Connecticut Open
Connecticut Open | |
---|---|
Arrangement | |
Grundlagt | 1948 |
Ophørt | 2018 |
Spillested | Cullman-Heyman Tennis Center, Yale University (1998-2018) |
Værtsby | New Haven, Connecticut, USA (1998-2018) |
Underlag | Hardcourt |
ATP Tour | |
Kategori | ATP World Tour 250 |
Præmiesum | $ 663.750 (2010) |
WTA Tour | |
Kategori | WTA Tier II (1998-2008) WTA Premier 700 (2009-18) |
Præmiesum | $ 799.000 (2018) |
Flest titler | |
Herresingle | Ivan Lendl (5) |
Damesingle | Steffi Graf (4) Venus Williams (4) Caroline Wozniacki (4) |
Herredouble | Guy Forget (2) David Prinosil (2) Olivier Delaître (2) Jonathan Stark (2) Kevin Ullyett (2) Martín Rodríguez (2) Mahesh Bhupathi (2) |
Damedouble | Lisa Raymond (4) |
Senest opdateret: 13. august 2022 |
Connecticut Open var en tennisturnering, som blev spillet udendørs på hardcourt i USA. Turneringen tilhørte WTA Tour indtil dens sidste udgave i 2018. Fra 2005 til 2010 var den endvidere en del af ATP Tour. Fra 1998 til 2018 blev turneringen afholdt i Cullman-Heyman Tennis Center på Yale University i New Haven, Connecticut umiddlbart før sæsonen fjerde og sidste grand slam-turnering, US Open.[1] I 2019 blev turneringens licens solgt til APG og overtaget af Zhengzhou Open i Folkerepublikken Kina.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Turneringen blev oprettet i 1948 som U.S. Women's Hardcourt Championships (det amerikanske hardcourt-mesterskab for kvinder), og den første udgave af mesterskabet blev spillet i Sacramento, Californien. I løbet af de første 20 år af mesterskabets levetid blev stævnet flyttet rundt mellem forskellige byer i det vestlige USA, herunder San Francisco, Berkeley, Salt Lake City, Seattle, La Jolla og Denver. Blandt mesterskabets vindere finder mand Doris Hart, Darlene Hard, Nancy Richey, Rosemary Casals, Billie Jean King og Jane Bartkowicz. Turneringen blev nedlagt i 1969 ved starten af tennissportens åbne æra.[2]
I 1988 relancerede United States Tennis Association (USTA) turneringen. Den første udgave af det nye U.S. Women's Hardcourt Championships blev afholdt samme år i San Antonio, Texas, i første omgang som en del af WTA Tour i kategorien WTA Tier IV, men fra 1990 blev den opgraderet til en Tier III-turnering. Mesterskabet blev i begyndelsen sponsoreret af Post Cereals fra 1990[3] og fra 1992 til 1994 af Acura.[3] Turneringen blev vundet af flere tidligere eller kommende verdensettere, bl.a. Steffi Graf, Monica Seles og Martina Navratilova. Efter turneringen var blevet spillet i Stratton Mountain, Vermont i 1993 og 1994, medførte en konflikt med de olympiske lege i 1996, at den ikke blev afholdt i 1995 og 1996. I 1997 blev den genoptaget, nu som en WTA Tier II-turnering og med et nyt spillested i Stone Mountain, Georgia, inden den fra 1998 fandt et fast spillested i New Haven, Connecticut, med et nyt sponsorat fra Pilot Pen.[2] I de første ti år af tiden i New Haven blev Pilot Pen International domineret af Venus Williams, der vandt singletitlen fire gange fra 1999 til 2002, og Lindsay Davenport, der nåede finalen fire gange og vandt titlen i 2005 (Davenport havde også vundet en gang i Stone Mountain).
New Haven var allerede vært for en herreturnering, Pilot Pen International. Den blev oprettet i 1973 i Bretton Woods, New Hampshire, under navnet Volvo International men flyttede til Connecticut i 1990, hvor den blev sponsoreret af Pilot Pen fra 1997. Mændenes turnering blev nedlagt i 1999, hvilket efterlod kvindernes turnering som den eneste i regionen.
