Spring til indhold

Georgij Aleksandrovitj af Rusland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Georgij Aleksandrovitj af Rusland
Storfyrst Georgij i begyndelsen af 1890'erne
Tronfølger af Rusland
Forgænger(som tronfølger) Nikolai 2. af Rusland
EfterfølgerStorfyrst Mikhail Aleksandrovitj af Rusland
FarAlexander 3. af Rusland
MorDagmar af Danmark
Født9. maj 1871
Tsarskoje Selo nær Skt. Petersborg, Rusland
Død9. august 1899
Abastuman, Georgien

Georgij Aleksandrovitj Romanov, (russisk: Георгий Александрович Романов. tr. Georgij Aleksandrovitj Romanov (født 9. maj 1871 i Tsarskoje Selo, død 9. august 1899 i Likani, Georgien), storfyrste af Rusland, tronfølger 1894-1899. Georgij var søn af kejser Alexander 3. af Rusland.

Tsar Aleksandr 2.'s manifest om Storfyrst Georgij Aleksandrovitjs fødsel.

Storfyrst Georgij Aleksandrovitj blev født den 9. maj 1871 i Aleksandrovskij-paladset i byen Tsarskoje Selo udenfor Sankt Petersborg i sin bedstefar tsar Aleksandr 2.'s regeringstid. Han var det tredje men andet overlvende barn af det daværende russiske tronfølgerpar storfyrst Aleksandr Aleksandrovitj og storfyrstinde Marija Fjodorovna (født som prinsesse Dagmar af Danmark).[1] Hans farfar og farmor var dermed tsar Alexander 2. af Rusland og prinsesse Marie af Hessen og ved Rhinen, mens hans morfar og mormor var kong Christian 9. af Danmark og prinsesse Louise af Hessen-Kassel. Han blev opkaldt efter sin mors bror, kong Georg 1. af Grækenland.

Den nyfødte storfyrste tilhørte den vidtforgrenede russiske kejserfamilie, slægten Romanov. Han var desuden i familie med flere af Europas monarker. Hans mor var søster til den danske konge Frederik VIII, den britiske dronning Alexandra og den græske konge Georg I. Storfyrst Georgij havde ved fødslen en ældre bror, storfyrst Nikolaj Aleksandrovitj (den senere tsar Nikolaj 2. af Rusland), og fik siden tre yngre søskende: storfyrstinde Ksenija Aleksandrovna, storfyrst Mikhail Aleksandrovitj og storfyrstinde Olga Aleksandrovna. Ved sin fødsel var han således nummer tre i tronfølgen til den russiske trone efter sin far og storebror, dog uden umiddelbar udsigt til at arve tronen.

Georgij blev som barn anset for at være stærkere og sundere end sin ældre bror, storfyrst Nikolaj. Han var kendt for sin narrestreger og humor og var populær i familien. Han blev anset som det klogeste barn af Alexander og Dagmar.

Storfyrst Georgij med sin storebror kejser Nikolaj 2. i 1899.
Fabergé-ægget Kaukasusægget fra 1893.

Storfyrst Georgij var tronfølger efter sin bror, kejser Nikolai 2. af Ruslands tronbestigelse i 1894 og til hans død i 1899.

Georgij led af dårligt helbred og måtte bo for sig selv i Abastumani i Georgien, hvor man mente klimaet ville gøre ham godt. Han var således ikke tilstede ved faderens død i 1894 eller andre vigtige begivenheder for familien og Rusland.

Georgij fik besøg af sin mor og andre slægtninge, og i 1895 var han atter på besøg i Danmark, for at besøge slægtninge.

Fabergé-ægget Kaukasusægget med et portræt af Storfyrst Georgij og motiver fra hans opholdssted i Abustamani blev udført i 1893 som en gave fra Aleksandr 3. til Maria Fjodorovna.

Stedet hvor Storfyrst Georgij døde i Abastumani i Georgien.

Georgij døde pludselig i 1899 i en alder af 28 år. Han var alene ude på sin motorcykel, da han kollapsede. Han blev senere fundet af en bondekvinde ved en vejkant, hvor han kort efter døde. Det uventede dødsfald ramte familien og Rusland hårdt. Han blev efterfølgende begravet i Romanov familiens begravelseskirke, Peter og Paul-katedralen i Sankt Petersborg.

Titler, prædikater og æresbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Våbenskjold
Monogram.

Titler og prædikater fra fødsel til død

[redigér | rediger kildetekst]
  • 9. maj 1871 – 9. august 1899: Hans Kejserlige Højhed Storfyrst Georgij af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Paul 1. af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
Nikolaj 1. af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Sophie Dorothea af Württemberg
 
 
 
 
 
 
 
Aleksandr 2. af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik Vilhelm 3. af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
Charlotte af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Mecklenburg-Strelitz
 
 
 
 
 
 
 
Aleksandr 3. af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ludvig 1. af Hessen og ved Rhinen
 
 
 
 
 
 
 
Ludvig 2. af Hessen og ved Rhinen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Hessen-Darmstadt
 
 
 
 
 
 
 
Marie af Hessen og ved Rhinen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karl Ludvig af Baden
 
 
 
 
 
 
 
Wilhelmine af Baden
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Amalie af Hessen-Darmstadt
 
 
 
 
 
 
 
Georgij Aleksandrovitj af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik Carl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
 
 
 
 
 
 
 
Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Friederike Amalie von Schlieben
 
 
 
 
 
 
 
Christian 9. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Carl af Hessen
 
 
 
 
 
 
 
Louise Karoline af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
Dagmar af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
Vilhelm af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karoline Polyxene af Nassau-Usingen
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
Charlotte af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
  1. ^ McNaughton, C. Arnold (1973). The Book of Kings: A Royal Genealogy. Vol. 1. London, U.K.: Garnstone Press. s. 323.
Spire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.