Giorgio Agamben
Giorgio Agamben Vesten Samtiden | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 22. april 1942 (82 år) Rom, Italien |
Nationalitet | Italiensk |
Ægtefælle | Ginevra Bompiani |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Sapienza - Università di Roma |
Beskæftigelse | Essayist, juridisk digter, universitetsunderviser, litteraturforsker, forfatter, filosof |
Fagområde | lingvistik, retslære, politisk teori, teologi, økonomikritik, metafysik, filologi |
Arbejdsgiver | Collège international de philosophie, University of California, Berkeley, Macerata Universitet, Verona Universitet, Northwestern University, Heinrich-Heine-Universität Düsseldorf, The New School, European Graduate School, Warburg Institute (1974-1975), Università della Svizzera italiana, IUAV Universitet af Venedig |
Arbejdssted | Macerata, Düsseldorf, Verona, Berkeley, Venedig, London |
Kendte værker | Where Are We Now? The Epidemic as Politics (2020) |
Skole/tradition | kontinental filosofi, filosofiens afslutning |
Påvirket af | Walter Benjamin · Martin Heidegger · Michel Foucault · Simone Weil · Hannah Arendt · Nietzsche · Aristoteles · Émile Benveniste · Claude Lévi-Strauss · Karl Marx |
Har påvirket | Jean-Luc Nancy · Michael Hardt · Tiqqun |
Betydningsfulde idéer | lingvistik, retslære, politisk teori, teologi, økonomikritik, metafysik, filologi |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dr.-Leopold-Lucas-Preis (2021), Albertus-Magnus-professorat (2007), prix européen de l'essai Charles-Veillon (2006) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Giorgio Agamben (født 22. april 1942 i Rom, Italien) er en italiensk tænker, bedst kendt for sine undersøgelser af begrebet om undtagelsestilstanden og homo sacer ("nøgent liv", blottet liv eller bart liv, som i reduceret til "bare" liv).
For tiden underviser Agamben ved Akademiet for Arkitektur på Università della Svizzera Italiana i Mendrisio, Schweiz. Han har undervist ved Università IUAV di Venezia i Italien, ved Collège International de Philosophie i Paris og European Graduate School i Saas-Fee, Schweiz; tidligere har han undervist ved Università degli Studi di Macerata og ved Università degli Studi di Verona, begge i Italien.[1] Han har også haft gæstestillinger ved adskillige amerikanske universiteter, fra University of California, Berkeley, til Northwestern University, Evanston, og ved Heinrich-Heine-Universität Düsseldorf. Agamben modtog prisen Prix Européen de l'Essai Charles Veillon i 2006.[2]
Agamben er uddannet ved Roms universitet, hvor han skrev en ph.d.-afhandling (uudgivet) om Simone Weils politiske tænkning. I 1966 og 1968 deltog Agamben i Martin Heideggers Le Thor-seminarer (om Heraklit og Hegel).[3] I halvfjerdserne arbejdede han hovedsageligt med lingvistik, filologi, poetik og middelalderlige emner.
Blandt Agambens væsentlige inspirationskilder, dvs. gennem hvis tænkning han oftere tænker gennem end citerer, hører Michel Foucault, Walter Benjamin, Simone Weil, Hannah Arendt, Nietzsche og Heidegger.
Agamben redigerede Benjamins samlede værker i italiensk oversættelse indtil 1996 og har kaldt Benjamins tænkning "modgiften der gjorde muligt for mig at overleve Heidegger."[4] I 1981 opdagede Agamben adskillige af Benjamins vigtige tabte manuskripter i arkiverne til Bibliothèque nationale de France. Benjamin havde efterladt disse manuskripter til Georges Bataille, da han under 2. verdenskrig flygtede fra Paris kort før sin død. En af disse tekster viste sig at blive afgørende for Agambens eget arbejde, nemlig Benjamins manuskript for de historiefilosofiske teser i Om historiebegrebet.[5] Agamben har siden halvfemserne engageret sig i en debat med den tyske jurist Carl Schmitts politiske skrifter, mest uddybende i studiet Undtagelsestilstand (2003, på da. 2009). Hans seneste skrifter videreudvikler væsentlige begreber som anordningen (dispositif) hos Michel Foucault, hvem han har kaldt "en forsker hvorfra jeg har lært en hel del de senere år."[6]
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]Homo Sacer-projektet:
- Homo Sacer. Den suveræne magt og det nøgne liv, 2016, 1. udgave, forlaget Klim. ISBN 978-87-7955-275-3
- Homo Sacer II, 1. Undtagelsestilstand, 2009, 1. udgave, Philosophia. ISBN 978-87-88663-70-9
- Homo Sacer II, 2. Stasis. La guerra civile come paradigma politico, 2015 ("Stasis. Borgerkrigen som politisk paradigme")
- Homo Sacer II, 2b. Il regno e la gloria. Per una genealogia teologica dell'economia e del governo, 2007 ("Herskab og herlighed. Til en genealogi af økonomi og regering"; ikke oversat til dansk).
