Spring til indhold

Bruger:Buelund/sandkasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dette er Buelunds brugersandkasse. En brugersandkasse er en underside til brugerens brugerside. Den fungerer som et test- og udviklingsområde for brugeren og er ikke en encyklopædisk artikel.

Andre sandkasser: Wikipedias Sandkasse | Skabelonsandkassen.

Frank Lloyd Wright (8. juni 1867 død 9. april 1959) var en af verdenens mest prominente og indflydelsesrige arkitekter.

Han udviklede en lang række individuelle stile over hans ekstraordinære lange arkitektkarriere (fra 1887-1959). Han påvirkede udviklingen af den amerikanske arkitektur og byggeproces. Helt op til i dag er han forblevet USAs mest berømte arkitekt.

Wright var også kendt i sin samtid. Hans farverige personlige liv skabte ofte overskrifter. Mest kendt er hans 2 mislykkede ægteskaber og for mordbranden i hans Taliesin studio i 1914.

Frank Lloyd Wright blev født i landbrugsbyen Richland Center I Wisconsin, USA, d. 8. juni, 1867, af Wallisik oprindelse kun to år efter afsluntningen på den Amerikanske Borgerkrig. Hans far, William Russell Cary Wright, var babtist præst, men som voksen udviklede Wright stærke unitariske og transcendentale principper. (i 1905 designede han Unity Temple i Oak Park, Illinois.) Som barn brugte han meget tid på at lege med klodser udviklet som uddannelselegetøj af Friedrich Wilhelm August Froebel (Kendt som Froebel Gifts). Disse havde han fået af sin mor Anna Lloyd Jones, og bestod af forskellige former for geometrisk formede klodser som kunne samles på forskellige måder, og dermed formed 3-dimensionelle former. Wright taler i sin selvbiografi om dette legetøjs indflydelse på hans tilgang til design. Mange af hans bygninger skiller sig ud ved den geometriske klarhed de udviser.

Wright's hjem i Oak Park, Illinois

Wright begyndte sin formelle uddannelse i 1885 ved University of Wisconsin-Madison på College of Engineering, hvor han var medlem af Phi Delta Theta Fraternity International, Inc. Wisconsin Alpha afdeling. Han deltog i undervisningen på deltid i 3 semestre, mens han på samme tid var i lære hos en lokal builder og ingeniør professor. I 1887, forlod Wright universitetet uden at have afsluttet sin uddannelse (han modtog dog et æresdoktorat fra universitet i 1955) og flyttede til Chicago, Illinois, hvor han fik arbejde hos Joseph Lyman Silsbees arkitektvirksomheden. Han blev dog hos Silsbee i et år, hvorefter han skftede til Adler & Louis Sullivan.

I 1889 giftede han sig men sin første kone, Catherine Lee "Kitty" Tobin, og købte land i Oak Park, IL hvor han byggde sit første hjem og senere stuie. Hans ægteskab med Kitty Tobin, datteren af en rig forretningsmand, løftede hans sociale status og han blev mere kendt. [1]

I begynnelsen af 1890 fik han ansvaret for al boligdesign for Adler & Louis Sullivan, men i 1893 fyrede Louis Sullivan, Wright fordi han havde taget imod ordrer på byggerier uden for virksomheden. Wright etablerede herefter sin egen arkitektvirksomhed på sin ejendom. Optil 1901 havde Wright afslutte circa 50 projekter heriblandt huse i hans egen hjemby.

===Prærie Hus===
Darwin D. Martin House, Buffalo, New York

Mellem 1900 og 1917 var hans boligdesign ”prærie huse” (lange og lave bygninger med lavt hældene tage, rene linjer, små skorsten, udhæng og terrasser lavet af uforarbejdede materialer), kaldt således fordi designet anses for at komplementerer omgivelerne i Chicago. Disse huse krediteres som de første eksempler på bygninger med åbne rumfordelinger. "open plan."

