Spring til indhold

Boksning under sommer-OL 1956

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Boksning
under olympiadens lege
StedWest Melbourne Stadium
Datoer23. november–1. december
← 1952
1960 →
De olympiske ringe
De olympiske ringe
Boxing

Boksning under Sommer-OL 1956 i Melbourne, Australien blev afviklet på et nyt genopbygge stadion i West Melbourne.

Der deltog 164 boksere fra 34 nationer i turneringen. Som ved Sommer-OL 1952 i Helsinki kæmpede bokserne i 10 vægtklasser.

Val Barker trofæet, der uddeles til legenes ”most stylish and efficient boxer” gik til Richard McTaggart fra Storbritannien, der blev olympisk mester i letvægt. Ungareren László Papp blev den første bokser, der vandt 3 guldmedaljer, da han vandt titlen i letmellemvægt. Han havde forinden vundet guld ved Sommer-OL 1948 og 1952. Papp besejrede ved i finalen at besejre den senere verdensmester i letsværvægt, amerikaneren José Torres. Sværvægtstitlen gik til amerikaneren Pete Rademacher, der i finalen noget overraskende stoppede favoritten Moukhine fra USSR. Pete Rademacher blev umiddelbart herefter professionel, og debuterede i en VM-kamp om den professionelle sværvægtstitel mod den forsvarende mester, OL guldvinderen fra 1952, Floyd Patterson.

Bedste nationer blev USSR (3 guld, 1 sølv og 2 bronze), Storbritannien (2 guld, 1 sølv og 2 bronze) og USA (2 guld og en enkelt sølv).

Danske deltagere

[redigér | rediger kildetekst]

Fra Danmark deltog

  • Henrik I. Ottesen (bantamvægt, tabte sin første kamp i turneringens 2. runde)
  • Hans V. Petersen (letweltervægt, vandt 1. kamp mod Rodriguez, Venezuela, men tabte 2. kamp til Dumitrescu, Rumænien)
  • Jens Andersen (mellemvægt, tabte sin første kamp på point til Rinaldi, Italien).
De olympiske ringe Boksning OL 1956 Melbourne Boksing
 Nr.  Land Guld Sølv Bronze Totalt
1. Sovjetunionen Sovjetunionen 3 1 2 6
2. Storbritannien Storbritannien 2 1 2 5
3. USA USA 2 1 0 3
4. Rumænien Rumænien 1 2 1 4
5. Tyskland Vesttyskland 1 1 0 2
6. Ungarn Ungarn 1 0 0 1
7. Irland Irland 0 1 3 4
8. Chile Chile 0 1 2 3
9. Italien Italien 0 1 1 2
10. Sydkorea Sydkorea 0 1 0 1
11. Frankrig Frankrig 0 0 2 2
Polen Polen 0 0 2 2
Sydafrika Sydafrika 0 0 2 2
14. Argentina Argentina 0 0 1 1
Australien Australien 0 0 1 1
Finland Finland 0 0 1 1
Totalt 10 10 20 40
Medalje Land Udøver
Guld Storbritannien GBR Terence Spinks
Sølv Rumænien ROM Mircea Dobrescu
Bronze Irland IRL John Caldwell
Bronze Frankrig FRA René Libeer
Wolfgang Behrendt
Medalje Land Udøver
Guld DDR DDR Wolfgang Behrendt
Sølv Sydkorea KOR Soon-Chung Song
Bronze Irland IRL Frederick Gilroy
Bronze Chile CHI Claudio Barrientos
Medalje Land Udøver
Guld Sovjetunionen SOV Wladimir Safronow
Sølv Storbritannien GBR Thomas Nicholl
Bronze Polen POL Hendryk Niedzwiedzki
Bronze Finland FIN Pentti Hämäläinen
Medalje Land Udøver
Guld Storbritannien GBR Richard McTaggart
Sølv Tyskland GER Harry Kurschat
Bronze Irland IRL Anthony Byrne
Bronze Sovjetunionen SOV Anatoli Lazetko
Medalje Land Udøver
Guld Sovjetunionen SOV Wladimir Jengibarjan
Sølv Italien ITA Franco Nenci
Bronze Sydafrika RSA Henry Loubscher
Bronze Rumænien ROM Constantin Dumitrescu
Medalje Land Udøver
Guld Rumænien ROM Nicolae Linca
Sølv Irland IRL Frederick Tiedt
Bronze Australien AUS Kevin Hogarth
Bronze Storbritannien GBR Nicholas Gargano
Den olympiske vinder László Papp på frimærke i 1971
Medalje Land Udøver
Guld Ungarn HUN László Papp
Sølv USA USA José Torres
Bronze Storbritannien GBR John McCormack
Bronze Polen POL Zbigniew Pietrzykowski

Første runde

[redigér | rediger kildetekst]
Medalje Land Udøver
Guld Sovjetunionen SOV Gennadi Schatkow
Sølv Chile CHI Ramón Tapia
Bronze Frankrig FRA Gilbert Chapron
Bronze Argentina ARG Victor Zalazar
Medalje Land Udøver
Guld USA USA James Boyd
Sølv Rumænien ROM Gheorghe Negrera
Bronze Sovjetunionen SOV Romualdas Murauskas
Bronze Chile CHI Carlos Lucas
Medalje Land Udøver
Gull USA USA Peter Rademacher
Sølv Sovjetunionen SOV Lew Muchin
Bronze Sydafrika RSA Daniel Bekker
Bronze Italien ITA Giacomo Bozzano