Spring til indhold

Bringing It All Back Home

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bringing It All Back Home er det femte album af Bob Dylan som udgivet i marts 1965 af Columbia Records. Det var hans første skridt væk fra folkmusikken og over mod rock - albummets ene side bestod nemlig af elektriske numre, såsom "Subterranean Homesick Blues", mens den anden side bestod af akustiske numre, såsom "Mr. Tambourine Man".

Det gennemgående tema i Bringing It All Back Home var dog ikke det samme, som på Dylans tidligere plader. Han gik med dette album væk fra protestsange med politiske budskaber og skrev i stedet kunstneriske, nærmest surrealistiske, folk-rock sange. De bedste eksempler på det er numre som "She Belongs to Me", "Love Minus Zero/No Limit" og "It's All Over Now, Baby Blue".

Udgivelsen af Bringing It All Back Home var startskuddet på Dylans rockmusik. Det var det første af tre rockalbums, som han med stor succes udgav i midt 60'erne. Efter modtagelsen af specielt "Subterranean Homesick Blues", var Dylan motiveret til at fortsætte i samme stil på de to efterfølgende albums, Highway 61 Revisited og Blonde on Blonde.

Spire
Denne artikel om et musikalbum er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.