I 2005 købte USTA herreturneringen på Long Island i New York,[4] og fusionerede den med kvindernes Pilot Pen International, og resultatet blev Pilot Pen Tennis, der var den første fælles ATP–WTA-turnering som optakt til US Open.[5] Turneringen blev den sidste turnering i US Open Series og fortsatte med at tiltrække topspillere og blev bl.a. vundet af Caroline Wozniacki, Svetlana Kuznetsova, James Blake, Justine Henin og Nikolaj Davydenko.
I 2011 blev mændenes rækker udskilt og flyttet til Winston-Salem, og den tilbageværende kvindeturnering blev omdøbt til New Haven Open at Yale.[6] I 2014 fik den igen et nyt navn: Connecticut Open.[7]
I 2019 nedlagdes turneringen på grund af manglende finansiering. Den licens blev solgt og tildelt Zhengzhou Open i Folkerepublikken Kina.[8]
Den 23. august 2011 kl. 13:51 lokal tid[9] blev spillet afbrudt på grund af et jordskælv i Virginia af styrke 5,8 på Richter-skalaen. Afbrydelsen varede i 2 timer,[10] men hovedarenaen blev undersøgt for skader af brandvæsenet.
Spillesteder
[redigér | rediger kildetekst]Finaler
[redigér | rediger kildetekst]Damesingle
[redigér | rediger kildetekst]År | Vinder | Finalist | Finaleresultat |
---|---|---|---|
1948* | Gussie Moran | Virginia Wolfenden Kovacs | 2–6, 6–1, 6–2 |
1949* | Doris Hart | Dorothy Head Knode | 6–3, 6–4 |
1950* | Patricia Canning Todd | Magda Rurac | 6–2, 6–1 |
1951 | Patricia Canning Todd (2) | Anita Kanter | 6–1, 6–4 |
1952 | Mary Arnold Prentiss | Anita Kanter | 6–1, 8–6 |
1953 | Anita Kanter | Joan Merciadis | 6–0, 6–4 |
1954 | Beverly Baker Fleitz | Barbara Green | 6–1, 6–3 |
1955 | Mimi Arnold | Patricia Canning Todd | 6–0, 6–0 |
1956 | Nancy Chaffee Kiner | Patricia Canning Todd | 6–4, 5–7, 7–5 |
1957 | Beverly Baker Fleitz (2) | Mimi Arnold | 6–1, 6–1 |
1958 | Beverly Baker Fleitz (3) | Karen Hantze | 6–1, 8–6 |
1959 | Sandra Reynolds | Beverly Baker Fleitz | 6–3, 6–2 |
1960 | Katherine D. Chabot | Karen Hantze | 4–6, 7–5, 7–5 |
1961 | Nancy Richey | Dorothy Head Knode | 6–1, 6–1 |
1962 | Carol Hanks | Marilyn Montgomery | 7–5, 6–3 |
1963 | Darlene Hard | Tory Fretz | 6–1, 8–6 |
1964 | Kathleen Harter | Kathy Blake | 6–1, 6–0 |
1965 | Rosemary Casals | Kathleen Harter | 6–4, 4–6, 6–2 |
1966 | Billie Jean King | Patti Hogan | 7–5, 6–0 |
1967 | Jane "Peaches" Bartkowicz | Valerie Ziegenfuss | 6–4, 6–4 |
1968 | Maryna Godwin | Janet Newberry | 6–3, 8–6 |
1969 | Eliza Pande | Kristien Kemmer | 7–5, 6–4 |
1970-87 | Ingen turneringer | ||
1988 | Steffi Graf | Katerina Maleeva | 6–4, 6–1 |
1989 | Steffi Graf (2) | Ann Henricksson | 6–1, 6–4 |
1990 | Monica Seles | Manuela Maleeva-Fragnière | 6–4, 6–3 |
1991 | Steffi Graf (3) | Monica Seles | 6–4, 6–3 |
1992 | Martina Navratilova | Nathalie Tauziat | 6–2, 6–1 |
1993 | Conchita Martínez | Zina Garrison | 6–3, 6–2 |
1994 | Conchita Martínez (2) | Arantxa Sánchez Vicario | 4–6, 6–3, 6–4 |
1995-96 | Ingen turneringer | ||
1997 | Lindsay Davenport | Sandrine Testud | 6–4, 6–1 |
1998 | Steffi Graf (4) | Jana Novotná | 6–4, 6–1 |
