Spring til indhold

Hedensted

Koordinater: 55°46′21″N 9°42′06″Ø / 55.77250°N 9.70167°Ø / 55.77250; 9.70167
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 9. maj 2024, 21:38 af Hjart (diskussion | bidrag) Hjart (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Steenth, fjerner ændringer fra 93.160.26.151 (diskussion | bidrag))
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Hedensted
Hedensted Kirke
Overblik
Land Danmark
BorgmesterOle Vind, V (fra 2022) Rediger på Wikidata
RegionRegion Midtjylland
KommuneHedensted Kommune
SognHedensted Sogn
Postnr.8722 Hedensted
Demografi
Hedensted by13.034[1] (2024)
Kommunen47.725[1] (2024)
 - Areal551,47 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.hedensted.dk
Oversigtskort
Hedensted ligger i Midtjylland
Hedensted
Hedensted
Hedensteds beliggenhed 55°46′21″N 9°42′06″Ø / 55.77250°N 9.70167°Ø / 55.77250; 9.70167

Hedensted er en by i Østjylland og udgør sammen med den nordlige naboby Løsning et sammenhængende byområde med 13.034 indbyggere (2024)[1]. Hedensted er beliggende i Hedensted Sogn og er hovedbyen i Hedensted Kommune. Byen hører til Region Midtjylland.

Byens ældste bygning er Hedensted Kirke, fra omkring år 1175. Kirken er især kendt for sine tidlige kalkmalerier, der blandt andet viser Kristus, Peter og Paulus.

Hedensted ligger midtvejs mellem Horsens og Vejle. Den befinder sig landskabsmæssigt ved en skillelinie, der er skabt af istidens gletsjere. Vest for byen er landskabet fladt og præget af en del grusgrave, hvoraf nogle er konverteret til put-and-take søer. Øst for byen er terrænet mere kuperet med en bedre landbrugsjord.

Hedensted omtales første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 i formen Hethænstathæheret, 25. maj 1406 som Hænstathe.[2]

Hedensted landsby bestod i 1682 af 12 gårde og 7 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 602,6 tønder land skyldsat til 81,97 tønder hartkorn.[3] Dyrkningsformen var græsmarksbrug med tægter.[4]

I 1879 beskrives byen således: "Hedensted med Kirke, Skole og Præstegaard".[5]

Omkring århundredeskiftet blev byen beskrevet således: "Hedensted, ved Landevejens og Jærnbanens Krydsning, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1899), Lægebolig, Fattiggaard for H.-Store Dalby Komm. (opr. 1882, Plads for 29 Lemmer), Andelsmejeri, Gæstgiveri samt Jærnbane- og Telegrafst."[6]

Hedensted stationsby havde 188 indbyggere i 1906, 362 i 1911 og 575 indbyggere i 1916.[7]

Hedensted fortsatte sin udvikling i mellemkrigstiden. Stationsbyen havde 645 indbyggere i 1921, 772 i 1925, 831 i 1930, 949 indbyggere i 1935[8] og 1.072 indbyggere i 1940.[9] Efter næringsveje var fordelingen i 1930: 96 levede af landbrug, 295 af håndværk og industri, 94 af handel, 86 af transport, 34 af immateriel virksomhed, 82 af husgerning, 188 var ude af erhverv og 6 havde ikke angivet næringsvej.[10]

Hedensted fortsatte sin udvikling efter 2 verdenskrig. Stationsbyen havde 1.204 indbyggere i 1945, 1.407 i 1950, 1.541 i 1955, 1.717 i 1960[11] og 2.208 indbyggere i 1965.[12]

Hedensted havde status som stationsby frem til 1970'erne, hvor DSB lukkede stationen. I 2005 blev en ny station dog åbnet igen stort set på samme sted. Hedensted blev som mange andre byer i 1960'erne og 1970'erne udbygget med større villakvarterer rundt om den oprindelige bykerne. Senere fulgte industrikvarterer syd og vest for byen.

Byen blev førhen gennemskåret af A10/E3-hovedlandevejen, der gik midt gennem byen. Vejen blev i begyndelsen af 1970'erne flyttet ud vest for byen og siden blev trafikpresset fjernet helt, da den østjyske motorvej blev åbnet ca. 3 kilometer fra Hedensted.

Pr. 1. januar 2007 blev Hedensted Kommune som et led i kommunereformen sammenlagt med nabokommunerne Tørring-Uldum og Juelsminde.

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Sørensen, s. 76
  3. ^ Pedersen, s. 199
  4. ^ Frandsen, bilagskort
  5. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; KJøbenhavn 1879; s. 228
  6. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 355
  7. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 51. Bind 1. Hæfte; Folkemængden 1. Februar 1916 i Kongeriget Danmark; København 1916; s. 68
  8. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 101. Bind 1. Hæfte; Folkemængden 5. November 1935 i Kongeriget Danmark; København 1936; s. 176
  9. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 113. Bind 3. Hæfte; Folkemængden 5. November 1940 i Kongeriget Danmark; København 1936; s. 128
  10. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række Litra A Nr. 20; Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 144
  11. ^ Det Statistiske Departement: Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 187
  12. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 14
  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
  • John Kousgård Sørensen: "Danske bebyggelsesnavne på -sted" (Navnestudier udgivet af Stednavneudvsalget Nr. 1); København 1958.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]