Spring til indhold

Admiral (sommerfugl)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Admiral
Foto: Holger Gröschl
Foto: Holger Gröschl
Admiralens underside. Foto: Holger Gröschl
Admiralens underside.
Foto: Holger Gröschl
Bevaringsstatus

Ikke truet (DKRL)[1]
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeArthropoda (Leddyr)
KlasseInsecta (Insekter)
OrdenLepidoptera
(Sommerfugle)
FamilieNymphalidae
(Takvingefamilien)
SlægtVanessa
ArtV. atalanta
Videnskabeligt artsnavn
Vanessa atalanta
Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse
For alternative betydninger, se Admiral (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Admiral)

Admiralen (Vanessa atalanta) er en sommerfugl i takvingefamilien. Den forekommer i hele Europa og gennem Nordafrika til Lilleasien, Iran og det østlige Rusland. Desuden findes den i det meste af Nordamerika og som formentlig indslæbt i New Zealand. Det er en træksommerfugl, der fra Sydeuropa kan komme så højt mod nord som Island. I Danmark er admiralen talrig sidst på sommeren. Den tiltrækkes af sent blomstrende kurveplanter som tidsler og hjortetrøst samt i særlig grad frugthavernes gærende nedfaldsfrugt.

Forekomst i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Admiralen ankommer hvert år til Danmark i juni og juli. Det er formentlig overvintrende sommerfugle fra Sydeuropa. De lægger æg her i landet, og i august topper antallet af nyklækkede sommerfugle. Admiralen kan i milde vintre overvintre i Danmark og ses da fåtalligt om foråret. I modsætning til dagpåfugleøje og nældens takvinge sætter admiralen sig til overvintring frit eksponeret på en gren eller stamme eller mellem blade eller under løse sten. De fleste trækker dog enkeltvis sydpå om efteråret.

Admiralen er en stor dagsommerfugl med et vingefang på 5,5-7 centimeter. Oversiden af vingerne har sort bund med hvide pletter på den yderste spids af forvingerne. Længere inde på forvingerne samt på kanten af bagvingerne ses et lysende orange bånd. Admiralens underside har et kompliceret mønster af snirkler og øjepletter i et utal af farver.

Admiralen lægger sine op til 1.000 ægbrændenælder. Når sommerfugle-larverne kommer ud efter 4-5 dage, er de svære at få øje på, fordi de falder sammen med bladene. Larverne har sorte og hvide prikker med et gult bånd på hver side. De lever af brændenældebladene og kan gemme sig i et sammenrullet blad. Efter omkring tre uger er larven udvokset, hvorefter den forpupper sig. Efter et par uger klækkes puppen, og den voksne sommerfugl kommer frem.

Larven af admiral lever på stor nælde, liden nælde og springknap. Den voksne admiral lever alle steder, hvor der er mange blomster, den kan suge nektar af. Om efteråret kan den også suge saft fra modne nedfaldsfrugter, f.eks. blommer og æbler, der ligger og gærer i solen. Sommerfuglen kan blive helt beruset og er i den tilstand temmelig nem at snige sig ind på.

Galleri med danske arter i Takvingefamilien
Egentlige takvinger ↓ - Perlemorsommerfugle ↓ Randøjer ↓

Egentlige takvinger

Pletvinger

Perlemorsommerfugle

Randøjer

Kilder/Henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Helsing, F. (2019), "Dagsommerfugle", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 22. januar 2020
  • Michael Stoltze, Danske dagsommerfugle, København 1996, side 144-148.
  • Lars Trolle/Birgitte Rubæk, Sommerfugle, 1999.
  • Admiral på lepidoptera.dk