Vittorio De Sica
| Vittorio De Sica | |
|---|---|
 Vittorio De Sica taget af Stevan Kragujević i 1959. | |
| Personlig information | |
| Født | Vittorio Dominico Stanislo Gaetano Sorano De Sica  7. juli 1901 Lazio, Italien |
| Død | 13. november 1974 (73 år) Neuilly-sur-Seine, Frankrig |
| Dødsårsag | Lungekræft |
| Gravsted | Campo Verano |
| Nationalitet |  |
| Religion | Romerskkatolske kirke |
| Beskæftigelse | Instruktør |
| Kendte instruktioner | Cykeltyven |
| Nomineringer og priser | |
| Nomineringer | Oscar for bedste mandlige birolle (18. februar 1958) |
| Udmærkelser | Golden Globe (1950) Kinema Junpo Nastro d'Argento for bedste instruktør Jussi-prisen David di Donatello for bedste skuespiller med flere |
| Oscars | |
| Æresoscar for Cykeltyven | |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Vittorio Domenico Stanislao Gaetano Sorano De Sica er født 7. juli 1901 i Sora, Lazio, Italien og døde 13. november 1974 i Neuilly-sur-Seine i Frankrig. Han har været skuespiller, italiensk instruktør af både fiktionsfilm og dokumentarfilm, italiensk drejebogsforfatter og teaterinstruktør.
Han bliver betragtet som en af hovedmændene af den Italienske neorealisme, filmgenren som opstod i den italienske efterkrigstid. Han anses for at være en af de største italienske instruktører og kunstnere. Hans film: Scuiscia, Ladri di Biciclette, Ieri,oggi, domani og Il giardino dei Finzi Contini har vundet Oscar for bedste fremmedsprogede film.
De Sica er søn af Umberto De Sica, som var bankmand i ’’Banca d’Italia’’, og hans mor Teresa Manfredi en napolitansk husmor. Familien boede i Sora, men i 1924 flyttede de til Napoli og senere til Firenze. Vittorio sagde selv, at hans familie levede i ‘’tragisk og aristokratisk fattigdom’’.
Han blev gift med Giuditta Rissone d. 10. april 1937, de fik et barn og blev siden skilt d. 27. juni 1954. Senere blev han gift med Marìa Mercarder d. 6. april 1968, de var gift til hans død d. 13. november 1974, og de fik 2 børn sammen.
De Sica startede tidligt med at arbejde på et kontor for at være med til at forsørge sin fattige familie, men han blev hurtigt draget mod scenen og det at optræde, så allerede i teenageårene begyndte han at lave amatørskuespil i små shows for soldater på et miltærhospital. Han kom med i et teaterkompagni i 1923. Sidst i 1920’erne var han en succesfuld skuespiller og idol i den italienske teaterverden, en succes han gentog på film hovedsageligt i lette komedier.
Han begyndte at instruere i 1940, stadig komedier i samme stil, men i hans femte film I bambini ci guardano (1944) viste han nye sider af sit talent med en uventet dybde og en særlig fornemmelse for at arbejde med skuespillerne, især børnene. Det var desuden den første film, han lavede med manuskriptforfatteren Cesare Zavattini, som han efterfølgende lavede flere succesfyldte film med blandt andet I morgen, Mister (1946) and Cykeltyven (1948). Cykeltyven var et hjerteskærende studie af fattigdom i efterkrigstidens Italien, som vandt en special Oscar, førend kategorien bedste udenlandske film officielt blev indført.
Senere, efter filmen Umberto D (1952) et ubarmhjertigt studie af problemer i alderdommen, som blev anset for en fiasko i samtiden, begyndte han igen at lave ukomplicerede film og at optræde foran kameraet. Han havde et meget tæt forhold til sin far Umberto, og filmen Umberto D var dedikeret til ham.
Selvom han senere vandt endnu en oscar for Igår og idag og imorgen (1963), så blev hans karriere som en af de store filminstruktører anset for at være forbi.
Men lige før han døde, lavede han dog Den forbudte have (1970), som vandt ham endnu en Oscar, og hans ultimativt sidste film Una breve vacanza (1973).
Hans film Igår og idag og imorgen (1963), Ægteskab på italiensk (1964), Den forbudte have (1970) blev Oscar-nomineret til "Bedste fremmedsprogede film". Igår og idag og imorgen (1963) og Den forbudte have (1970) vandt. Cykeltyven (1948) og I morgen, Mister (1946) modtog særlige Honarary Awards for deres høje og fremragende kvalitet.
Han døde efter en operation, hvor man fjernede en cyste fra hans lunger.
Filmografi
[redigér | rediger kildetekst]Udvalgte film af Vittorio De Sica:
- Cykeltyven (Ladri di biciclette, 1948, vandt Bodilprisen for bedste ikke-amerikanske film i 1951)
- Miraklet i Milano (Miracolo a Milano, 1950, vandt den Gyldne Palme i 1951)
- Umberto D. (1952, vandt bedste ikke-amerikanske film i 1955)
- Med natekspres Rom-Paris (Stazione Termini, 1953)
- Igår og idag og imorgen (Ieri, oggi, domani, 1963)
- Den forbudte have (Il giardino dei Finzi-Contini, 1970)
- Den sidste rejse (Il viaggio, 1974)
- Blood for Dracula (1974)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Vittorio De Sica på Internet Movie Database (engelsk)
- Vittorio De Sica på Filmdatabasen
- Vittorio De Sica på Scope
- Vittorio De Sica på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Vittorio De Sica på AlloCiné (fransk)
- Vittorio De Sica på AllMovie (engelsk)
- Vittorio De Sica på Turner Classic Movies (engelsk)
- Vittorio De Sica på The Movie Database (engelsk)
- Vittorio De Sica på Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
- Vittorio De Sica documentario på youtube: https://www.youtube.com/watch?v=J2DPs_NydNU (italiensk)
- https://biografieonline.it/biografia-vittorio-de-sica (italiensk)
 | Spire Denne biografi om en filminstruktør er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |