Georgij Aleksandrovitj af Rusland
Georgij Aleksandrovitj af Rusland | |
---|---|
Tronfølger af Rusland | |
Forgænger | (som tronfølger) Nikolai 2. af Rusland |
Efterfølger | Storfyrst Mikhail Aleksandrovitj af Rusland |
Far | Alexander 3. af Rusland |
Mor | Dagmar af Danmark |
Født | 9. maj 1871 Tsarskoje Selo nær Skt. Petersborg, Rusland |
Død | 9. august 1899 Abastuman, Georgien |
Georgij Aleksandrovitj Romanov, (russisk: Георгий Александрович Романов. tr. Georgij Aleksandrovitj Romanov (født 9. maj 1871 i Tsarskoje Selo, død 9. august 1899 i Likani, Georgien), storfyrste af Rusland, tronfølger 1894-1899. Georgij var søn af kejser Alexander 3. af Rusland.
Familie
[redigér | rediger kildetekst]Storfyrst Georgij Aleksandrovitj blev født den 9. maj 1871 i Aleksandrovskij-paladset i byen Tsarskoje Selo udenfor Sankt Petersborg i sin bedstefar tsar Aleksandr 2.'s regeringstid. Han var det tredje men andet overlvende barn af det daværende russiske tronfølgerpar storfyrst Aleksandr Aleksandrovitj og storfyrstinde Marija Fjodorovna (født som prinsesse Dagmar af Danmark).[1] Hans farfar og farmor var dermed tsar Alexander 2. af Rusland og prinsesse Marie af Hessen og ved Rhinen, mens hans morfar og mormor var kong Christian 9. af Danmark og prinsesse Louise af Hessen-Kassel. Han blev opkaldt efter sin mors bror, kong Georg 1. af Grækenland.
Den nyfødte storfyrste tilhørte den vidtforgrenede russiske kejserfamilie, slægten Romanov. Han var desuden i familie med flere af Europas monarker. Hans mor var søster til den danske konge Frederik VIII, den britiske dronning Alexandra og den græske konge Georg I. Storfyrst Georgij havde ved fødslen en ældre bror, storfyrst Nikolaj Aleksandrovitj (den senere tsar Nikolaj 2. af Rusland), og fik siden tre yngre søskende: storfyrstinde Ksenija Aleksandrovna, storfyrst Mikhail Aleksandrovitj og storfyrstinde Olga Aleksandrovna. Ved sin fødsel var han således nummer tre i tronfølgen til den russiske trone efter sin far og storebror, dog uden umiddelbar udsigt til at arve tronen.
Ungdom
[redigér | rediger kildetekst]Georgij blev som barn anset for at være stærkere og sundere end sin ældre bror, storfyrst Nikolaj. Han var kendt for sin narrestreger og humor og var populær i familien. Han blev anset som det klogeste barn af Alexander og Dagmar.
Tronfølger
[redigér | rediger kildetekst]Storfyrst Georgij var tronfølger efter sin bror, kejser Nikolai 2. af Ruslands tronbestigelse i 1894 og til hans død i 1899.
Georgij led af dårligt helbred og måtte bo for sig selv i Abastumani i Georgien, hvor man mente klimaet ville gøre ham godt. Han var således ikke tilstede ved faderens død i 1894 eller andre vigtige begivenheder for familien og Rusland.
Georgij fik besøg af sin mor og andre slægtninge, og i 1895 var han atter på besøg i Danmark, for at besøge slægtninge.
Fabergé-ægget Kaukasusægget med et portræt af Storfyrst Georgij og motiver fra hans opholdssted i Abustamani blev udført i 1893 som en gave fra Aleksandr 3. til Maria Fjodorovna.
Død
[redigér | rediger kildetekst]Georgij døde pludselig i 1899 i en alder af 28 år. Han var alene ude på sin motorcykel, da han kollapsede. Han blev senere fundet af en bondekvinde ved en vejkant, hvor han kort efter døde. Det uventede dødsfald ramte familien og Rusland hårdt. Han blev efterfølgende begravet i Romanov familiens begravelseskirke, Peter og Paul-katedralen i Sankt Petersborg.
Titler, prædikater og æresbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]Titler og prædikater fra fødsel til død
[redigér | rediger kildetekst]- 9. maj 1871 – 9. august 1899: Hans Kejserlige Højhed Storfyrst Georgij af Rusland
Anetavle
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ McNaughton, C. Arnold (1973). The Book of Kings: A Royal Genealogy. Vol. 1. London, U.K.: Garnstone Press. s. 323.
Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |