Julius Heinrich Petermann
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Julius Heinrich Petermann | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 12. august 1801 Glauchau, Sachsen, Tyskland |
Død | 10. juni 1876 (74 år) Bad Nauheim, Hessen, Tyskland |
Nationalitet | Tysk |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Det Preussiske Videnskabsakademi, Ruslands Videnskabernes Akademi |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, orientalist, armenolog |
Fagområde | Orientalisme |
Arbejdsgiver | Humboldt-Universität zu Berlin |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Julius Heinrich Petermann (født 12. august 1801 i Glauchau, død 10. juni 1876 i Nauheim) var en tysk orientalist.
Petermann blev 1837 ekstraordinær professor i østerlandske sprog i Berlin og senere medlem af Akademiet. Han berejste Forasien og Persien i årene 1852—55 (beskrevet i hans Reisen im Orient, 2 bind, 1860—61) og 1867—68 Palæstina og Syrien.
Hans hovedværk er: Grammatica linguæ Armeniacæ (1837); værdifulde er også de af ham med andre udgivne korte grammatikker over flere østerlandske sprog: Porta linguarum Orientalium (1840; 2. udgave 1864—72).
Efter Schwartzes død udgav Petermann dennes koptiske Pistis Sophia med latinsk oversættelse (1851); 1872 begyndte han udgivelsen af Pentateuchus Samaritanus (fuldendt af Vollers 1891). Han har også udgivet: Thesaurus s. Liber magnus, vulgo liber Adami appellatus, desuden en hebraisk grammatik efter samaritansk udtale med mere.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Petermann, Julius Heinrich i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1925)