Fysikalisme
Fysikalisme er den filosofiske opfattelse, at alt, hvad der eksisterer, er fysisk af natur.[1] Fysikalismen benægter med andre ord, at der eksisterer noget ikke-fysisk som en ”sjæl” eller en ”åndelig verden”.
Fysikalismen er udgået fra den logiske positivisme, der havde et mål om at oprette en enhedsvidenskab. Denne enhedsvidenskab skulle kunne udtrykke alle fænomener – også mentale fænomener - i et enkelt fysisk videnskabssprog. Alt skulle kunne ”oversættes” til fysikkens sprog, også teorier inden for litteraturvidenskab, psykologi og sociologi.[2]
Fysikalisme er egentlig det samme som materialisme, men i vores tid foretrækker filosoffer at bruge udtrykket ”fysikalisme”. Det hænger blandt andet sammen med, at det lidt forældede ord ”materie” synes at forudsætte, at fysisk stof er solidt, stabilt og fast. Den moderne fysik har imidlertid vist, at stof snarere skal forstås som energi.[3] Desuden har fysikken fundet ud af, at stof væsentligt består af tomt rum.[4]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Frithiof Capra: Fysikkens tao. Borgen 1980. ISBN 87-418-7500-1
- Jimmy Zander Hagen: Erkendelse og sandhed. Nordisk Forlag 2000. ISBN 87-00-45118-5
- Politikens filosofihåndbog. Af Jørgen Husted og Poul Lübcke. Politikens forlag 2001. ISBN 87-567-5909-6
- Politikens filosofileksikon. Politiken 2010. ISBN 978-87-567-5902-1