Forordning (EU)
Denne artikel omhandler forordninger i EU-lovgivning. Opslagsordet har også en anden betydning, se Forordning (Danmark).
En forordning er en EU-retsakt, altså en slags EU-lov. En forordning er (modsat et direktiv) direkte anvendelig i medlemsstaterne.[1] Det betyder, at en EU-forordning er gældende i EU's medlemslande uden først at skulle indarbejdes i medlemslandet lovgivning gennem udstedelse af en lov i hvert enkelt medlemsland. Borgerne kan således erhverve rettigheder og pålægges pligter i henhold til forordninger.
Hjemlen til at udstede forordninger findes i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 288.[2] Rådet kan delegere sin ret til at udstede forordninger til Kommissionen og forordninger udstedes således af såvel Rådet som af Kommissionen.
Eksempler på forordninger
[redigér | rediger kildetekst]- Forordningen vedrørende kunstig intelligens[3]
- Databeskyttelsesforordningen GDPR ophæver et direktiv[4]
- Dublin-forordningen[5]
- Forordning om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester[6]
- Forordning om fødevareinformation til forbrugerne[7]
Kilder/ henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Forordning / Folketingets EU-Oplysning
- ^ side 199 i Lissabontraktaten på eu.dk
- ^ Forslag til forordning om kunstig intelligens på eu.dk
- ^ forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger på eur-lex.europa.eu
- ^ GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT på ft.dk
- ^ Forordning om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester på eur-lex.europa.eu
- ^ Forordning om fødevareinformation til forbrugerne på eur-lex.europa.eu