Spring til indhold

Max Eyth

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Max Eyth
Personlig information
FødtEduard Friedrich Maximilian Eyth Rediger på Wikidata
6. maj 1836 Rediger på Wikidata
Kirchheim unter Teck, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
Død25. august 1906 (70 år) Rediger på Wikidata
Ulm, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
GravstedHauptfriedhof Ulm Rediger på Wikidata
NationalitetTyske Kejserrige Tysk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUniversität Stuttgart Rediger på Wikidata
Medlem afCorps Stauffia,
Verein Deutscher Ingenieure (fra 1869) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseForfatter, digter, ingeniør Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserGrashof-Denkmünze (1905),
forædling (fra 1896),
Württembergske kroneorden (1896),
æresdoktor ved universitetet i Stuttgart Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Max (von) Eyth, oprindelig Eduard Friedrich Maximilian Eyth (født 6. maj 1836, død 25. august 1906) var en tysk ingeniør og forfatter.

Max Eyth var søn af Eduard Eyth (1809-1884) og Julie, født Capoll (1816-1904) og født i Kirchheim unter Teck. Han tilbragte sin skoletid og første læreår i Heilbronn på maskinfabrikken Hahn & Göbel.

Fra 1852 til 1856 studerede han maskinteknik på den polytekniske højskole i Stuttgart. Efter den praktiske uddannelse som maskinarbejder hos dampmaskinefabrikken Gotthilf Kuhn i Stuttgart-Berg arbejdede han i samme firma indtil 1862 som teknisk tegner og konstruktør.

I 1862 blev han ansat på den engelske dampplovfabrik John Fowler i Leeds, hvor han overtog salget i udlandet af dampplovene. På sine mange rejser bl.a. til Egypten og USA agiterede han for brugen af dampploven i landbruget. Under den amerikanske borgerkrig rejste han til Egypten, hvor han i 3 år arbejdede som maskiningeniør. I romanen Hinter Pflug und Schraubstock beskriver han sine oplevelser i Egypten.

I 1882 vendte han tilbage til Tyskland, hvor han 1885 var med til at grundlægge det tyske landbrugsselskab "Deutschen Landwirtschaftsgesellschaft", som han indtil 1896 var ledende direktør for. Sine sidste år tilbragte han som forfatter i Ulm.

  • 1896 – Adlet („von Eyth“)
  • 1905 – Æresdoktor ved den tekniske højskole i Stuttgart
  • Volkmar. Historisch-romantisches Gedicht, 1863
  • Wanderbuch eines Ingenieurs, 5 bind, 1871-1884
  • Der Waldteufel., 1878
  • Mönch und Landsknecht, 1882
  • Hinter Pflug und Schraubstock, 2 bind, 1899
  • Der Kampf um die Cheopspyramide. Eine Geschichte und Geschichten aus dem Leben eines Ingenieurs. 2 bind, 1902
  • Im Strom unserer Zeit, 3 bind, 1904-1905
  • Lebendige Kräfte. Sieben Vorträge aus dem Gebiete der Technik, 1905
  • Max Eyths Gesammelte Schriften, 1909
  • Max Eyth, Briefe aus seiner Jugendzeit (1852-1859), 1936 udgivet af von Otto Lau, Kirchheim/Teck
  • Georg Biedenkapp: Max Eyth, ein deutscher Ingenieur und Dichter. Eine biographische Skizze. Franckh, Stuttgart 1910.
  • Lili du Bois-Reymond: Max Eyth. Ingenieur, Landwirt, Dichter. Wegweiser-Verl., Berlin 1931.
  • Theodor Ebner: Max Eyth, der Dichter und Ingenieur. Ein schwäbisches Lebensbild. Winter, Heidelberg 1906.
  • Rudolf Heege: Max von Eyth. Ein Dichter und Philosoph in Wort und Tat. Dt. Landwirtschafts-Ges., Berlin 1928. (= Arbeiten der Deutschen Landwirtschafts-Gesellschaft, 356)
  • Birgit Knolmayer: Max Eyth. „Ein Leben in Skizzen“. Studien zum zeichnerischen Werk. Univ. Mag.-Arb., Tübingen 1994/95.
  • Peter Lahnstein: Max Eyth. Das Schönste aus dem zeichnerischen Werk eines welterfahrenen
  • Gerd Theißen: Max Eyth – Landtechnik-Pionier und Dichter der Tat, MEV, Frankfurt 2006.
  • Carl Weihe: Max Eyth. Ein kurzgefasstes Lebensbild mit Auszügen aus seinen Schriften. 2. oplag, Verlag des Vereins deutscher Ingenieure, Berlin 1922.
Wikimedia Commons har medier relateret til: