Spring til indhold

Genan

Koordinater: 56°27′8.59″N 9°21′32.39″Ø / 56.4523861°N 9.3589972°Ø / 56.4523861; 9.3589972
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Genan
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktieselskab
Grundlagt1990
GrundlæggerBent A. Nielsen
HovedsædeDanmark Viborg
Virksom i
Danmark, Tyskland, USA
ProdukterGenanvendelse af dæk
Organisation
Antal ansatte
Ca. 230
EjerPKA
Eksterne henvisninger
www.genan.eu
CVR-nummer54480911 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/54480911 Rediger på Wikidata

Genan er en dansk virksomhed og verdens største inden for genanvendelse af brugte dæk.[1] Virksomheden har udover ved hovedsædet i Viborg, produktionsfaciliteter i Tyskland og i USA. Genan har en årlig kapacitet på 380.000 tons brugte dæk.

Genan blev etableret i 1990.

I 2001 startede selskabet opførelsen af et produktionsanlæg i den tyske by Oranienburg, 35 km nord for Berlin. Produktionen startede i 2002, og året efter kom den årlige kapacitet op på 65.000 tons brugte dæk. Dorsten i Nordrhein-Westphalen blev næste tyske by, hvor Genan opførte et genbrugsanlæg, da selskabet i 2008 opførte en fabrik, der havde samme kapacitet som fabrikken i Oranienburg. I 2010 blev selskabets tredje anlæg i Tyskland opført i Kammlach ved Unterallgäu.

Genan indviede i 2014 sin første fabrik i USA, beliggende i Houston i delstaten Texas. Fabrikken i Houston har en årlig kapacitet på 100.000 tons og er verdens største produktionsanlæg til genbrug af brugte dæk i alle størrelser.[2]

Det danske pensionsselskab PKA har siden 2007 besiddet en væsentlig aktiepost i Genan, og i august 2014 overtog PKA også stifter Bent A. Nielsens aktier i koncernen.

I april 2015 meddelte Genan, at man havde politianmeldt stifteren Bent A. Nielsen for bedrageri og mandatsvig. Sagen om Genan blev oprullet af Jyllands-Posten i 2014 og handlede om misvisende regnskaber fra 2008 til 2012, der var blevet revideret af Deloitte. Regnskaberne var fejlbehæftede og misvisende, men revisorerne afgav alligevel blanke påtegninger på regnskaberne. Det endte med, at whistleblowere i virksomheden slog alarm til Deloitte, men på det tidspunkt var selskabet på afgrundens rand.[3] Samlet vurderes PKA at have tabt over 1 milliard kroner på sin investering i Genan.[4]

  1. ^ Erhardtsen, Birgitte (2010-04-23). "Connie Hedegaards topforhandler skifter til dækgenbrug". Business.dk. Hentet 8. maj 2011.
  2. ^ Østergaard, Jens Peder (2010-03-25). "Genan dobler op i Viborg". Viborg Stifts Folkeblad. Hentet 8. maj 2011.
  3. ^ "Genan politianmelder stifter for bedrageri og mandatsvig - Børsen". Arkiveret fra originalen 2. februar 2017. Hentet 21. januar 2017.
  4. ^ PKA kan have tabt 1 mia. kr. på Genan-investering - finans.dk

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

56°27′8.59″N 9°21′32.39″Ø / 56.4523861°N 9.3589972°Ø / 56.4523861; 9.3589972