Sèvres-traktaten
| Fredstraktaten mellem de Allierede og Associerede Magter og Tyrkiet | |
|---|---|
 | |
| Underskrevet | 10. august 1920 |
| Underskrivelses- sted | Sèvres, Frankrig |
| Underskrivere |  Osmanniske Rige  Frankrig Kongeriget Italien Kejserriget Japan  Storbritannien Andre Allierede Magter |
| Vært | Franske regering |
| Sprog | Fransk (primære), Engelsk, Italiensk |
Sèvres-traktaten (10. august 1920) var en fredstraktat mellem Det Osmanniske Rige og Ententemagterne. Versailles fredstraktaten var underskrevet umiddelbart før, og den havde annulleret tyske økonomiske rettigheder, virksomheder og koncessioner i andre lande. Frankrig, Storbritannien og Italien underskrev samme dato en hemmelig trepartsaftale.[1] Trepartsaftalen bekræftede Storbritanniens olie- og kommercielle koncessioner og overdrog de tidligere tyske virksomheder i Osmannerriget til et treparts selskab. De åbne forhandlinger, som strakte sig over mere end 15 måneder, begyndte ved Paris fredskonferencen, fortsatte ved London Konferencen og fik sin endelige udformning ved premierministerkonferencen i San Remo i april 1920. Frankrig, Italien og Storbritannien var allerede i 1915 hemmeligt begyndt at opdele Osmannerriget. Forsinkelsen skyldtes, at landene ikke kunne blive enige om en aftale. Det skyldtes den spirende tyrkiske nationalbevægelse. Sèvres-traktaten blev annulleret under indtryk af den tyrkiske uafhængighedskrig, og parterne underskrev og ratificerede i stedet Lausanne-traktaten i 1923.
Underskrivere
[redigér | rediger kildetekst]
Repræsentanterne underskrev aftalen i Sèvres i Frankrig.[2]
Aftalen havde fire underskrivere: Rıza Tevfik, storvesir Damat Ferid Pasha, ambassadør Hadi Pasha og undervisningsminister Reşid Halis som var godkendt af Sultan Mehmed VI. Aftalen blev ikke sendt til ratifikation i det osmanniske parlament, da det var opløst den 18. marts 1920 af briterne under besættelsen af Istanbul. Traktaten blev aldrig ratificeret af det Osmanniske Rige.[3][4]
Af de allierede magter deltog USA ikke. Rusland deltog heller ikke, fordi det havde forhandlet Brest-Litovsk-aftalen med det Osmanniske Rige i 1917. I denne traktat havde storvisir Talat Pasha insisteret på, at Det Osmanniske Rige fik de områder, som Rusland havde erobret i den Russisk-tyrkiske Krig (1877–1878), specielt Ardahan, Kars, og Batumi. Sir George Dixon Grahame underskrev for Storbritannien , Alexandre Millerand for Frankrig and grev Lelio Bonin Longare for Italien.
Af de allierede kunne Grækenland ikke acceptere de nye grænser og underskrev aldrig.[5] Avetis Aharonian, Formanden for delegationen fra den Demokratiske Armenske Republik, som underskrev Batum-aftalen den 4. juni 1918, underskrev også denne aftale.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ The Times (London), 27. Idem., Jan. 30, 1928, Editorial.
- ^ The Treaty of Sèvres, 1920 Harold B. Library, Brigham Young University
- ^ Sunga, Lyal S. (1992-01-01). Individual Responsibility in International Law for Serious Human Rights Violations. Martinus Nijhoff Publishers. ISBN 0-7923-1453-0.
- ^ Bernhardsson, Magnus (2005-12-20). Reclaiming a Plundered Past: archaeology and nation building in modern Iraq. University of Texas Press. ISBN 0-292-70947-1.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. august 2011. Hentet 7. august 2011.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |