Spring til indhold

Miles Davis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Miles Davis
Fotografisk portræt fra 1955. Fotograf: Tom Palumbo.
Information
PseudonymCleo Henry Rediger på Wikidata
FødtMiles Dewey Davis III.
26. maj 1926,Alton, Illinois, USA. USA
Alton, Illinois, USA Rediger på Wikidata
OprindelseAmerikansk
Død28. september 1991 (65 år), Santa Monica, Californien, USA.
Santa Monica, Californien, USA Rediger på Wikidata
DødsmådeNaturlige årsager Rediger på Wikidata
DødsårsagLungebetændelse, slagtilfælde Rediger på Wikidata
GravstedWoodlawn Cemetery Rediger på Wikidata
StatsborgerUSA Rediger på Wikidata
FarMiles Dewey Davis Jr. Rediger på Wikidata
ÆgtefællerCicely Tyson (1981-1988),
Betty Davis (1968-1969),
Frances Taylor Davis (1959-1968) Rediger på Wikidata
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
GenreJazz
BeskæftigelseTrompetist
Komponist
Medlem afThe Miles Davis Quartet, Miles Davis All Stars, Miles Davis Quintet med flere Rediger på Wikidata
Aktive år1942 - 1991
PladeselskabEMI/Columbia/Warner
Associeret medMiles Davis Quintet
Instrumenter
Trompet
Eksterne henvisninger
www.milesdavis.com
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Miles Davis under optræden ved jazz-festivalen i Nice 1989.

Miles Dewey Davis III. (født 26. maj 1926, Illinois, Alton, død 28. september 1991, Santa Monica) var en amerikansk jazzmusiker og komponist. Hans primære instrument var trompet, men han spillede også keyboard og var en indflydelsesrig bandleader.

Han begyndte at spille professionelt som 16-årig i forskellige klubber i St. Louis. Han påbegyndte nogle år senere på det klassiske konservatorium i New York, men afsluttede ikke studierne.

I 1940'erne spillede han bl.a. med Charlie Parker og Dizzy Gillespie, men hans improvisationer stod i tydelig kontrast til datidens bebop-stil, bl.a. forbi han benyttede få og lange toner. Han var senere en foregangsmand for den såkaldte cool jazz-stil. Den kom til udtryk gennem samarbejdet med bl.a. Gerry Mulligan på de indspilninger, der senere blev udgivet samlet som "Birth of the Cool" (1949-50), og med Gil Evans f.eks. på Miles Ahead (1957), Porgy and Bess (1958) og Sketches of Spain (1959-60).

I anden halvdel af 1950'erne arbejde Davis, med en kvartet/kvintet bestående af Bill Evans (p), Paul Chambers (b), Philly Joe Jones (tr), John Coltrane (ts) og Cannonball Adderley – med div. variationer i besætningen. Et af de berømte eksempler på dette samarbejde er albummet Kind of Blue (1959), hvor Davis eksperimentede med den såkaldte modale jazz.

Miles Davis formåede at forny sit musikalske udtryk løbende igennem hele sin lange karriere. I første halvdel af 1960'erne etablerede han en ny kvintet med Wayne Shorter (ts), Herbie Hancock (p), Ron Carter (b) og Tony Williams (tr). Gruppens spil kan bl.a. høres på pladerne Miles Smiles, E.S.P., Sorcerer og Nefertiti.

I slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne var Davis blandt pionererne i elektrificeringen af jazzmusikken, bl.a. ved at benytte el-guitar, el-bas og el-klaver i sit orkester, samtidig med at han blev påvirket af stil-elementer fra rockmusikken. Denne periode blev kendt som hans "Electric Period", og ud af denne periode kom pladen Bitches Brew (1970), som blev en af hans største successer sammen med "Kind of Blue" fra 1959.

I perioden 1975-1980 holdt han sig tilbagetrukket fra offentligheden såvel som fra musikstudiet bl.a. pga. alvorlige helbredsproblemer og et stofmisbrug, men han fik en bemærkelsesværdigt comeback med plader som The Man With the Horn, livepladen We Want Miles og Decoy.

I 1984 modtog han Léonie Sonnings Musikpris for "sin inspirerende og stilskabende indsats som instrumentalist, orkesterleder og komponist samt hans evne til stadig fornyelse", og indspillede i den anledning den af Palle Mikkelborg komponerede hyldest-suite Aura.

I den sidste periode inden sin død flirtede han med hiphop-musikken og indspillede pladen Doo-Bop. Pladen blev udgivet i 1992, året efter hans død.

Gennem tiderne var Miles Davis' bands med til at starte karrieren for mange senere verdensberømte jazzmusikere, bl.a. Cannonball Adderley, John Coltrane, Philly Joe Jones, Tony Williams, Herbie Hancock, Chick Corea, Keith Jarrett, Marcus Miller og mange andre.

Discografi i udvalg

[redigér | rediger kildetekst]
Albumcover til Kind of Blue (1959)

Listen nedenfor indeholder Davis' væsentligste udgivelser, særlig studiealbum. Der er herudover udgivet en lang række liveoptagelser, opsamlinger m.v.

Miles Davis i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Miles Davis’ europæiske milepæle. Berlingske Kultur
  2. ^ Miles Davis-koncert i Tivoli udkommer på DVD. dr.dk
  3. ^ Miles Davis i Tivolis Koncertsal 1971 (Webside ikke længere tilgængelig)
  4. ^ Miles Davis - 1982-04-14 - Copenhagen, Denmark, DR mp3@256 (Webside ikke længere tilgængelig)
  5. ^ "Miles Davis med DR Big Band, DR". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 24. marts 2014.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]