Wikipedia:Ugens artikel/Uge 18, 2022

Vikingernes ekspansion var en proces, hvor vikinger fra Skandinavien sejlede over det meste af Nordatlanten, rundt i hele Europa og nåede så langt syd som Nordafrika, mod øst til Rusland, Konstantinopel og Mellemøsten. Under Leif den Lykkelige nåede de til Nordamerika, hvor de etablerede en kortlivet bosættelse i det område, som i dag kaldes L'Anse aux Meadows i Canada. Mere permanente og stabile bosættelser blev etableret i Grønland, Island, Færøerne, Storbritannien og Normandiet. Perioden varede fra det første beskrevne angreb i 793 på Lindisfarne i England til op i 1200-tallet. Orkney- og Shetlandsøerne kom som de sidste af vikingernes erobringer tilbage på skotsk hånd i 1468.

Vikingerne rejste som plyndringsfolk, handlende, bosættere og købmænd. Der er flere teorier om årsagen til vikingernes ekspansion, som inkluderer overbefolkning, mangel på frugtbar jord, hævn for kristendommens ekspansion, nye handelsruter, mangel for muligheder for andre end den førstefødte i familien og prestige i at eje land. Sandsynligvis er det en kombination af flere af disse.

Blandt de mest markante ekspansioner var, at hele England var under vikingestyre i en periode i 1000-tallet. Bosætterne blev efterhånden en del af befolkningen og stiftede familie med de lokale. Særligt Storbritannien og Irland blev præget af vikingerne, og mange by- og stednavne stammer fra vikingernes ekspansion. (Læs mere..)