Wrights særlige design af indvendige rum i bade bolig- og offentlige bygninger er et hallmark for hans stil. Han mente at menneskeheden skulle være centrum for alle former for design. Mange eksempler på hans arbejde findes i Buffalo, New York, på grund af venskabet mellem Wright og en af lederne i Larkin Soap, Darwin D. Martin. I 1902 besluttede Larkin at bygge en ny administrationsbygning.

Wright kom til Buffalo og nøjedes ikke kun med at tegne de første skitser til Larkin administrationsbygning (færdiggjort i 1904 og revet ned i 1950) men tegnede også huse til tre af virksomhedens ledere:

Hillside Home School, (1902), Taliesin, Spring Green, Wisconsin
  • Darwin D. Martin huset, Buffalo NY, (1904)
  • William Heath huset, Buffalo NY, (1905)
    • og den senere Graycliff ejendom, Derby, NY (1926)

De hus som anses mesterværker inden for den sene “prærie periode” (1907-1909) er Frederick Robie huset in Chicago and the Avery and Queene Coonley huset i Riverside. Robie huset, med dets soaring, cantilevered taglinjer, understøttet af en 110 fod lang stål kanal er den mest dramatiske af disse. Huset leve- og spiseområder består af et stort rum. Bygningen udøvede stor indflydelse på unge europæiske arkitekter efter 1. verdenskrig og kaldes ofte KURSIV ”modernismeens hjørnesten” Wrights arbejder var dog ukendte for europæiske arkitekter indtil udgivelsen af Wasmuth porteloliet i 1910.

Europa og personlige problemer

[redigér | rediger kildetekst]

Wright tegnede i 1904 et hus for Edwin Cheney, som var en nabo i Oak Park. Wright og Cheneys kone, Mamah Borthwick Cheney, forelskede sig, selvom Wright havde været gift i over 10 år. Ofte kunne de to ses kørende igennem Oak Park i Wrights bil, så sladderen gik i den lille by, men hverken Wrights kone eller Mamahs mand ville skilles. I 1909 allerede inde Robie huset var færdiggjort tog de to til Europa, og skandalen ødelagde næsten fuldstændigt Wrights muligheder for at få nye byggeopgaver i USA.

Arkitekturhistorikerre er kommet med flere bud på hvorfor Wright valgte så store omvæltninger i sit liv, og nogle har argumenteret for at han omkring 1907-08 følte at han havde gjort alt hvad han kunne indenfor prærie stilen, særligt indenfor en-familie huse. Wright fik ikke de store opgaver på kommercielle eller offentlige bygninger, hvilket frustrerede ham.

Wright og Mamah Cheney rejste igennem hele Europa. I 1910 under et ophold i Berlin viste Wright stort set alle sine tegninger til Ernst Wasmuths forlag, som havde lovet at udgive hans arbejder. På denne måde blev Washuth potefølen udgive i to bind, og skabte den første store eksponering af hans arbejde overfor europæere. Den senere Bauhaus bevægelses founders blev inspireret af disse bøger.

Wright blev i Europa i ét år, hvor han primært boede i Fiesole, Italien, Mamah Cheney vendte dog et par gange tilbage til USA, hvor hendes mand var gået med til en skilsmisse, Kitty Wright ville dog stadig ikke gå med til en skilsmisse. Efter Wright vendte tilbage til USA i slutningen af 1910 overtalte han sin mor til at købe en grund til ham i Spring Green, Wisconsin. Grunden blev købt d. 10. april, 1911 og lå lige ved siden af en grund som var ejet af hans mors familie (Lloyd-Jones). Wright begynde at bygge et nyt hus til sig selv som han kaldte Taliesin. Bygningen stod færdig i maj 1911.

Flere personlige omvæltninger

[redigér | rediger kildetekst]

Den 15. august, 1914 mens Wright var i Chicago for at afslutte et stort projekt (Midway Gardens), Julian Carlton, en mandlig tjener som han havde ansat nogle måneder tidligere satte ild til boligafdelingen af Taliesin og dræbte 7 personer med en økse mens huset brændte. De døde var: Mamah; hende to børn, John og Martha; en havemand; en tegner; samt en arbejeder og dennse søn. To personer overlevede og hjalp til med at slukke ilden i boligafdelingen af bygningen som næsten totalt udbrændte.

