Arginin

Arginin

Generelt
Systematisk navn	2-Amino-5-guanidinopentansyre
Molekylformel	C₆H₁₄O₂N₄
Molmasse	174,20 g/mol
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Arginin (også Arg eller R)^[1] er en α-aminosyre. L-formen er en af de 20 mest almindelige naturlige aminosyrer. Arginin findes i ribonukleotiderne CGU, CGC, CGA, CGG, AGA og AGG som alle er tripletter af nukletidbaser eller den genetiske kode for arginin i proteinsyntese. I pattedyr er arginin klassificeret som semiessentiel eller betinget essentiel aminosyre, afhængig af udviklingsstadiet og sundhedsstatus på individet.^[2] For tidligt fødte børn er ude af stand til at syntetisere eller oprette arginin i kroppen, hvilket gør aminosyre i kosten vigtig for dem.^[3] Arginin blev isoleret første gang fra lupin i 1886 af den schweiziske kemiker Ernst Schultze.^[4]

Normalt behøver almindeligt raske mennesker ikke at supplere deres kost med arginin, da deres krop producerer de fornødne mængder.^[5]

Referencer

^ IUPAC-IUBMB Joint Commission on Biochemical Nomenclature. "Nomenclature and Symbolism for Amino Acids and Peptides". Recommendations on Organic & Biochemical Nomenclature, Symbols & Terminology etc. Arkiveret fra originalen 29. maj 2007. Hentet 2007-05-17.
^ Tapiero, H.; et al. (november 2002). "L-Arginine". Biomedicine and Pharmacotherapy. 56 (9): 439–445 REVIEW. doi:10.1016/s0753-3322(02)00284-6. PMID 12481980. {{cite journal}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp); Eksplicit brug af et al. i: |author2= (hjælp)
^ Wu, G.; et al. (august 2004). "Arginine deficiency in preterm infants: biochemical mechanisms and nutritional implications". Journal of Nutritional Biochemistry. 15 (8): 332–451 REVIEW. doi:10.1016/j.jnutbio.2003.11.010. PMID 15302078. {{cite journal}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp); Eksplicit brug af et al. i: |author2= (hjælp)
^ Watson, Ronald Ross (2012). Bioactive Dietary Factors and Plant Extracts in Dermatology. Springer Science+Business Media. s. 74.
^ "Drugs and Supplements Arginine". http://www.mayoclinic.org/. Hentet 15. januar 2015. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |website= (hjælp)

[1] IUPAC-IUBMB Joint Commission on Biochemical Nomenclature. "Nomenclature and Symbolism for Amino Acids and Peptides". Recommendations on Organic & Biochemical Nomenclature, Symbols & Terminology etc. Arkiveret fra originalen 29. maj 2007. Hentet 2007-05-17.

[tapiero-2] Tapiero, H.; et al. (november 2002). "L-Arginine". Biomedicine and Pharmacotherapy. 56 (9): 439–445 REVIEW. doi:10.1016/s0753-3322(02)00284-6. PMID 12481980. {{cite journal}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp); Eksplicit brug af et al. i: |author2= (hjælp)

[3] Wu, G.; et al. (august 2004). "Arginine deficiency in preterm infants: biochemical mechanisms and nutritional implications". Journal of Nutritional Biochemistry. 15 (8): 332–451 REVIEW. doi:10.1016/j.jnutbio.2003.11.010. PMID 15302078. {{cite journal}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp); Eksplicit brug af et al. i: |author2= (hjælp)

[4] Watson, Ronald Ross (2012). Bioactive Dietary Factors and Plant Extracts in Dermatology. Springer Science+Business Media. s. 74.

[mayo-5] "Drugs and Supplements Arginine". http://www.mayoclinic.org/. Hentet 15. januar 2015. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |website= (hjælp)

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]