Spring til indhold

Mungbønne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mungbønne
Mungbønner (Vigna radiata)
Mungbønner (Vigna radiata)
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenFabales (Ærteblomst-ordenen)
FamilieFabaceae (Ærteblomst-familien)
SlægtVigna (Bønne)
ArtV. radiata
Hjælp til læsning af taksobokse
Vigna radiata

Mungbønne (Vigna radiata), også skrevet Mung-Bønne, er en enårig, urteagtig plante med en opret, stærkt forgrenet vækst. Visse af sorterne har derimod en krybende eller slyngende vækst. Frøene, mungbønner, er en del af den lokale basisføde i hele Sydøstasien. Desuden fremstilles nudler af det pulveriserede mel, og endelig spises mungbønner som "bønnespirer".

Stænglerne er tæt dækket af stive, brune hår. Bladene sidder spredt, og de er langstilkede og trekoblede. Småbladene er bredt ovale og hele eller 2-3 lappede. Begge bladsider er som regel dækket af hår eller skæl, men helt glatte former findes også.

Blomstringstiden afhænger af spiringstidspunktet. Blomsterne er samlet i små stande ved bladhjørnerne. De er uregelmæssige og formet som typiske ærteblomster med grønlige eller snusket-gule kronblade. Som regel modner der kun to eller tre frugter fra hver blomstestand. Det er cylindriske bælge, som bliver udstående, bulede og næsten sorte ved modenhed. Frøene er ærtestore og runde, aflange eller næsten terningeformede med grøn eller gulllig skal og en aflang, hvidlig "navleplet". Hver bælg rummer 7-20 frø.

Rodnettet er kraftigt og dybtgående. Blomsterne er selvbestøvende.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,00 x 0,50 m (100 x 50 cm/år).

Mungbønne stammer oprindeligt fra Sydkina, Indien, Sri Lanka, Indokina, Indonesien, Papua New Guinea og Australien. Man formoder, at artens vilde form, Vigna radiata ssp. sublobata, har haft sin oprindelse i Indiens savanneområder, hvor den oprindeligt var en del af den hastigt voksende urteflora, som udnyttede monsunregnen[1].

Mark med mungbønne

Mungbønne er en hurtig afgrøde (ca. 60 dage fra spiring til høst), men den kræver megen varme i vækstperioden: 25-30° dagligt er bedst for den. Man bruger frøene, "mungbønner", som kan koges hele, eller de kan afskalles, formales og indgå som bærende element i den lokale basisføde i hele Sydøstasien. Desuden fremstilles der nudler af det pulveriserede mel, og endelig spises mungbønner som "bønnespirer".

  • Vigna radiata ssp. sublobata – Vild mungbønne, som vokser i det meste af Sydøstasien, på New Guinea og i det nordlige Australien


Søsterprojekter med yderligere information:


Se opskrift på Mungbønne
i WikiKogebogen