Portal:Historie/Udvalgt billede/Arkiv 2024
2024
[rediger kildetekst]Januar
[rediger kildetekst]
I 1024 udstedte Song-dynastiet de første statslige pengesedler. Før den tid havde papirpenge været udstedt af bestemte personer eller institutioner, men de kinesiske sedler var officielle betalingsmidler. De skulle erstatte de store mængder kobbermønter, der gjorde betalingsprocessen besværlig. |
Februar
[rediger kildetekst]
I 1124 blev Tyrus, i det nuværende Libanon, belejret af korsfarere fra kongeriget Jerusalem fra landsiden, mens korsfarere fra Venedig blokerede byen fra søsiden. Efter fem en halv måned overgav byen sig, og korsfarerne regerede der til 1291. Illustration fra manuskript fra det 13. århundrede. |
Marts
[rediger kildetekst]
I 1224 oprettede kejser Frederik 2. universitetet i Napoli. Det blev et af de første universiteter, der ikke var oprettet af den katolske kirke, og dets hovedopgave var i begyndelsen at levere jurister og andre embedsmænd til kejserens centraladministration i Syditalien. En af de første undervisningsbygninger var klosteret San Domenico Maggiore. |
April
[rediger kildetekst]
I 1324 blev den befæstede by La Réole i Aquitaine erobret af den franske konges tropper. Det var den sidste fæstning i hertugdømmet under den engelske konges kontrol, og erobringen var et stort prestigetab for den engelske krone, selv om området fik lov til at forblive under nominel engelsk kontrol. Erobringen har militærhistorisk betydning, fordi det var første gang man anvendte kanoner på fransk område. Der er stadig rester af fæstningeværkerne i byen. |
Maj
[rediger kildetekst]
I 1424 døde den tjekkiske adelsmand Jan Žižka. Han blev kendt som general for hussitterne under de katolske angreb på Tjekkiet. Žižka perfektionerede brugen af vognborge i krigsførelsen og tabte aldrig et slag, skønt hans styrker normalt var numerisk underlegne. Illustrationen er fra omkring 1437 og findes i et manuskript om krigsførelse i det Østrigske Nationalbibliotek. I virkeligheden var de enkelte vogne større, og havde typisk en besætning på omkring 30 mand. |
Juni
[rediger kildetekst]
I februar 1524 udnævnte Johan 3. af Portugal en ny vicekonge af de portugisiske besiddelser i Indien. Valget faldt på Vasco da Gama, der ellers i næsten 20 år havde været ignoreret af kongehuset. Vasco da Gama ankom til Indien i september, men fik kort efter malaria og døde den 24. december. Vasco da Gama huskes mest som leder af den første europæiske ekspedition over havet til Indien, som han nåede frem til i 1498. Maleriet er udført kort efter hans død. |
Juli
[rediger kildetekst]
I 1624 blev byen Kongsberg grundlagt på befaling af Christian 4. Året før var der blevet fundet sølv på stedet, og det førte til oprettelsen af byen og et mineselskab. Minedriften fortsatte til 1957. Johannes Flintoes billede er fra 1834, hvor arbejdet stadig foregik med håndkraft, kombineret med krudtladninger. |
August
[rediger kildetekst]
I 1724 kom to inuitter, Pooq og Qiperoq fra Grønland til Danmark. Bergenskompagniet, der havde eneret på handel med Grønland, og Hans Egede, der stod for missionsarbejdet, havde fået tilladelse til at præsentere dem som led i et fremstød for aktiviteterne på Grønland. Der blev arrangeret regatta i København, hvor de roede i kajakker og jagede udlagte ænder. De to blev malet samme år af Bernhard Grodtschilling. |
September
[rediger kildetekst]
I 1774 kulminerede Pugatjovopstanden i Rusland. Der var tale om et folkeligt oprør, der blandt andet udspang af befolknings svære vilkår under den russisk-tyrkiske krig. Opstanden var ledet af kosakken Jemeljan Pugatjov og billedet viser en situation fra belejringen af byen Kasan. Byen blev undsat af en russisk hær, som efterfølgende besejrede oprørsstyrkerne. Pugatjov blev fanget og henrettet året efter. |
Oktober
[rediger kildetekst]
I maj 1824 var der i Wien premiere på Beethovens 9. symfoni. Blandt operasangerne, der sang An die Freude i fjerde sats var Caroline Unger (billedet). Beretningerne siger, at den døve Beethoven fortsatte med at dirigere, efter at orkesteret havde sluttet, og at det var Caroline Unger, der fik ham til at vende sig, så han kunne modtage publikums hyldest. |
November
[rediger kildetekst]
I 1874 besøgte kong Christian 9. Island som den første regerende danske monark. Der var to anledninger. I januar havde kongen underskrevet en forfatning for Island, og året 1874 markerede officielt 1000-året for den nordiske bosættelse på øen. Carl Frederik Sørensen var med som officiel maler, og han leverede også en tegning af besøget på Thingvalla til Illustreret Tidende. |
December
[rediger kildetekst]