1999 | Venus Williams | Lindsay Davenport | 6–2, 7–5 |
2000 | Venus Williams (2) | Monica Seles | 6–2, 6–4 |
2001 | Venus Williams (3) | Lindsay Davenport | 7–6(8–6), 6–4 |
2002 | Venus Williams (4) | Lindsay Davenport | 7–5, 6–0 |
2003 | Jennifer Capriati | Lindsay Davenport | 6–2, 4–0 opg. |
2004 | Jelena Bovina | Nathalie Dechy | 6–2, 2–6, 7–5 |
2005 | Lindsay Davenport (2) | Amélie Mauresmo | 6–4, 6–4 |
2006 | Justine Henin | Lindsay Davenport | 6–0, 1–0 opg. |
2007 | Svetlana Kuznetsova | Ágnes Szávay | 4–6, 3–0 opg. |
2008 | Caroline Wozniacki | Anna Tjakvetadze | 3–6, 6–4, 6–1 |
2009 | Caroline Wozniacki (2) | Jelena Vesnina | 6–2, 6–4 |
2010 | Caroline Wozniacki (3) | Nadia Petrova | 6–3, 3–6, 6–3 |
2011 | Caroline Wozniacki (4) | Petra Cetkovská | 6–4, 6–1 |
2012 | Petra Kvitová | Marija Kirilenko | 7–6(9), 7–5 |
2013 | Simona Halep | Petra Kvitová | 6–2, 6–2 |
2014 | Petra Kvitová (2) | Magdaléna Rybáriková | 6–4, 6–2 |
2015 | Petra Kvitová (3) | Lucie Šafářová | 6–7(6), 6–2, 6–2 |
2016 | Agnieszka Radwańska | Elina Svitolina | 6–1, 7–6(3) |
2017 | Daria Gavrilova | Dominika Cibulková | 4–6, 6–3, 6–4 |
2018 | Aryna Sabalenka | Carla Suárez Navarro | 6–1, 6–4 |
* Fra 1948 til 1950 blev U.S. Women's Hardcourt Championships spillet sammen med Pacific Coast Championships. |
Damedouble
[redigér | rediger kildetekst]Herresingle
[redigér | rediger kildetekst]Herredouble
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Connecticut Open | Connecticut Open". www.ctopen.org. Arkiveret fra originalen den 12. juni 2014. Hentet 2020-05-20.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link) - ^ a b pilotpentennis.com (2008-08-15). "2008 Pilot Pen Tennis Press Guide" (PDF). Hentet 2008-08-22. (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ a b sonyericssonwtatour.com. "Sony Ericsson WTA Tour Final Results: 1971-2007" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 2008-05-29. Hentet 2008-09-07.
- ^ "USTA buys ATP event, moves it to New Haven". USA Today. Associated Press. 2005-05-09. Hentet 2008-08-22.
- ^ USTA (2005-05-10). "USTA purchases ATP men's tournament to create first combined summer event". Arkiveret fra originalen 17. juli 2011. Hentet 2010-10-19.
- ^ "Tennis tournament continues as New Haven Open at Yale". New Haven Open at Yale website. 2010-10-21. Arkiveret fra originalen 23. november 2010. Hentet 2011-01-09.
- ^ "ESPN". ESPN. Hentet 27. juni 2014.
- ^ "Connecticut Open | Connecticut Open". www.ctopen.org. Arkiveret fra originalen den 12. juni 2014. Hentet 2019-02-01.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link) - ^ "Magnitude 5.8 – VIRGINIA". Virginia: USGS. Arkiveret fra originalen 9. juli 2012. Hentet 3. september 2011.
- ^ "Earthquake Causes Evacuation At New Haven Open". The Huffington Post. 2. september 2011. Hentet 3. september 2011.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- WTA Tour - New Haven (engelsk)
- ATP Tour - Long Island (engelsk)
- ATP Tour - New Haven (engelsk)