Spring til indhold

Hertugdømmet Bayern

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hertugdømmet Bayern

Herzogtum Bayern
1180–1623
Hertugdømmet Bayerns placering
Hertugdømmet Bayerns udstrækning i 1618 før 30-årskrigen
RegeringsformMonarki
Historisk periodeMiddelalder og Nyere tid
• Etableret
1180
• Ophørt
1623

Hertugdømmet Bayern var en tysk stat, der eksisterede fra 1180 til 1623, da den blev omdannet til Kurfyrstendømmet Bayern. Hertugdømmet blev regeret af medlemmer af Huset Wittelsbach.

Delt i mindre hertugdømmer

[redigér | rediger kildetekst]

I lange perioder var landet delt i en række mindre delhertugdømmer. De vigtigste var: Hertugdømmet Oberbayern, hertugdømmet Niederbayern, hertugdømmet Bayern-Landshut, hertugdømmet Straubing-Holland (omfattede området ved Straubing i det nuværende Bayern samt grevskaberne Holland, Seeland og Hennegau nær Nordsøen), hertugdømmet Bayern-Ingolstadt og hertugdømmet Bayern-München.

Tidligere baierske stammehertugdømmer

[redigér | rediger kildetekst]

Stammehertugdømmet Baiern eksisterede i to perioder mellem år 550 og år 1180.

I perioder grænsede stammehertugdømmet op til Adriaterhavet, dvs., at hertugdømmet (udover det nuværende Bayern) også omfattede nutidens Østrig, dele af Slovenien og dele af Nordøst-Italien.

Den 17. september 1156 udstedte kejser Frederik Barbarossa Privilegium Minus, der gav Østrig selvstændighed i forhold til Baiern. Selvstændigheden opfattede dog kun en mindre del af nutidens Østrig.

I år 1180 mistede Henrik Løve stammehertugdømmerne Baiern og Sachsen, og Hertugdømmet Bayern opstod.

Kurfystendømme, kongerige og fristat

[redigér | rediger kildetekst]

Bayern var kurfyrstendømme i 1623–1806 og kongerige i 1806–1818. I 1918–1920 blev landet omdannet til en fristat (dvs. en republik).

Regerende hertuger af Bayern

[redigér | rediger kildetekst]

Første arvedeling

[redigér | rediger kildetekst]
Oberbayern (1255–1340)
[redigér | rediger kildetekst]
Niederbayern (1255–1340)
[redigér | rediger kildetekst]

Anden arvedeling

[redigér | rediger kildetekst]

Titulære hertuger af Bayern

[redigér | rediger kildetekst]

I 1918 blev kong Ludwig 3. af Bayern fordrevet. Efter hans død i 1921 blev sønnen kronprins Rupprecht af Bayern overhoved for Huset Wittelsbach. Efter kronprins Rupprechts død i 1955 har hans efterkommere (slægtens overhoveder) genoptaget titlen Hertug af Bayern.

Titulære hertuger i Bayern

[redigér | rediger kildetekst]

Kort tid efter at Maximilian 1. Joseph af Bayern var blevet kurfyrste af Bayern i 1799 tildelte han sin søster og svoger titlerne hertuginde og hertug i Bayern. Disse titler bruges stadigt af slægtninge til den tidligere regerende familie.

Der er tale om rene ærestitler, og hertugerne i Bayern har aldrig regeret. Det dog sket flere gange, at prinsesser (titulære hertuginder i Bayern) har gift sig med statsoverhoveder og tronfølgere, fx kejserinde Elisabeth af Østrig-Ungarn, den belgiske dronning Elisabeth, den sidste bayerske kronprinsesse Marie Gabriele, hertuginde i Bayern og den nuværende liechtensteinske arveprinsesse Sophie.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om Europas historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.