Hamskerpir og Garðrofa

Hamskerpir og Garðrofa er to heste i nordisk mytologi som farede hesten Hovvarpner, der er asynjen Gnás hest. Hamskerpir og Garðrofa beskrives i den Yngre Edda, der blev nedskrevet i 1200-tallet af Snorri Sturluson.

Attestations

I kaoitel 35 af Yngre Edda i bogen Gylfaginning, gives en beskrivelse af 16 asynjer. Gná bliver nævnt som den trettende, og i beskrivelsen i dette stanza angives, at forældrene til Gnás hest, Hófvarpnir, er Hamskerðir og Garðrofa:

"Jeg flyver ikke

men dog jeg farer

og gennem luften løber

på Hofvarpnir

den som Hamskerpir fik

med Gardrofa."^[1]

Teorier

John Lindow har fremført en teori om at navnet Hamskerpir ikke har nogen åbenlys mening, men at Garðrofa kan betyde "Hegns-bryder". Lindow tilføjer, at de to heste ikke kendes fra andre kilder, og at der ikke er bevaret andre myter om dem.^[2]

Referencer

^ Byock, Jesse (Trans.) (2005). The Prose Edda. Penguin Classics. ISBN 0-14-044755-5 s. 44
^ Lindow, John (2001). Norse Mythology: A Guide to the Gods, Heroes, Rituals, and Beliefs. Oxford University Press. ISBN 0-19-515382-0 s. 147

Spire

Denne artikel om nordisk religion og mytologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] Byock, Jesse (Trans.) (2005). The Prose Edda. Penguin Classics. ISBN 0-14-044755-5 s. 44

[2] Lindow, John (2001). Norse Mythology: A Guide to the Gods, Heroes, Rituals, and Beliefs. Oxford University Press. ISBN 0-19-515382-0 s. 147

[1]

[2]