Spring til indhold

Misteldrossel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Misteldrossel
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseAves (Fugle)
OrdenPasseriformes
(Spurvefugle)
FamilieTurdidae
(Drosler)
SlægtTurdus (Drossel)
ArtT. viscivorus
Videnskabeligt artsnavn
Turdus viscivorus
Linnaeus, 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Misteldrossel (Turdus viscivorus) er med sine 27 centimeter den største af de danske drosler. Den er i Danmark ret almindelig både som ynglefugl (især i Jylland) og som trækgæst. Den ligner af ydre en stor sangdrossel, men dens sang minder mest om solsortens.

Misteldroslen findes i størstedelen af Europa og desuden i Nordafrika og det vestlige Asien.

Misteldroslens navn

[redigér | rediger kildetekst]

Dens navn hentyder til, at den blandt andet æder bær af mistelten. Desuden er fuglen i Sydeuropa traditionelt blevet fanget med limpinde fremstillet ved hjælp af misteltenens klæbrige bær. Misteldroslen hjælper også med spredningen af plantens frø, idet de tåler passagen gennem fuglens tarm og her danner klæbrige "snore", der gør at ekskrementerne med de intakte frø kan sætte sig fast på træernes grene, hvor de kan spire.[1][2][3] Det siges også, at misteldroslen kun æder selve frugtkødet, mens den undgår frøet, der gnides af på en gren.[4]

Fra: Naumann, Naturgeschichte der Vögel Mitteleuropas, 1905
Turdus viscivorus


  1. ^ Hans Meltofte, Jon Fjeldså, Fuglene i Danmark, side 588-589. Gyldendal, 2002. ISBN 8700484466.
  2. ^ Traktatbrud – direktiv 79/409/EØF – beskyttelse af vilde fugle – jagt med limpinde Læst 21. juli 2013
  3. ^ Phytopharmaceutical Cooperation: Mistletoe Arkiveret 13. august 2013 hos Wayback MachineLæst 21. juli 2013
  4. ^ "rubus.dk: DYRKNING AF MISTELTEN". Arkiveret fra originalen 21. juli 2013. Hentet 21. juli 2013.

Kilder og eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Spire
Denne artikel om fugle er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.