Julia Child
Julia Child | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Julia Carolyn McWilliams 15. august 1912 Pasadena, Californien, USA |
Død | 13. august 2004, 91 år Santa Barbara, Californien, USA |
Dødsårsag | Nyresvigt |
Nationalitet | Amerikansk |
Højde | 188 cm[1] |
Far | John McWilliams Jr. |
Mor | Julia Carolyn Weston |
Ægtefælle | Paul Cushing Child (1946-1994) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Smith College, Le Cordon Bleu, Polytechnic School, The Branson School |
Medlem af | American Academy of Arts and Sciences (fra 2000) |
Beskæftigelse | Tekstforfatter (1935-1939), kok (fra 1949), forfatter (fra 1961), administrativ assistent (1944-1945), forskningsassistent (1942-1943), maskinskriver (1942-1942), kontorist (1943-1944), tv-vært (1963-2000) |
Arbejdsgiver | Office of Strategic Services (1942-1945), W. & J. Sloane (1935-1939) |
Arbejdssted | Chongqing (1945-1945), Beverly Hills (1935-1939), Kandy (1944-1945), Washington D.C. (1942-1944, 1945-1945) |
Kendte værker | Mastering the Art of French Cooking, The French Chef |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen (2000), Daytime Emmy Award, Presidential Medal of Freedom (2003), Kvindernes æresgalleri i USA (2007), Fellow of the American Academy of Arts and Sciences (2000) med flere |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Julia Carolyn Child f.McWilliams (født 15. august 1912 i Pasadena, Californien, død 13. august 2004 i Californien) var en amerikansk kok, forfatter og tv-personlighed.
Hendes opvækst gav ikke anledning til formodninger om, at hendes liv ville koncentrere sig om professionel madlavning. Efter en uddannelse fra kvindeuniversitetet Smith College i Northampton i Massachusetts blev hun under 2. verdenskrig engageret af Office of Strategic Services (OSS), der var en forløber for CIA, og hun blev udstationeret på Ceylon (i dag Sri Lanka). Her mødte hun Paul Child, som hun senere blev gift med, og efter krigen fulgte hun ham, da han blev placeret i Paris. Her stiftede hun bekendtskab med fransk madlavning og kogekunst, og efter uddannelse og studier af fransk kogekunst startede hun en kokkeskole.
Efter at Julia Child var vendt tilbage til USA fortsatte hun sine aktiviteter, og sammen med de to franske kokke og kogebogsforfattere Simone Beck og Louisette Bertholle præsenterede hun det franske køkken og fransk kogekunst for amerikanerne i sin første bog, Mastering the Art of French Cooking, fra 1961. Bogens popularitet resulterede i en stribe genudgivelser, og i 1970 blev den efterfulgt af en fortsættelse (bind 2).
Julia Childs omfattende aktiviteter gjorde hende gradvis stadig mere kendt, og gennem 1970'erne og 1980'erne var hun tv-vært i flere kokke- og madlavningsserier. Hendes fokus lå hovedsaglig på det franske køkken, herunder først og fremmest på det kulinariske og i langt mindre omfang på prisen.
Den amerikanske dramakomediefilm Julie & Julia fra 2009 portrætterer Julia Child (spillet af Meryl Streep) samt madblogger og -skribent Julie Powell (spillet af Amy Adams)
I 2022 præsenterede streamingtjenesten HBOmax en ny serie “Julia” som omhandler Julia Child’s vej ind på TV i begyndelsen af 1960’erne.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Julia Child på Internet Movie Database (engelsk)
- Julia Child på Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
- ^ www.womenshistory.org (fra Wikidata).