- Homo Sacer II, 3. Sprogets sakramente. En arkæologi for eden, 2012, 1. udgave, Forlaget Wunderbuch. ISBN 978-87-992806-6-7
- Homo Sacer II, 4. Endnu ikke skrevet/udgivet.
- Homo Sacer II, 5. Opus Dei. Archeologia dell'ufficio, 2012 ("Opus dei. Officiets arkæologi", endnu ikke oversat til dansk).
- Homo Sacer III. Resterne fra Auschwitz. Arkivet og vidnet. 2012, 1. udgave, Kunstakademiets Billedkunstskoler. ISBN 978-87-7945-071-4
- Homo Sacer IV, 1. Den højeste fattigdom. Klostervæsen og livsform, 1. udgave 2017, Forlaget THP, ISBN 978-87-92600-08-0
- Homo Sacer IV, 2. L'uso dei corpi, 2014. Dansk Brugen af kroppene, Forlaget THP, 2019.
Derudover eksisterer mængde relaterede bøger, bl.a. Midler uden mål (Forlaget Wunderbuch, 2014. ISBN 978-87-997562-4-7), som er et slags udkast til Homo sacer-projektet.
Andre oversat til dansk:
- Signatura rerum. Om metoden. Forlaget Wunderbuch. 2016 ISBN 978-87-998861-4-2
- Homo Sacer. Forlaget Klim. 2016. ISBN 978-87-7955-275-3
- Hvad er et dispositiv? – og to andre essays, 2010, 1. udgave, Slagmark. ISBN 978-87-91041-13-6
- Nøgenhed, 2012, 1. udgave, Anis. ISBN 978-87-7457-565-8
- I antologien Livs-form. Perspektiver i Giorgio Agambens filosofi (2005) ved Bolt & Lund Pedersen (red.), forlaget Klim, indgår tre oversættelser af enkelte tekster: "Noter om gestus" og "Livs-form" fra Mezzi senza fine ("Midler uden mål") og "Sprogets idé" ("L'idea del linguaggio" i Aut Aut. Rivista di filosofia e di cultura, nr. 201, 1984, 67-74). Alle oversat af Mads N. Outzen.
- I antologien Ophold – Giorgio Agambens litteraturfilosofi (2003) ved Iversen, Skov Nielsen & Ringgaard (red.), Gyldendal, indgår også fire oversatte tekster: "Digtets slutning" oversat af Dan Ringgaard og "Pascoli og tanken om stemmen" overs. af Pia Schwarz Lausten fra bogen Categorie italiane: Studi di poetica (1996), "Bartleby eller om kontingens" overs. af Schwarz Lausten fra Bartleby: La formula della creazione (1993) af Agamben (i bogen med Deleuze) og "Berøvelsen er som et ansigt" overs. af Ringgaard fra L'uomo senza contenuto (1994).
- Fire stykker fra Det kommende fællesskab er oversat af Outzen i antologien Fællesskabsfølelser. Kunst, politik og filosofi (2009) ved Mikkel Bolt og Jacob Lund (red.), forlaget Klim. Det drejer sig om "Hvilken som helst" (Qualunque), "Eksempel" (Esempio), "Collants dim" og "Tiananmen".
- Midler uden mål. Noter til politikken. Forlaget Wunderbuch 2015
- Signatura rerum. Om metoden, overs. af Søren Gosvig Olesen, Forlaget Wunderbuch 2016, 154 s.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Se Giorgio Agamben Arkiveret 1. august 2012 hos hos Archive.is profil på EGS.
- ^ Foundation Charles Veillon Prix Européen de l’Essai, 2006
- ^ Se Martin Heidegger, Four Seminars (Bloomington, IN: Indiana University Press, 2003).
- ^ Leland de la Durantaye, Giorgio Agamben: A Critical Introduction (Stanford, CA: Stanford University Press, 2009), s. 53.
- ^ Se de la Durantaye, s. 148-49.
- ^ Giorgio Agamben, The Signature of All Things: On Method (New York: Zone, 2009), s. 7.