I 1922, gav Wrights første kone ham lov til en skilsmisse. Herefter skulle han vente ét år før han kunne gifte sig med hans daværende partner, Maude "Miriam" Noel. I 1923 døde hans mor, Anna (Lloyd Jones). Wright giftede sig med Miriam Noel i november 1923, men hendes afhængighed af morfin gjorde at ægteskabet faldt fra hinanden på mindre end ét år. I 1924 efter hans seperation, men mens han stadig var gift mødte Wright Olga (Olgivanna) Lazovich Hinzenburg, ved et Petrograd Ballet show i Chicago. De flyttede sammen i Taliesin i 1925, og kort tid efter blev Olga gravid med deres datter, Iovanna (født d. 2. december, 1925).

Den 22. april, 1925, endnu en brand ødelage boligafdelingen af Taliesin, og skete pga. en fejl i husets elektriske instalationer[1] Wright genopbyggede boligen igen og kaldte nu huset "Taliesin III".


I 1926 søgte Olgas eksmand, Vlademar Hinzenburg, om forældremyndigheden over deres barn, Svetlana i In Minnetonka, Minnesota. Wright og Olga blev anklaget for at overtræde Mann Act og blev arresteret i oktober 1926 (senere frafaldt tiltalen). Wright og Miriam Noels skilsmisse blev endligt afsluttet i 1927 og igen skulle Wright vente ét år inden han kunn gifte sig igen. I 1928 giftede Wright sig med Olgivanna.

Bemærkelsesværdige projekter efter prærie perioden

[redigér | rediger kildetekst]
Den ikonske Kaufmann bygning (Fallingwater) er nu et museum
Fallingwater er en af Frank Lloyd Wrights mest berømte bygninger

Under de turbulente 1920’ere designede Wright Graycliff, en af hans mest innovative boliger i denne periode og et precursor til hans senere mesterværk Fallingwater.

Graycliff estate blev bygget fra 1926 til 1929 for Isabelle og Darwin Martin på en bluff som overså Lake Erie, syd for Buffalo, NY. Et kompleks bestående af tre bygninger og store omliggende områder blev alle tegnet af Wright, Graycliff har cantilevered Balkonner og terasser, "ribbons" af vinduer, og en gennemsigtig "screen" af vinduer som tillader udsigt til søen igennem Isabelle R. Martin Huset, Graycliffs største bygning. Bygget af limestone fra stranden nedenfor, varmt okker-farvede stucco og striking red-stained tage, Graycliffs lysrige bygninger var designet i Wrights ”organiske” stil. Wrights design af grunden omkring bygningerne på Graycliff. incorporate vand features that echo the lake beyond...a pond, a fountain, sunken gardens and stone walls in a "waterfall" pattern that surround the property. On the summer solstice, Graycliff is aligned with the setting sun on Lake Erie,as Wright intended.

Hans mest kendte private hus blev bygget fra 1935 til 1939. Bygningen kendes under navnet Fallingwater og blev bygget for Mr. and Mrs. Kaufmann, ved Bear Run, Pennsylvania i nærheden af Pittsburgh. Det blev designet i overensstemmelse med Wrights ønske om at placere beboerne tæt på de naturlige omgivelser, men en å og et vandfald som løber under bygningerne. Konstruktionen er en serie af cantilevered Balkoner og terracer, hvor der er brugt limestone til alle de vertikale flader og cement til alle de horrisontale flader. Huset kostede 155.000 $ inklusiv arktektens løn på 8.000$. Kaufmanns egne ingeniører mente ikke at bygningen var sikker, men de blev ignoreret af Wright, men the contractor placerede hemmeligt ekstra stål i de horrisontale cementstykker. I 1994, Robert Silman and Associates undersøgte bygningen og udviklede en plan for at restaurere bygningen. I slutningen af 1990’erne blev der tilføjet ekstra stålstøtter under den nederste cantilever indtil en detaljeret strukturanalyse kunne udføres. I marts 2002, blev post-tensioning af den nedersete terrace færdig.

