Spring til indhold

Equites

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Karakteristisk toga og tunika, kaldet angusticlavia, som var associeret med en eques,

Equites (overs.'hest' eller 'kavalerister' eller 'rytter'), eller på dansk undertiden også omtalt som "riddere", udgjorde den anden af de ejendomsbaserede klasser i antikkens Roms sociale hieraki. De rangerede lige under senator-klassen. Et medlem af denne klasse blev kaldt eques, hvilket er entalsformen af det latinske ord equites.

Oprindeligt (under det Romerske Kongerige og tidlige Romerske Republik) udgjorde equities det romersk kavaleri. I denne periode blev legionernes kavaleri udelukkende rekrutteret fra patricierne (equities-klassen). Men i takt med at Rom øgede størrelsen af deres kavaleri, begyndte man at rekruttere velhavende borgere (eksempelvis plebejere, som ikke var del af equities-klassen) til at gøre tjeneste i legionernes kavaleri. Betydningen af equities i det romerske kavaleri faldt derfor særligt i perioden 200-88 f.Kr., mens man efter 88 f.Kr. helt stoppede med at rekruttere fra equities-klassen til at gøre tjeneste i det romerske kavaleri. En anden årsag til, at andelen af equities i det romerske kavaleri faldt var, at kun equites kunne tjene som officerer i den romerske hær. Derfor var der færre equites tilgængelige til at tjene i kavaleriet i takt med hæren voksede i størrelse, da disse skulle tjene i den stadig voksende officersstab. Dette faktum gør også, at equites undertiden også omtales som "officersklassen".

[redigér | rediger kildetekst]
  • "Roman Social Class and Public Display". 2009. Arkiveret fra originalen 2006-09-27. Hentet 2014-07-30.
  • Lendering, Jona (16. august 2012). "Eques (Knight)". Livius.org. Arkiveret fra originalen 7. august 2014. Hentet 26. marts 2020.