Spring til indhold

Abraham Harkavy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Abraham Harkavy
Personlig information
Født17. oktober 1835, 15. november 1835 Rediger på Wikidata
Navahrudak, Hviderusland Rediger på Wikidata
Død15. marts 1919 Rediger på Wikidata
Sankt Petersborg, Rusland Rediger på Wikidata
GravstedPreobrasjenskoje jødiske kirkegård Rediger på Wikidata
NationalitetDet Russiske Kejserrige Russisk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedFakultet for orientalske studier ved Universitetet i Sankt Petersborg Rediger på Wikidata
Medlem afDen græsk-filologiske forening i Konstantinopel (fra 1884),
Det kejserlige russiske arkæologiske selskab Rediger på Wikidata
BeskæftigelseBibliograf, bibliotekar, historiker Rediger på Wikidata
FagområdeOrientalisme Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverRuslands Nationalbibliotek (1872-1919) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserSankt Annas Orden, 2. klasse,
Sankt Annas Orden, 3. klasse,
2. klasse af Sankt Stanislaus-ordenen,
3. klasse af Sankt Stanislaus-ordenen,
Sankt Vladimirs orden, 4. klasse Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Abraham (Albert) Jakovlevitj Harkavy (hebraisk: אברהם אליהו בן יעקב הרכבי tr. Abraham Elias ben Jakob Harkavi; russisk: Авраа́м (Альбе́рт) Я́ковлевич Гарка́ви tr. Avraam (Albert) Jakovlevitj Garkavi ; født 27. oktober 1835 nær Minsk, død 15. marts 1919) var en russisk orientalist.

Harkavy studerede på rabbinerskolen i Vilna, derpå ved universitetet i Sankt Petersburg, hvor han en årrække var bibliotekar ved det kejserlige bibliotek, og hvor han særlig har gjort sig fortjent ved at undersøge, beskrive og delvis udgive samlingens semitiske håndskrifter, Studien und Mittheilungen aus der Sankt Petersburger kaiserlichen Bibliothek, bind I—V 1879—92). Han har også udgivet Altjüdische Denkmäler aus der Krim (1876), foruden mange skrifter og afhandlinger på fransk, og især på russisk, således Om muselmanske Forfatteres Efterretninger om Slaver og Russer (1870), Om Semiters, Indoeuropæers og Hamitters oprindelige Hjem (1872) med mere.