Det var også i 1930’erne at Wright først designede "Usonian" husene. Meningen med byggeriet var at være ekstremt praktiske huse beregnet for middelklassen. Designet var baseret på en simpel men elegant geometry. Senere ville han bruge lignende grundformer i hans First Unitarian Meeting House bygget i Madison, Wisconsin, mellem 1946 and 1951. [2]

Wright er ansvarlig for et koncept eller en række af meget innovative koncepter i forhold til forstadsbyggeri. Alle disse koncepter er blevet samlet under termen Broadacre City. Han foreslog denne ide i han bog KURSIV The Disappearing City fra 1932, og løftede sløret for en stor (12 gange 12 feet) model af denne fremtidsvision. Denne idée vidreudviklede han frem til sin død.

Hans 'Usonian' hjem gav en ny stil til forstadbebyggelse og blev fulgt af utallige ejendomsudviklere. Mange af kendetegnene for moderne amerikanske hjem kan dateres tilbage til Wright heriblandt: en åben grundplan, slab-on-grade foundations, og simplificered konstruktionsteknikker som tillod mere mekanisering og større effektivitet er iblandt hans innovationer.

Solomon R. Guggenheim Museum i New York City er en bygning som Wright brugte 16 år på (1943 - 59) [3] og er nok hans mest kendte mesterværk. Bygningel løfter sig som en varm beige spiral fra jorden på Fifth Avenue; på indersiden af bygningen ligner den et sneglehus. Dets unikke centrale geometri var ment som at tillade de besøgende at opleve Guggenheims samling af ikkeobjektive geometriske malerier med lethed ved at tage en elevator til det øverste nivau for derefter at se kunstværkerne mens man langsomt gik ned af den centrale spiralformede rampe som består af et gulv med ingraverede cirulære former og triangulære lyskilder, for på denne måde at komplementere strukturens geometriske natur. Da museumet blev åbnet var der dog en række af Wrights desigdetaljer som ikke var blevet brugt. F.eks hans ønske om at indersiden af bygningen skulle males i en off-white. Derudover designer museumet på nuværende tidspunkt udstillinger som skal ses ved at gå op ad spiralen fra bunden i stedet for fra toppen og nedefter.

Solomon R. Guggenheim Museumet, Upper East Side, New York

Andre projekter

[redigér | rediger kildetekst]

Wright byggede 362 huse og omkring 300 af disse findes stadig 2005. Tre er gået tabt i forbindelse med natrukatastrofer

Et af hans projekter Monona Terrace, oprindeligt designet i 1937 som kommune kontorfor Madison, Wisconsin, blev færdiggjort i 1997 dog blev der brugt en variant af Wrights endelige design for ydersiden af bygningen. Mens indersiden var fuldstændig anderles eftersom bygningen nu skulle bruges til et konferencecenter. Dette "bygget-somt" design blev fuldført af Wrights student Tony Puttnam. Monona Terrace blev efterfulgt af kontrovers igennem de 60 år mellem det originale design og fuldførelsen af bygningen.

Et mindre projekt som aldrig blev til noget var Wrights planer for Emerald Bay, Lake Tahoe [4].

Wright byggede også flere huse i Los Angeles området, og på nuværende tidpunkt er Hollyhock Huset (Aline Barnsdall boligen) i Hollywood åben for offentligheden samt butikkerne ved Anderton Court i Beverly Hills.

Efter opførelsen af Hollyhock huset, begyndte Wright at bruge en innovativ ny byggeprocess i 1923 og 1924 som han kaldte "tekstil blok systemet" hvor bygninger blev opført af forudstøbte cementblokke med ternet, firkantet udvendig overflade. Dette system blev brugt ved: Alice Millard Huset (Pasadena), John Storer Huset (West Hollywood), Samuel Freeman Huset (Hollywood) samt ved Ennis Huset i Los Angeles. I løbet af de sidste 20 år er Ennis huset et populært og eksotisk shooting location for TV og film producenter fra Hollywood

Han designede også et femte tekstil blok hus for Aline Barnsdall, dette blev dog aldrig opført. Frank Lloyd Wrights søn, Lloyd Wright, overså opførslen af Storer, Freeman and Ennis Husene. De fleste af disse huse fungerer i dag som private boliger.

Oak Park, Illinois, en forstad til Chicago, har den største samling af Wright huse, samt Wrights studie og hjem som er åbne for offentligheden.

Florida Southern College, som befinder sig i Lakeland, Florida byggede 12 (ud af 18 planlagte) Frank Lloyd Wright bygninger mellem 1941 and 1958.

Død og eftermægle

[redigér | rediger kildetekst]

Kontroverser fulgte Wright også mange år efter hans død den 9. april, 1959. Hans tredje kone, Olgivanna fortsatte med at organisere the Fellowship efter Wrights død, indtil hendes egen død i Scottsdale, Arizona i 1985. I 1985, efter Olgivannas død, viste hendes testamente at hun ønskede at Wright, hendedes datter fra et tidligere ægteskab, og hende selv skulle kremeres og flyttes til Scottsdale. I den 30-årige periode før Olgivannas død, havde Wright været begravet på Lloyd-Jones kirkegården Spring Green, Wisconsin, men dette blev nu ændret. I dag kan man på kirkegården i Spring Green, Wisconsin finde Wrights gravsten, men graven er nu tom.[2]

Personlig stil og koncepter

[redigér | rediger kildetekst]

Wright udførte hvad er blevet kendt som organisk arkitektur. En arkitektur som udvikler sig naturligt ud af konteksten som den befinder sig i. mest vigtigt for ham var relationen mellem stedet, bygningen og kundens behov. Huse i skovrige områder f.eks. brugte han meget træ. I områder med ørken brugte han overvejende sten og i stenrige områder som f.eks i Los Angeles benyttede han hovedsagligt cinder block. Wrights bygninger tog hans betænkning I forhold til organisk arkitektur helt ned til de mindste detaljer. Lige fra hans største kommercielle projekter helt ned til den relativt modest Usonian hus, Wright gennemtænkte næsten alle detaljerne af både det eksterne design og de interne fixtures, som f.eks. møbler, gulvtæpper viduer døre, borde og stole, belysning og dekorative elementer. Han var en af de første arkitekter som designede og leverede custommade purpose-built møbler fittings som fungerende som en integret del af hele designet. Hans præriehuse bruger tematiserede, koordinerede design elementer (ofte baseret på planteformer) som gentages i vinduerne, gulvet og andet tilbehør. Han gjorde innovativt brug af nye byggemateriealer så som precast concrete blokke, Glassten og zink cames (istedet for traditional bly) til hans leadlight vinduer, og han brugte Pyrex glas tubing som en hoveddel i byggeriet Johnson Wax Hovedkvarter. Wright var også en af de første arkitekter som designede og installerede custom-made elektrisk lys fittings, herunder nogle af de allerførste gulvlamper, og hans tidlige brug af det på det tidspunkt nye runde glaslampeskærm (et design som tidligere ikke var muligt pga. gaslys’ fysiske restriktioner)

Wright-designet vindue i Robie Huset, Chicago (1906)

Som Wrights kariere udviklede sig således gjorde mekaniseringen af glasindustrien også. Wright gjorde stor brug af glas i hans design og mente at det passede godt ind i hans filosofi om organisk arkitektur. Glas tillod interaktion og blik mod omgivelserne, mens de stadig skærmede mod vejret. I 1928 skrev Wright et essay om glas som han sammenlignede med naturens spejle; søer og floder. Et af Wrights tidligste brug af glas til han bygninger var ved at sætte store glasflader op langs væge i et forsøg på at skabe lys screens som kunne join togeter solid væge. Ved at bruge store mængder glas ønskede Wright at opnå en balace mellem let- og luftigheden af glas med de solide hårde væge. Mange mener at Wrights mest kendte kunst glas findes i præriestil bygningerne. De simple geometriske former står tilbage for de ornate and intricate vinduer representerer nogle af de mest integrerede ornamenter i hans karriere[3]

Ofte Designede Wright ikke kun bygningerne men også møblerne. Nogle af disse møbler findes stadig i bygningerne, mens nogle er blevet erstattet af nye kopier efter de origianle tegninger.

