Spring til indhold

Stanley Clarke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Stanley Clarke
Information
Født30. juni 1951 (73 år) Rediger på Wikidata
Philadelphia, Pennsylvania, USA Rediger på Wikidata
StatsborgerUSA Rediger på Wikidata
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
GenreJazz fusion, rock, funk med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilmmusikkomponist, jazzmusiker, komponist, bassist, guitarist Rediger på Wikidata
PladeselskabPortrait Records,
Polydor,
Columbia Records,
Mack Avenue Records,
Epic Records,
Jazz Door,
Nemperor Records,
Heads Up International,
Sony Records Rediger på Wikidata
Instrumenter
Orgel, vokal, basguitar, klaver, el-bas, guitar, kontrabas, bas Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Stanley Clarkes hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Stanley Clarke (30 juni 1951 i Philadelphia Pennsylvanien) er en amerikansk bassist og komponist.

Clarke er nok bedst kendt som bassist i fusionsorkesteret Return To Forever fra 1970'erne, ledet af Chick Corea.

Han har foruden spillet med bl.a. George Duke, Horace Silver, Dexter Gordon, Art Blakey, Joe Henderson, Gil Evans og Stan Getz. Udover samarbejde med musikere, der primært er kendt for deres jazzmusik, arbejdede Stanley Clarke fra slutningen af 1970'erne tillige sammen med en række artister indenfor rock- og bluesgenren, såsom Stewart Copeland og Jeff Beck. Han var en del af Rolling Stones-guitaristen Ron Woods kortvarige project The New Barbarians, hvor han spillede med Woods, Keith Richards, Ian McLagan, Bobby Keys og Joseph Zigaboo.

Clarke, der både spiller elbas og kontrabas, har lavet en del plader i eget navn, og indspillet og komponeret filmmusik.

Han var sammen med Anthony Jackson ligeledes en af de første der begyndte at spille på en seksstrenget elbas.

I Bass Player Magazines særudgave fra 2017 "100 Greatest Bass Players" er Stanley Clarke anført som nr. 5 på listen over verdens bedste bassister gennem tiderne.[1]

Priser og hæder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Bass Player Magazines "100 Greatest Bass Players"
  2. ^ "Stanley Clarke". GRAMMY.com (engelsk). 14. maj 2017. Hentet 17. september 2017.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]