Konvention om biologisk diversitet

Konventionen kan i engelsksproget udgave læses ved at klikke på billedet

Konventionen om Biologisk Diversitet er en international traktat, som blev underskrevet 5. juni 1992 på topmødet i Rio de Janeiro og trådte i kraft 29. december 1993. Traktaten ses ofte som et nøgledokument angående bæredygtig udvikling. Danmark tiltrådte, sammen med resten af EU konventionen 21. november 1996.

Konventionen har tre hovedmål:

1. Bevarelse af biologisk mangfoldighed (eller biodiversitet);
2. bæredygtig anvendelse af dens elementer
3. Retfærdig og ligelig deling af udbytter, som stammer fra genetiske ressourcer.

Målene skal opfyldes ved at udvikle nationale strategier for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af biologisk diversitet.

På konventionens deltagerlandes møde i Nagoya i Japan den 29. oktober 2010 blev Nagoya-protokollen vedtaget. Nagoya-protokollen er langt hen af vejen en videreførelse af Konventionen om Biologisk Diversitet.

Deltagerlande (176)

Albanien, Algeriet, Angola, Antigua og Barbuda, Argentina, Armenien, Aserbajdsjan, Australien, Bahamas, Bahrain, Bangladesh, Barbados, Belgien, Belize, Benin, Bhutan, Bolivia, Botswana, Brasilien, Bulgarien, Burkina Faso, Burma, Burundi, Cambodja, Cameroun, Canada, Den Centralafrikanske Republik, Chile, Colombia, Comorerne, Den Demokratiske Republik Congo, Republikken Congo, Cook-øerne, Costa Rica, Cuba, Cypern, Danmark, Djibouti, Dominica, Dominikanske Republik, Ecuador, Elfenbenskysten, El Salvador, Eritrea, Estland, Etiopien, EU, Fiji, Filippinerne, Finland, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Gabon, Gambia, Georgien, Ghana, Grenada, Grækenland, Guatemala, Guinea, Guinea-Bissau, Guyana, Haiti, Honduras, Hviderusland, Indien, Indonesien, Iran, Irland, Island, Israel, Italien, Jamaica, Japan, Jordan, Kap Verde, Kasakhstan, Kenya, Kina, Kirgisistan, Kiribati, Kroatien, Laos, Lesotho, Letland, Libanon, Liberia, Libyen, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madagaskar, Makedonien, Malawi, Malaysia, Maldiverne, Mali, Malta, Marokko, Marshalløerne, Mauretanien, Mauritius, Mexico, Mikronesien, Moldova, Monaco, Mongoliet, Mozambique, Namibia, Nauru, Nepal, Nederlandene, New Zealand, Nicaragua, Niger, Nigeria, Niue, Nordkorea, Norge, Oman, Pakistan, Palau, Panama, Papua New Guinea, Paraguay, Peru, Polen, Portugal, Qatar, Rumænien, Rusland, Rwanda, Saint Kitts og Nevis, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Samoa, San Marino, São Tomé og Príncipe, Saudi-Arabien, Schweiz, Senegal, Seychellerne, Sierra Leone, Singapore, Slovakiet, Slovenien, Salomonøerne, Spanien, Sri Lanka, Storbritannien, Sudan, Surinam, Swaziland, Sverige, Sydafrika, Sydkorea, Syrien, Tadsjikistan, Tanzania, Tchad, Tjekkiet, Togo, Tonga, Trinidad og Tobago, Tunesien, Turkmenistan, Tyrkiet, Tyskland, Uganda, Ukraine, Ungarn, Uruguay, Usbekistan, Vanuatu, Venezuela, Vietnam, Yemen, Zambia, Zimbabwe, Egypten, Ækvatorialguinea, Østrig.

Lande, der har underskrevet, men endnu ikke ratificeret (6)

Afghanistan, Kuwait, Serbien og Montenegro, Thailand, Tuvalu, USA

Se også

• Biopirateri
• Biosfærereservat
• Biosøgning
• Cartagenaprotokollen om biologisk sikkerhed
• International traktat om planter som genetiske ressourcer for føde og landbrug
• Miljøaftaler
• Truede arter
• Økoturisme
• COP15 om biodiversitet 2022

Kilder

• Den danske biodiversitets portal Arkiveret 31. oktober 2020 hos Wayback Machine
• CIA World Factbook, 2003-udgaven.
• Ny global aftale om mere og bedre natur Arkiveret 23. november 2010 hos Wayback Machine indgået af 190 lande ved det globale topmøde i Japan i oktober 2010.
• EU Biodiversity Strategy to 2020 – towards implemenation