Wright responded to the transformation of domestic life that occurred at the turn of the twentieth century, when servants became a less prominent or completely absent feature of most American households, by developing homes with progressively more open plans. This allowed the woman of the house to work in her 'workplace', as he often called the kitchen, yet keep track of and be available for the children and/or guests in the dining room. Much of modern architecture, including the early work of Mies van der Rohe, can be traced back to Wright's innovative work.

Wright also designed his own clothing. His fashion sense was unique and he usually wore expensive suits, flowing neckties, and capes as well as driving a custom yellow raceabout in the Prairie years, a red Cord convertible in the 1930s, a famous customized 1940 Lincoln for many years, each of which earned him many speeding tickets.

Colleagues and Influences

[redigér | rediger kildetekst]

Wright rarely acknowledged his influences, and routinely claimed his employees' work as his own design, but as with any architect, Wright worked in a collaborative process and drew his ideas from the work of others. In his earlier days Wright worked in some of the top architects of the Chicago school (architecture), including who he would later refer to as his 'Lieber Meister' (dear master) Louis Sullivan. In his Prairie School days, Wright's office was populated by many talented architects including Marion Mahoney and Walter Burley Griffin.

Rudolf Schindler worked for Wright on the Imperial hotel. His own work is often credited as influencing Wrights Usonian houses. Schindler's friend Richard Neutra also worked briefly for Wright and became an internationally successful architect.

Later in the Taliesin days, Wright employed many architects and artists who would later become notable, such as John Lautner, E. Fay Jones, Paolo Soleri in architecture and Santiago Martinez Delgado in the arts. Actor Anthony Quinn studied at Taliesin before embarking on an acting career with Wright's assistance.

Bruce Goff never worked for Wright, but maintained correspondence with him and their works can be seen to parallel each other.

1966 U.S. postage stamp honoring Frank Lloyd Wright

Wright was awarded the RIBA Royal Gold Medal in 1941.

In 1992 The Madison Opera in Madison, Wisconsin commissioned and premiered the opera Shining Brow, by composer Daron Hagen and librettist Paul Muldoon based on events early in Wright's life. The work has since received numerous revivals. In 2000, Work Song: Three Views of Frank Lloyd Wright, a play based on the relationship between the personal and working aspects of Wright's life, debuted at the Milwaukee Repertory Theater.

Frank Lloyd Wright was married three times and fathered seven children: four sons and three daughters. He also adopted Svetlana Wright Peters, the daughter of his third wife, Olgivanna Lloyd Wright.

One of Wright's sons, Frank Lloyd Wright Jr., known as Lloyd Wright, was also a notable architect in Los Angeles. Lloyd Wright's son (and Wright's grandson), Eric Lloyd Wright, is currently an architect in Malibu, California where he has a practice of mostly residences, but also fine civic and commercial buildings.

Another son and architect, John Lloyd Wright, invented Lincoln Logs in 1918, and practiced extensively in the San Diego area. John's daughter, Elizabeth Ingraham, is an architect in Colorado.

The Oscar-winning actress Anne Baxter was another granddaughter. Anne was the daughter of Catherine Baxter, from Wright's first marriage.

Udvalgte arbejder

[redigér | rediger kildetekst]
The Robie House on the University of Chicago campus
Taliesin West Panorama from the "bow" looking at the "ship"
Price Tower, Bartlesville, Oklahoma

Works Cited in Article

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Frank Lloyd Wright: A Biography, Meryle Secrest, University of Chicago Press, 1992, p. 315-317
  2. ^ Frank Lloyd Wright: A Biography, Meryle Secrest, University of Chicago Press, 1992.
  3. ^ Frank Lloyd Wright's Glass Designs, Carla Lind, Pomegranate Artbooks/Archetype Press, 1995.

Selected books and articles on Wright’s philosophy

[redigér | rediger kildetekst]
  • The Effervescent Frank Lloyd Wright, Nicole Storms (New April 2007)
  • An Autobiography, by Frank Lloyd Wright
  • Frank Lloyd Wright, by Robert McCarter
  • Frank Lloyd Wright’s Usonian Homes: Designs for Moderate Cost One-Family Homes, by John Sergeant
  • Frank Lloyd Wright’s Usonian Homes (Wright at a Glance Series), by Carla Lind
  • "In the Cause of Architecture," Architectural Record, March, 1908, by Frank Lloyd Wright. Published in Frank Lloyd Wright: Collected Writings, vol. 1.
  • Natural House, The, by Frank Lloyd Wright
  • Taliesin Reflections: My Years Before, During, and After Living with Frank Lloyd Wright, by Earl Nisbet ISBN 0-9778951-0-6
  • Truth Against the World: Frank Lloyd Wright Speaks for an Organic Architecture, ed. by Patrick Meehan
  • Understanding Frank Lloyd Wright's Architecture, by Donald Hoffman
  • Usonia : Frank Lloyd Wright's Design for America, Alvin Rosenbaum

Biografier om Wright

[redigér | rediger kildetekst]
  • Frank Lloyd Wright: Architecture, man in possession of his earth, by Iovanna Lloyd Wright kursiv
  • Many Masks, by Brendan Gill
  • Frank Lloyd Wright, by Ada Louise Huxtable
  • Frank Lloyd Wright: a Biography, by Meryle Secrest
  • Frank Lloyd Wright: His Life and Architecture, by Robert Twombly
  • The Fellowship: The Untold Story of Frank Lloyd Wright and the Taliesin Fellowship, by Roger Friedland and Harold Zellman

Selected survey books on Wright’s work

[redigér | rediger kildetekst]
  • Architecture of Frank Lloyd Wright, The, by Neil Levine
  • Architecture of Frank Lloyd Wright: A Complete Catalog, The, by William Allin Storrer ISBN 0-226-77623-9
  • Frank Lloyd Wright: America’s Master Architect, by Kathryn Smith
  • Frank Lloyd Wright: Architect, by the Museum of Modern Art
  • Frank Lloyd Wright Companion, The, by William Allin Storrer ISBN 0-226-77624-7
  • Frank Lloyd Wright: Masterworks, by Bruce Brooks Pfeiffer
  • Frank Lloyd Wright: Building for Democracy, by Bruce Brooks Pfeiffer ISBN 3-8228-2757-6
  • Wrightscapes: Frank Lloyd Wright’s Landscape Designs, by Charles and Berdeana Aguar
  • Wright Space: Pattern and Meaning in Frank Lloyd Wright's Houses by Grant Hildebrand
  • Frank Lloyd Wright Field Guide, by Thomas A. Heinz ISBN 0-8101-2244-8
  • Frank Lloyd Wright's Glass Designs, by Carla Lind

Udvalgte bøger om specifikke Wright projekter

[redigér | rediger kildetekst]
  • Fallingwater Rising: Frank Lloyd Wright, E. J. Kaufmann, and America's Most Extraordinary House, by Franklin Toker
  • Simon and Garfunkel sang om Wright i deres sang KURSIVSo Long, Frank Lloyd Wright på deres album Bridge over Troubled Water (Track 5, længde 3:47, offentliggjort d. 26 januar, 1970, Columbia Records).
  • Wright is referenced several times in item descriptions in the computer game The Sims by Maxis and published by Electronic Arts
  • Wright is alluded to in works such as Ayn Rand's Fountainhead. Rand denied the association of Wright with the protagonist but it is generally accepted that the figure of Henry Cameron refers to Wright and is depicted in the film as a broken man who held out for principle and is remorseful and bitter and advises the protagonist with his dying words to compromise with the Philistines and not suffer as he did.
[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Wikiquote har citater relateret til:
[[q:{{{1}}}|Buelund/sandkasse]].