Spring til indhold

Aunslev

Koordinater: 55°21′14″N 10°43′38″Ø / 55.35389°N 10.72722°Ø / 55.35389; 10.72722
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 16. aug. 2023, 16:11 af 212.97.251.48 (diskussion) 212.97.251.48 (diskussion) (Foreningsliv: Rettet navnet på landsbyens forening for beboerne)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Aunslev
Gadekær i Aunslev
Gadekær i Aunslev
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneNyborg Kommune
SognAunslev Sogn
Postnr.5800 Nyborg
Demografi
Aunslev by386[1] (2024)
Kommunen32.193[1] (2024)
 - Areal276,24 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Oversigtskort
Aunslev ligger i Region Syddanmark
Aunslev
Aunslev
Aunslevs beliggenhed 55°21′14″N 10°43′38″Ø / 55.35389°N 10.72722°Ø / 55.35389; 10.72722

Aunslev, tidligere Avnslev, er en landsbyFyn med 386 indbyggere (2024)[1]. Aunslev er beliggende to kilometer nord for Hjulby, syv kilometer nordvest for Nyborg og 23 kilometer øst for Odense. Landsbyen tilhører Nyborg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.

Den hører til Aunslev Sogn og i byen ligger Aunslev Kirke, samt Vibeskolen afd. Aunslev (tidligere Aunslev Skole).

Landsbyen er opdelt i to; Aunslev Overby og Aunslev Nederby. Overbyen er området nordøst for Odensevej, og Nederbyen er placeret sydvest for denne. Overbyen er afgrænset ved Odensevej og ved byskiltene på Regstrupvej, Skovgyden og Kertemindevej mod nord. Nederbyen er afgrænset af Odensevej mod nord og til Onkelsminde mod syd.[2]

Tidligere har Aunslev huset både en slagter, mejeri, bager, brugsforretninger mm.

Aunslev fik i 1998 af Kulturministeriet ændret stavemåden fra Avnslev til Aunslev.[3] Før denne ændring kunne man på byskiltene se byen stavet både som Avnslev og Aunslev. Dette gjorde sig også gældende for byens virksomheder og institutioner, der hver især stavede byen på forskellige måder. Byens navn kan dateres tilbage til år 1231 i form af Agnslef. Den første del, 'Agns' stammer sandsynligvis fra herrenavnet 'Aghin', der menes at have været den lokale jordejer. 'Lef' og senere 'lev' menes at betyde 'arv'.[2] Aunslev har også tidligere gået under navnet 'Avnsløv'.[kilde mangler]

Vikingelandsby

[redigér | rediger kildetekst]

Fundet er flere betydelige artefakter fra Vikingetiden, nævnligt Kristus fra Aunslev og Avnslev-stenen, peger på at der i området omkring Aunslev Kirke har ligget en vikingelandsby. Specielt fundet af Kristus fra Aunslev har tiltrukket opmærksomheden på området, da denne har flyttet ved forståelsen af hvornår Kristendommen blev udbredt i Danmark.

Kristus fra Aunslev

[redigér | rediger kildetekst]

Kristus fra Aunslev er et hængesmykke af guld, der forestiller Kristus på korset, der blev fundet af Dennis Fabricius Holm d. 11. marts. 2016, på en mark mellem Aunslev Nederby og Aunslev Kirke.[4] Dennis Fabricius Holm fandt smykket ved afsøgning med en metaldetektor, og kontaktede Østfyns Museer der herefter bistod med behandlingen af dette. Selve smykket er 4,1 cm. højt og vejer 13,2 g. En egentlig datering for smykket er endnu ikke foretaget, men vurderes til at stamme fra starten af 900-tallet, hvilket er tidligere end Jellingstenene rejst af Harald Blåtand, der indtil nu har været regnet for den tidligste markering af Kristendommens indtog i Danmark.[4]

Avnslev-stenen

[redigér | rediger kildetekst]

En mindre kendt del af Aunslevs historie er fundet af Avnslev-stenen. Stenen var en runesten og blev fundet i 1623 omkring Aunslev Kirke. Den gik desværre tabt ved Københavns brand i 1728.[5]

  • Aunslev I.F. hvori der kan dyrkes fodbold, gymnastik og badminton.
  • Aunslev/Bovense Skytteforening
  • Aunslev Tennis
  • Aunslev Landsbyråd
  • Hjulby I.F., håndboldklubben der holder til i Aunslev Hallen. (Nedlagt)
  • ØKUK, Østfyns Kulturkompagni

Berømte bysbørn

[redigér | rediger kildetekst]
  • Jacob Beck (1972-), konservatorieuddannet pianist, konferencier og foredragsholder.
  • Ejnar Dige (1899-1981), departementschef og medstifter af Danmarks forvaltningshøjskole.
  • Daniel Petersen (1987-), Pokerspiller. Danmarksmester i poker 2015. [6]

Fredede bygninger

[redigér | rediger kildetekst]
Aunslev Hospital ved kirken

Der findes i Aunslev én af Kulturstyrelsen fredet bygning, nemlig hospitalsbygningen ved Aunslev Kirke. Den officielle betegnelse for denne er Avnslev Hospital. Hospitalsbygningen er opført i 1755 og blev erklæret fredet d. 24. april 1932.[7]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ a b Historisk Atlas. Hentet 26. maj 2013.
  3. ^ Den Store Danske. Hentet 26. maj 2013.
  4. ^ a b Vikingemuseetladby.dk Arkiveret 19. februar 2020 hos Wayback Machine. Hentet 26. marts 2016.
  5. ^ Danske Runeindskrifter Arkiveret 17. oktober 2013 hos Wayback Machine. Hentet 26. maj 2013.
  6. ^ Pokernyhederne.dk Arkiveret 23. april 2016 hos Wayback Machine. Hentet 13. marts 2016.
  7. ^ Kulturstyrelsen. Hentet 15. september 2013.
Spire
Denne artikel om geografi i Nyborg Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.