Thise (Salling)
Udseende
- For alternative betydninger, se Thise. (Se også artikler, som begynder med Thise)
Thise er en landsby i Midtjylland. Byen har færre end tohundrede indbyggere. Thise ligger i det østlige Salling ved landevejen ned til færgelejet Sundsøre. Landsbyen ligger i ejerlavet Sønder Thise i Thise Sogn. Den er beliggende i Region Midtjylland og hører til Skive Kommune.
Indtil 1970 var Thise hovedby i Thise Sognekommune i Nørre Herred. Derefter blev byen en del af Sundsøre Kommune frem til 2006.
Landsbyen er mest kendt for Thise Mejeri, der opstod i 1988, da det gamle privatejede mejeri Dybbækdal blev omdannet til et økologisk andelsmejeri.
Lidt udenfor landsbyen ligger Thise Kirke og Thise Friskole. Friskolen opstod i 1979, da den lokale folkeskole blev omdannet til en friskole.
Spire Denne artikel om geografi i Skive Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |