Spring til indhold

Frederik 5. af Pfalz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Frederik 5.
Kurfyrste Frederik V af Pfalz.
Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot.
Konge af Bøhmen
(som Frederik 1.)
Regerede26. august 16198. november 1620
ForgængerFerdinand 2.
EfterfølgerFerdinand 2.
ÆgtefælleElizabeth Stuart (g. 1613)
Børn
HusHuset Wittelsbach
FarFrederik 4., Kurfyrste af Pfalz
MorLouise Juliana af Oranien-Nassau
Født26. august 1596(1596-08-26)
Jagdschloss Deinschwang, Kurpfalz, Tysk-romerske rige
Død29. november 1632 (36 år)
Mainz, Kurfyrstendømmet Mainz, Tysk-romerske rige
ReligionCalvinistisk

Frederik V (tysk: Friedrich V.) (26. august 159629. november 1632) var kurfyrste af Pfalz fra 1610 til 1623) og konge af Bøhmen som Frederik I (Tjekkisk: Fridrich Falcký) fra 1619 til 1620. Hans korte regeringstid gav ham tilnavnet Vinterkongen (tjekkisk: Zimní král).

Frederik fik det lidt nedladende tilnavn "Vinterkongen" (af Bøhmen) af sin samtid, fordi ingen regnede med, at han kunne holde vinteren over. Han holdt godt et år, men tilnavnet blev hængende. Han ses i harnisk med den sjældne Wenzelskrone samt rigsæble og scepter. Han bærer ordensbåndet for Hosebåndsordenen for at vise sin forbindelse til England. På bordet en hue, der viser, at han var kurfyrste af Pfalz. Malet af Gerrit von Honthorst i 1634 to år efter Frederiks død.

Frederik blev født på jagtslottet Deinschwang nær Amberg i Oberpfalz som søn af og arving til kurfyrst Frederik IV af Pfalz og Louise Juliana af Nassau, datter af Vilhelm 1. af Orange og Charlotte de Bourbon-Monpensier. Han fulgte sin far som kurfyrste af Pfalz i det Tysk-romerske rige i 1610. I 1613 giftede han sig med Elizabeth Stuart, datter af Jakob 1. af England og Anna af Danmark.

I 1619 gjorde protestanterne i Bøhmen oprør mod den katolske Tysk-romerske kejser Ferdinand II og tilbød Frederik kronen. Han blev valgt, fordi han var et betydningsfuldt medlem af Den Protestantiske Union, som hans far havde grundlagt for at beskytte protestanterne i kejserriget. Frederik sagde ja til tronen, og det er ofte nævnt som det, der udløste Trediveårskrigen. Men hans allierede i Den protestantiske Union var ikke parate til at støtte ham militært og underskrev i stedet Traktaten i Ulm (1620). Hans korte regeringstid som konge af Bøhmen sluttede med hans nederlag i Slaget ved Det Hvide Bjerg den 8. november 1620 – et år og fire dage efter hans kroning. Efter slaget invaderede de kejserlige styrker Pfalz, og han måtte flygte til Holland i 1622. Kejseren udstedte en befaling, der fratog ham kurfyrstendømmet i 1623.

Han levede resten af sit liv i eksil med sin kone og børn, mest i Haag og døde i Mainz i 1632.

Hans ældste overlevende søn Karl Ludvig, bragte slægten tilbage til magten i 1648, da krigen sluttede.

Familie og børn

[redigér | rediger kildetekst]

Han giftede sig med Elizabeth Stuart, datter af James I af England og Anne af Danmark i det kongelige kapel i Whitehall den 14. februar 1613, De fik følgende børn:

  1. Henrik Frederik (16141629), Kurprins af Pfalz — (druknet)
  2. Karl Ludvig (16171680), Kurfyrste af Pfalz 16481680
  3. Elisabeth (16181680), Abbedisse i Herford 16671680
  4. Ruprecht (16191682), kendt fra den Engelske borgerkrig.
  5. Moritz (16201652), som også kæmpede i den Engelske borgerkrig.
  6. Louise Hollandine (16221709), Abbedisse i Maubuisson 16641709
  7. Ludvig (16241625)
  8. Eduard (16251663)
  9. Henriette Marie (16261651), Grevinde af Mongatsch
  10. Philip (16271650)
  11. Charlotte (1628-1631) (16281631)
  12. Sophie (16301714), gift med Kurfyrst Ernst August af Hannover.
  13. Gustav Adolf (16321641)
[redigér | rediger kildetekst]
Frederik 5.
Sidelinje af Huset Wittelsbach
Født: 26. august 1596 Død: 29. november 1632
Titler som regent
Foregående:
Ferdinand 2.
Konge af Bøhmen
(som Frederik 1.)
1619–1620
Efterfølgende:
Ferdinand 2.
Foregående:
Frederik 4.
Kurfyrste af Pfalz
1610-1623
Efterfølgende:
Karl 1. Ludvig