Portvin
Portvin (på portugisisk "Vinho do Porto") er en hedvin som fremstilles af druer fra som dyrkes i Douro-dalen i det nordlige Portugal.[1] Det er typisk en sød rødvin, som ofte serveres med dessert, dog findes den også i tørre, halvtørre og hvide varianter.[2]
Etymologi
[redigér | rediger kildetekst]Vinen modtog sit navn, "Port", i sidste halvdel af det 17. århundrede fra havnebyen Porto som ligger ved mundingen af Douro-floden, hvorfra meget af vinen kom på markedet eller blev eksporteret til andre lande i Europa. Det portugisiske Vinho do Porto betyder direkte oversat, vin fra Porto.[3]
Produktion og typer
[redigér | rediger kildetekst]Vinen bliver efter en kort gæring tilsat druesprit hvilket stopper gæringen og bevarer restsukkeret. Portvinen er sød og hed og har indeholder typisk 19 – 20 % alkohol. Der produceres mere rød end hvid portvin. Ligeledes er sød portvin mest produceret, men den findes også som halvtør og tør.[4]
Der findes primært 2 forskellige typer portvin som kaldes, "Ruby" og "Tawny". Udenfor de 2 primære typer portvin findes der dog også rosé og hvid portvin.[4][5]
Ruby
[redigér | rediger kildetekst]Ruby portvin er en ung vin. Den fremstilles af druer fra en enkelt årgang og lagres på fade i et 2-3år, før den tappes på flasker. Nogle Ruby vine kan drikkes straks, mens andre kan lagres i flasken for yderligere modning. Ruby inddeles yderligere primært i to underkategorier:[5]
- LBV (Late Bottled Vintage), puttes på flasker efter 4-6 års lagring.
- Vintage, laves kun af de bedste druer fra de bedste høstår og ligger i flasken i op til 30 år inden den drikkes.[4][6]
Tawny
[redigér | rediger kildetekst]Tawny Portvin er oftest lavet af druer fra forskellige årgange og lagrer i længere tid i små egetræsfade. Tawny Portvin inddeles efter årgang og lagres i mindst 10 år, men helt op til 50 år. Der findes dog også en kategori af tawny som hedder Colheita. Colheita er tawny portvin fra en bestemt årgang som efter mindst 7 års lagring i egetræsfade, tappes på flaske.[4][5][7]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Porter, Darwin (2000). Frommer's Portugal (engelsk). Danforth Prince (16th udgave). Foster City, CA: IDG Books Worldwide. ISBN 0-02-863601-5. OCLC 43689483.
- ^ "Mad og portvin". drikportvin.dk. Hentet 27. december 2023.
- ^ "Portvinens historie". Vinhulen.dk. Hentet 27. december 2023.
- ^ a b c d Seneca, Karen. "Portvin - fakta, viden, produktion og inspiration". Madens Verden. Hentet 27. december 2023.
- ^ a b c "The Types of Port Wine" (engelsk). Vivino. Hentet 27. december 2023.
- ^ "Types Of Port Wine & Where Port Wine Is Made" (engelsk). Bespoke Unit. Hentet 27. december 2023.
- ^ "Port Wine 101: A Beginner's Guide to Three Top Styles" (engelsk). The Wine Chef. 2. juni 2022. Hentet 27. december 2023.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Spire Denne artikel om vin eller vindruer er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |