Spring til indhold

Specialpædagogik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Specialpædagogik er pædagogisk viden og praksis om læring, opdragelse, dannelse og undervisning for mennesker med funktionsnedsættelse som fx fysiske handicaps, ordblindhed og psykisk sygdom[1]. Det kan for eksempel være specialundervisning eller hjælpemidler. Der tales også om inkluderende pædagogik[2]. På engelsk bruges betegnelsen special education[1].

Hovedtræk og historie

[redigér | rediger kildetekst]

Specialpædagogik henviser til undervisning og pædagogiske tilgange designet til at imødekomme behovene hos personer med særlige udfordringer eller forudsætninger, såsom fysiske eller kognitive handicap. Formålet er at tilbyde tilpasset støtte og undervisning for at fremme læring og udvikling inden for disse grupper.

Området har været en del af pædagogikken langt tilbage, helt siden oplysningstiden i det 18. århundrede. Før det var der ikke særlig bevågenhed omkring personer med handicap i pædagogikken, og de blev ofte betragtet som dumme[3]. Det var dog især efter anden verdenskrig, at der for alvor kom forøget fokus på at udvikle særlig viden og praksis for at skabe læring, dannelse og udvikling for mennesker med funktionsnedsættelse.

Forskning

[redigér | rediger kildetekst]

Der foregår både omfattende forskning i specialpædagogik internationalt og i Danmark. Forskningen understøtter, at børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse kan få speciel læring, undervisning og uddannelse. Niels Egelund og Susan Tetler[4] var i mange år professorer i specialpædagogik ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. På denne institution foregår der stadig vigtig forskning i specialpædagogik. Forskningen indebærer også emnet inklusion, både i forskning og praksis. Andre danske forskere på området er blandt andre Lotte Hedegaard-Sørensen[5][2], Inge Bryderup, Søren Langager og Henrik Skovlund[6].

Specialpædagogik i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Danmark har en omfattende tradition for specialpædagogik, der findes på alle planer fra børnehave og skole til universiteter. Førhen foregik det meste specialpædagogik på særlige institutioner og afdelinger inden for pædagogik og uddannelse, men de senere år er der kommet forøget fokus på inklusion af personer med funktionsnedsættelse i det ordinære skole- og uddannelsessystem. I Danmark findes blandt andet Danmarks Specialpædagogiske Forening[7] og Specialpædagogik - tidsskrift for specialpædagogik og inklusion[8]. Der udbydes en 2-årig diplomuddannelse i specialpædagogik, som fokuserer på forebyggelse og inklusion[9]. Uddannelsen udbydes blandt andet på VIA[10] og UCL[11].

Der er særligt fokus på specialpædagogik i læreruddannelsen, omend begrænset. Jørgen Chistiansen og Brian Degn Mårtensson har blandt ander redigeret bogen Specialpædagogik i læreruddannelsen fra 2016[12].

På uddannelsesområdet findes SPS, som betyder specialpædagogisk støtte, der tilbydes af SU styrelsen. Det kan for eksempel dreje sig om hjælpemidler eller lektiehjælp til studerende med funktionsnedsættelser på blandt andet videregående uddannelser. I 1997 grundlagdes et særligt studiecenter for synshandicappede, der blev til Rådgivnings- og Støttecentret ved Aarhus Universitet. Herunder startede i 2004 pædagogisk psykologisk uddannelsesrådgivning til studerende med psykisk handicap[13].

Der er skrevet mange bøger på dansk om specialpædagogik. De senere år har Lotte Hedegaard-Sørensen for eksempel udgivet en lang række bøger om emnet[14][2].

De senere år er der både kommet forøget fokus på livsvejledning, eksistentiel vejledning [15]og filosofisk vejledning til personer med funktionsnedsættelse samt også på karrierevejledning for studerende med handicap[16]. Formålet er blandt andet at fremme muligheden for meningsfulde liv.

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Birsh, J. R., & Wolf, B., eds. (2011). Multisensory Teaching of Basic Language Skills, Third Edition. Baltimore: Brookes.
  • Bolt, V. (2016). Specialpædagogik. Kvan
  • Bonfils, I. et al (red)(2013). Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag
  • Christiansen, J. et al (2016). Specialpædagogik. Hans Reitzels Forlag
  • Egelund, Niels. "Hvad en (hver) lærer bør vide om specialpædagogik." V. Boelt, M. Jørgensen & TN Rasmussen (red.). Specialpædagogik. Teori & praksis (2014).
  • Elven, B. et al (2019). Social- og specialpædagogik. Hans Reitzels
  • Gregersen, J. et al (2016). Specialpædagogik i læreruddannelsen. Hans Reitzels Forlag
  • Hansen, H. (ed)(2017). Specialdidaktik i teori og praksis: undervisning på specialskoler og i specialklasser. København : Hans Reitzels Forlag
  • Hedegaard-Sørensen, Lotte (2013). Inkluderende specialpædagogik. Procesdidaktik og situeret professionalisme i undervisningen. Akademisk Forlag
  • Hedegaard-Sørensen, Lotte et al (2015). Deltagelse og forskellighed. Systime
  • Hedegaard-Sørensen, Lotte (2019). Fritids- og ungdomsklubbers betydning for børn og unges hverdagsliv og fællesskaber i udsatte boligområder. Aarhus Universitet
  • Kirkebæk, B. (2010). Almagt og afmagt - Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer. København: Akademisk Forlag.
  • Kirkegaard, P. et al (2016). Specialpædagogik - en introduktion. Lærerbiblioteket
  • Langager, Søren. "Specialpædagogik, specialundervisning og socialpædagogik." Specialpædagogik 17.1 (1997): 44-51.
  • Larsen, V. (ed)(2017). Social - og specialpædagogik i teori og praksis. Frederiksberg: Forlaget Frydenlund.
  • Molbæk, Mette, Lotte Hedegaard Sørensen, and Christian Quvang. Deltagelse og forskellighed: en grundbog om inklusion og specialpædagogik i lærerpraksis. Hans Reitzels Forlag, 2023.
  • Nielsen, Jørn, Søren Langager, Lotte Hedegaard-Sørensen, Hanne Forsberg. Nedsat af Undervisningsministeriet. "Afdækning af viden og forskning om særlige undervisningsmæssige behov." Accessed September 30 (2014).
  • Schleicher, H. (2023). Specialpædagogik. Hans Reitzels Forlag
  • Skovlund, Henrik (2020). Inklusionslov, Folkeskolereform og narrativisme – En kritik af en inklusionspraksis. Specialpaedagogik, 40(2), 3-16.
  • Skovlund, Henrik (2020). Fremmedgørelsens relevans for specialpædagogik og socialpædagogik. Tidsskrift for Socialpædagogik. 2020, 23(2). 35-46.
  • Snell, M. E. & Brown, F. (1987, 2011). Instruction of Students with Severe Disabilities. (7th edition). Seoul: Pearson.
  • Sørensen, A. (2006). Jobparathed. Overgangen mellem universitetsuddannelse og arbejdsmarked for studerende med handicap. Aarhus Universitet
  • Sørensen, A. (2016). Pædagogisk psykologisk uddannelsesrådgivning. Aarhus Universitet
  • Tetler, Susan & Søren Langager (2009). Specialpædagogik i skolen. Gyldendal
  • Tetler, S. & Molbæk, M. 2015). Inkluderende klasseledelse. Dafolo
  • Wilmshurst, L., & Brue, A. W. (2010). The complete guide to special education (2nd ed.). San Francisco: Jossey-Bass.

Kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Wilmshurst 2010
  2. ^ a b c Hedegaard-Sørensen 2013
  3. ^ Blackhurst, A. E. & Berdine, W. H. An Introduction to Special Education (3rd ed.). New York, NY: HarperCollins CollegePublishers 1993
  4. ^ Tetler 2015
  5. ^ Hedegaard-Sørensen 2015
  6. ^ Skovlund 2020
  7. ^ specialundervisere.dk - forside
  8. ^ Velkommen til - SPECIALPÆDAGOGIK
  9. ^ Specialpædagogik, PD | UddannelsesGuiden
  10. ^ Specialpædagogik | VIA
  11. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 26. juli 2020. Hentet 26. juli 2020.
  12. ^ Specialpædagogik i læreruddannelsen . Gyldendal 2016
  13. ^ Sørensen 2016
  14. ^ Hedegaard-Sørensen 2017
  15. ^ Inger-Lise Petersen (2020): Eksistentiel vejledning. DPF
  16. ^ Allan, J. (2007). Rethinking inclusive education: The philosophers of difference in practice (Vol. 5). Springer Science & Business Media.
HumanioraSpire
Denne artikel om humaniora er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Specialpædagogik&oldid=11795753"