Spring til indhold

Tyrkiske folkeslag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 24. apr. 2024, 17:37 af PHE77 (diskussion | bidrag) PHE77 (diskussion | bidrag) (retter wikilink)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Lande og selvstyrende områder, hvor et tyrkisk sprog har officiel status.

Tyrkiske folkeslag betegner en række etniske folkegrupper, som lever i nordlige, centrale og vestlige Asien, i Xinjiang og i dele af det østlige Europa. De taler sprog, som tilhører den tyrkiske sprogfamilie. De har i varierende grad bestemte kulturelle træk og historiske forudsætninger til fælles. Begrebet "tyrkisk" repræsenterer en bred etnisk-sproglig gruppe af mennesker, som omfatter eksisterende samfund såsom tyrkere i Tyrkiet, aserbajdsjanere, tjuvasjere, kasakhere, tatarer, kirgisere, turkmenere, uighurere, usbekere, basjkirere, kaschgaier, gagauzere, jakutere, krim-karaittere, krimtsjakere, karakalpakere, karatschaiere, nogajere, qashqaiere foruden tidligere civilisationer og folk som göktyrkere, kumanere, kiptsjakere, avarere, førbulgarere, turgesjere, khazarere, seldsjukker, osmanner, mamelukker, timurider og muligvis også hunnere og Xiongnu. [1][2]

Udbredelsen af folkeslag med tyrkisk kulturel baggrund strækker sig fra Sibirien, over Turkestan i det centrale Asien til Østeuropa. I 2011 var den største gruppe af tyrkiske mennesker, som lever over hele Centralasien — Kasakhstan, Kirgisistan, Turkmenistan, Usbekistan, og Aserbajdsjan, desuden i Tyrkiet og Iran. Der ud over findes der tyrkiske folk på Krim, det østturkistanske område i Xinjiang, det nordlige Irak, Pakistan, Israel, Rusland, Afghanistan og i landene på Balkan: Moldova, Bulgarien, Rumænien og tidligere Jugoslavien. Et mindre antal tyrkiske folk lever også i Vilnius, hovedstaden i Litauen, et mindre antal bor i det østlige Polen, og den sydøstlige del af Finland.[3] Det er også betydelige grupper af tyrkiske folk (oprindeligt hovedsagelig fra Tyrkiet) i især Tyskland, men også i USA og Australien, hovedsagelig på grund af indvandring af fremmedarbejdere fra og med 1960'erne.

Nogle etnografer har grupperet tyrkiske folk i seks hovedgrupper: oghuz-tyrkere, kiptsjaker, karlukere, sibirere, tjuvasjer, og jakuter. Den først nævnte gruppe er også blevet betegnet som "vestlige tyrkere", mens de øvrige fem grupper i den samme klassifikation, er blevet betegnet som "østlige tyrkere".

  1. ^ «Timur» Arkiveret 17. januar 2008 hos Wayback Machine, Columbia Encyclopedia, 6. utg. 2001–2005, Columbia University Press.
  2. ^ «Consolidation & expansion of the Indo-Timurids», Encyclopædia Britannica Online, 2007.
  3. ^ Horn, Frank & Niemi, Heli (Juni 2004): «National Minorities of Finland, The Tatars» Arkiveret 24. september 2008 hos Wayback Machine, Virtual Finland (Det finske udenrigsdepartement)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]