos Wayback Machine download Publication quality photos
  42. ^ SpaceRef.com, May 04, 2001: Redefining "Life as We Know it" Arkiveret 3. april 2020 hos Wayback Machine Hesiocaeca methanicola In 1997, Charles Fisher, professor of biology at Penn State, discovered this remarkable creature living on mounds of methane ice under half a mile of ocean on the floor of the Gulf of Mexico.
  43. ^ BBCNews, 18 December, 2002, 'Space bugs' grown in lab Citat: "...Bacillus simplex and Staphylococcus pasteuri...Engyodontium album...The strains cultured by Dr Wainwright seemed to be resistant to the effects of UV – one quality required for survival in space...."
  44. ^ University of Calgary (2009, March 19). Is The Hippopotamus The Closest Living Relative To The Whale?. ScienceDaily. Retrieved March 20, 2009 Citat: "..."And the reason their tree is so different is simple: by excluding all the DNA information they left out all the data that shows a strong relationship between whales and hippos."..."
  45. ^ University of Gothenburg (2011, April 13). Antibiotic resistance spreads rapidly between bacteria. ScienceDaily
  46. ^ European Molecular Biology Laboratory (2005, July 5). Trees, Vines And Nets -- Microbial Evolution Changes Its Face. ScienceDaily Citat: "...EBI researchers have changed our view of 4 billion years of microbial evolution...In all, more than 600,000 vertical transfers are observed, coupled with 90,000 gene loss events and approximately 40,000 horizontal gene transfers...A few species, including beneficial nitrogen-fixing soil bacteria, appear to be 'champions'of horizontal gene transfer; "it's entirely possible that apparently harmless organisms are quietly spreading antibiotic resistance under our feet," concludes Christos Ouzounis..."
  47. ^ 2003-08-08, ScienceDaily: Cross-species Mating May Be Evolutionarily Important And Lead To Rapid Change, Say Indiana University Researchers Citat: "...the sudden mixing of closely related species may occasionally provide the energy to impel rapid evolutionary change..."
  48. ^ a b University of Queensland (2005, November 11). Lateral Thinking Produces First Map Of Gene Transmission. ScienceDaily Citat: "...Their results clearly show genetic modification of organisms by lateral transfer is a widespread natural phenomenon, and it can occur even between distantly related organisms... it was assumed that transfer of genes could only be vertical, i.e. from parents to offspring..."
  49. ^ Tree of Life web project: Eukaryotes (Eukaryota) Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine, Tree of Life web project: Life on Earth Arkiveret 7. marts 2016 hos Wayback Machine
  50. ^ Lars Skipper: Dyreriget og de andre riger
  51. ^ Berkeley University: Introduction to the Alveolates
  52. ^ Berkeley University: Introduction to the Rhodophyta. The red "algae"

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Liv&oldid=11862622"