Spring til indhold

a-ha

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

A-ha
A-ha i Spanien under en koncert i 2010.
Information
OprindelseOslo, Norge
GenreNew wave, synthpop, poprock, alternativ rock, softrock
Aktive år1982–1994, 1998–2010, 2015–nu
PladeselskabWarner Bros., Polydor
Associeret medApparatjik, Savoy, Erin Hill
MedlemmerMagne Furuholmen
Morten Harket
Paul Waaktaar-Savoy
Eksterne henvisninger
a-ha.com

a-ha er en norsk pop rock gruppe som blev dannet i 1982 med medlemmerne Magne Furuholmen (keyboard, guitar, vokal), Pål Waaktaar – i dag Paul Waaktaar-Savoy (guitar, vokal) og Morten Harket (vokal).

I 1985 slog de gennem både i Europa og i USA med Take On Me, blandt andet på grund af en delvis animeret video. Blandt gruppens senere hits er The Sun Always Shines on TV, Manhattan Skyline, The Living Daylights (fra James Bond-filmen Living Daylights), og Stay on These Roads.

I 1990 havde de et hit med en nyindspilning af Everly Brothers-sangen Crying in the Rain fra 1961.

Under "Rock in Rio II" festivalen i 1991 samlede a-ha 198.000 tilskuere på Maracanã-stadion i Rio de Janeiro. Dette er verdensrekorden for antal betalende til en koncert. Til sammenligning samlede George Michael og Guns N' Roses 60 000 tilskuere hver under den samme festival.

På grund af stærke personlige modsætninger i bandet, blev a-ha opløst i 1993. De mødtes igen i 1994 for at optræde under Vinter-OL 1994 i Lillehammer, blandt andet med en melodi de havde skrevet til Paralympics-legene, Shapes That Go Together. De mødtes også for at spille i forbindelse med uddelingen af Nobels fredspris i 1998. Efter dette gik gruppen i studiet og indspillede albummet Minor Earth Major Sky, som resulterede i en ny turne. I 2002 udgav de albummet Lifelines og solgte stadig godt, specielt i Europa.

Live i Berlin under Live 8.

I 2004 underskrev a-ha en kontrakt med Universal Music som indebar at bandet forpligtede sig til at producere tre nye album. I slutningen af 2005 udkom singlen "Celice", tæt fulgt af albummet "Analogue". I begyndelsen af 2006 kom singlen "Analogue (All I Want)" og markerede et stort comeback for a-ha. Singlen nåede en 10. plads på den britiske singleliste, den bedste placering siden slutningen af 80'erne.

Forsangeren Morten Harket regnes for at være en af verdens bedste sangere.[1] Med sin fantastiske stemme slog Morten Harket også rekorden for at holde samme tone til en popkoncert nogensinde. Det var i sangen: Summer moved on hvor han holdt den samme tone i 20,2 sekunder [2]

I oktober 2009 valgte Morten, Magne og Paul påny at gå hver til sit og fortsætte med andre projekter. Men i 2015 fandt de tre igen sammen og skabte albummet "Cast in Steel", som udkom 4. september samme år.[3]

Post-Covid og True North (2022-nu)

[redigér | rediger kildetekst]

I marts 2022 genoptog trioen sin turné i USA efter Covid-19-pandemien. Her blev det bekræftet, hvad der allerede var sevet ud i flere store musikmagasiner, at bandet arbejdede ikke bare med et helt nyt studiealbum med titlen "True North", men også med en film af samme navn. Begge dele ventes at udkomme i løbet af oktober 2022.[4][5]

Førstesinglen "I'm in" udkom 8. juli 2022, og blev den første af i alt 12 nye sange fra den norske gruppe, og den første nye A-ha-sang i over syv år.[6][7]

I november 2012 blev alle tre bandmedlemmer slået til riddere af 1. klasse i St. Olavs Orden for deres bidrag til norsk musik.[8][9][10][11][12][13][14][15]

  • Headlines and Deadlines: The Hits of a-ha (1991)
  • The Singles 1984-2004 (2004)
  • How Can I Sleep With Your Voice in My Head (2003)
  1. ^ "Morten Harket". thetoptens.com. Arkiveret fra originalen 31. juli 2016. Hentet 6. august 2016.
  2. ^ "Summer Moved On på youtube". Arkiveret fra originalen 1. april 2016. Hentet 9. august 2015.
  3. ^ A-ha: "Cast In Steel", 4. september 2015, Apple Music, hentet 8. juli 2022.
  4. ^ RCA Germany gewinnt a-ha für weltweiten Album- und Film-Release Arkiveret 29. januar 2022 hos Wayback Machine, 27. januar 2022, "Musik Woche", (af: Jonas Kiß), hentet 8. juli 2022.
  5. ^ A-ha announce orchestral album ‘True North’, 22. november 2022, "RetroPop Magazine", hentet 8. juli 2022.
  6. ^ New a-ha single "I'm In" drops on 8 July!, 4. juli 2022, A-ha.com, hentet 8. juli 2022.
  7. ^ a-ha Return With New Single ‘I’m In’, 8. juli 2022, Total Entertainment, hentet 8. juli 2022.
  8. ^ "A-ha receives prestigious award – Music Export Norway". Musicexportnorway.no. Arkiveret fra originalen 17. november 2012. Hentet 22. februar 2013.
  9. ^ "Utnevnelse til St. Olavs Orden". kongehuset.no. 6. september 2012. Arkiveret fra originalen 8. september 2012. Hentet 22. februar 2013.
  10. ^ "A-ha tildeles St. Olavs Orden – Music Export Norway". Musicexportnorway.no. Arkiveret fra originalen 19. juli 2012. Hentet 22. februar 2013.
  11. ^ "Morten Harket: Jeg føler meg stolt, men kanskje mest forlegen – Aftenposten". Aftenposten.no. Arkiveret fra originalen 20. januar 2013. Hentet 22. februar 2013.
  12. ^ "Nå er de riddere av 1. klasse – kultur". Dagbladet.no. 18. august 2009. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2013. Hentet 22. februar 2013.
  13. ^ "Jeg er mer forlegen enn stolt – VG Nett om A-ha". Vg.no. 1. januar 2012. Arkiveret fra originalen 10. januar 2013. Hentet 22. februar 2013.
  14. ^ "Kommentar: Ridderlige A-ha – VG Nett". Vg.no. 1. januar 2012. Arkiveret fra originalen 15. marts 2013. Hentet 22. februar 2013.
  15. ^ "Kongens orden til kongene av pop – Kultur-og-underholdning – NRK". Nrk.no. Arkiveret fra originalen 14. marts 2013. Hentet 22. februar 2013.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]