Ernst Benda
| Ernst Benda | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 15. januar 1925  Berlin, Tyskland |
| Død | 2. marts 2009 (84 år) Karlsruhe, Baden-Württemberg, Tyskland |
| Bopæl | Berlin |
| Politisk parti | CDU |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Humboldt-Universität zu Berlin, Freie Universität Berlin, Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin, University of Wisconsin-Madison |
| Tilknyttet | CDU/CSU-Bundestagsfraktion |
| Medlem af | Ring Christlich-Demokratischer Studenten (fra 1951), Junge Union |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, dommer (1971-1968), jurist, advokat, politiker |
| Arbejdsgiver | Freiburg Universitet, Universität Trier |
| Arbejdssted | Freiburg im Breisgau, Bonn, Berlin |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Storkors af Forbundsrepublikken Tysklands Fortjenstorden (1983), Pfeifenraucher des Jahres (1978), Heinz Herbert Karry-Preis (1987), Ehrendoktor der Julius-Maximilians-Universität Würzburg |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ernst Benda (15. januar 1925 i Berlin – 2. marts 2009 i Karlsruhe) var en tysk jurist og politiker (CDU).
Han tog artium i 1943 og gjorde tjeneste i marinen til 1945. Derefter studerede han jura ved Humboldt-universitetet og tilhørte det sidste frit valgte studentråd. Foråret 1948 blev han udvist fra universitetet, efter at kommunisterne strammede grebet, og rejste til USA hvor han studerede ved universitetet i Wisconsin-Madison, for så at fortsætte studierne ved Freie Universität Berlin. Han tog den anden juridiske statseksamen i 1955 og virkede fra 1956 som advokat i Berlin.
Som leder for Junge Union i Vestberlin hørte han sammen med Rainer Hildebrandt til grundlæggerne af den antikommunistiske Kampgruppen mod umenneskelighed. Senere blev han medlem af Berlins parlament (1954-57) og det tyske parlament (1957-71), føderal statssekretær (1967-68) og derefter indenrigsminister (1968-1969) i regeringen Kiesinger og præsident for Forfatningsdomstolen (1971-83). I 1984 blev han professor ved universitetet i Freiburg im Breisgau. Han har også været præsident for den protestantiske kirkedag (1993-95).
Han har modtaget storkorset af Republikken Italiens fortjenstorden (1974), det store ærestegn i guld for fortjenester for Republikken Østrig (1975) og storkorset af Bundesverdienstkreuz (1983). I 1974 blev han udnævnt til æresdoktor ved det juridiske fakultet ved universitetet i Würzburg og i 1987 modtog han Heinz-Herbert Karry-prisen.
Publikationer
[redigér | rediger kildetekst]- Verfassungsprobleme der Großen Koalition, i: Die Große Koalition 1966 – 1969. Eine kritische Bestandsaufnahme, Freudenstadt 1969, Seiten 162 – 168.
- Zukunftsfragen der Parlamentarischen Demokratie, i: Zeitschrift für Parlamentsfragen, Jg. 1978, Heft 4, Seiten 510 – 521.
- Meinungsforschung und repräsentative Demokratie, i: Horst Baier, Mathias Kepplinger, Kurt Reumann, Öffentliche Meinung und sozialer Wandel, Opladen 1981, Seiten 96 – 104.
- Das Verhältnis von Parlament und Bundesverfassungsgericht, i: Uwe Thaysen, Roger H. Davidson, Robert G. Livingstone, US-Kongreß und Deutscher Bundestag, Opladen 1988, Seiten 217 – 232.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Eckart Klein, Grundrechte, soziale Ordnung und Verfassungsgerichtsbarkeit. Festschrift für Ernst Benda zum 70. Geburtstag, Heidelberg, 1995.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Litteratur af og om Ernst Benda i det tyske nationalbiblioteks katalog
 | Spire Denne artikel om en tysk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |