Leonora Christina Ulfeldt: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 19. jul. 2011, 04:52

Leonora Christina Ulfeldt (8. juli 1621 – 16. marts 1698) var datter af Christian 4. og Kirsten Munk - hans hustru "til venstre hånd". Hun var grevinde til Slesvig og Holsten.

Ægteskab og afkom

Hun blev gift som 15-årig (9. oktober 1636) med rigsgreve og rigshofmester Corfitz Ulfeldt, men kaldte sig aldrig Ulfeldt; hun forblev kongens datter frøken Leonora. Da forholdet mellem hendes forældre var uklart, måtte hun opfinde sin egen rolle: Da dronningen døde før Leonora blev født, og der ikke var andre ledende damer ved hoffet i København, var det let for hende at tiltrække sig opmærksomhed.

Senere udtalte hun, at hun var kongens yndlingsdatter, men det har vi kun hendes eget ord for. Vi ved dog at hun lignede ham: hun var begavet, havde kunstneriske anlæg for maling, tegning, musik og skriftlig udtryksform, og havde let ved både at behage og lære.

Hun blev til sit 6. år opdraget hos mormoderen Ellen Marsvin, siden af Karen Sehested hovedsagelig på Frederiksborg og blev som niårig trolovet med den 15 år ældre Corfitz Ulfeldt. De blev gift seks år senere. Parret boede først på Elmelunde eller Stegehus på Møn, som Corfitz Ulfeldt havde i forlening fra 1636 til 1637. Hendes tilkommende familie var ikke rig, og der var mange børn, så alt måtte komme fra Leonora og hendes far.

Corfitz Ulfeldt var statholder i København fra 1637 og boede i sin gård i Løvstræde, hvor Gråbrødretorv ligger i dag. Leonora Christina fulgte ham på embedsrejser til Holland og Frankrig 1646-47.

Ægteskabet var meget lykkeligt og resulterede i mindst 15 børn fra 1638 til 1651, hvoraf fire drenge og tre piger blev voksne; kun fem var i live, da Leonora Christina slap ud af fangenskabet i Blåtårn i 1685:

Christian (*5.12.1637, †29.7.1688 i Rom)
Jacob (*1638, †før 18.12.1642)
Anne Cathrine (*18.3.1639, †27.5.1707 i Wien; trolovet 1647-51 med Kai Lycke; gift 3.5.1672 med Jan Wigilius Cassetta i Belgien)
Franz (*ca. 1640 †før 18.12.1642)
Ludvig (*1641, †1668 ved en minesprængning på Xanthi i Grækenland
Corfitz (*1642, †8.8.1688 i London)
Ellen Christina (*okt. 1643, †11.12.1677 i Brügge; hun blev prist for sin begavelse og lærdom)
Leo (*1644, †før sep. 1646)
Leo "Belgicus" (*ca. 29.9.1646, †1649)
Leonora Sofie (*sep.-okt. 1647, †15.8.1698, gift 1676 med Lave Jockumsøn Beck. Hun var berømt for sin skønhed)
Otto (*1648, †1651)
En datter ♀ (*1649 i Haag, †barn)
Mogens [*1650, †1652]
Leo (*22.3.1651, †11.4.1716, gift 28.6.1697 med Anna Maria Rudolfsdatter Zinzendorf (*25.4.1674, †30-31.7.1736))
Det sidst kendte, muligvis en pige (*okt.-nov. 1651, †spæd).

Christian 4.s død

Efter Christian 4.'s død brød Leonoras modsætningsforhold til halvbroderen Frederik 3. og dronning Sophie Amalie ud i lys lue, og hun flygtede med Corfitz Ulfeldt til Sverige i 1651 og opholdt sig i Stockholm 1652-54. Baggrunden for flugten var Corfitz' underslæb og salg af embeder, samt en kompliceret sag med modsatrettede anklager om planlagt giftmord (Dina-sagen). Leonora havde besøgt Nederlandene og Frankrig og var en international berømthed. Hun ønskede ikke at give plads for den nye dronning, Sophie Amalie, og Corfitz ville nødigt afgive sin lukrative stilling, fordi en ny konge havde besteget tronen. Misforholdet resulterede i smålig chikane - for eksempel da Ulfeldterne fjernede byens udsmykning inden Sophie Amalies indtog som dronning. Vigtigere var det, at Ulfeldts position såede tvivl om det nye kongepars politiske kurs. For at undgå en retssag flygtede de til Sverige, hvor Leonora mødte dronning Kristina og lærte at gå i mandsdragt.

Parret boede 1655-57 på slottet Barth i Pommern. Leonora Christina rejste i 1656 til Danmark for at søge udsoning med Frederik 3., men blev standset i Korsør og udvist.

Derpå fulgte hun med Corfitz Ulfeldt, da han sluttede sig til svenskerne og med dem rykkede ind i Danmark i 1657. Hun måtte overtage Ulfeldts forsvar, da han i 1659 for en svensk kommissionsdomstol anklagedes for forræderi og var for syg til selv at forsvare sig. Begge blev arresteret af Frederik 3. i København i 1660 og fængslet i 17 måneder på Hammershus på Bornholm, hvorfra de på dramatisk vis forsøgte at flygte. De blev løsladt i 1661 mod at give afkald på en række fordringer (Ulfeldt var en af kongens store långivere) og størsteparten af deres ejendomme. Hun flyttede til Ellensborg (nu Holckenhavn) på Fyn og fulgte med Corfitz Ulfeldt på kurrejse til Nederlandene i 1662. Derfra rejste hun i 1663 til London for at inddrive et gammelt tilgodehavende hos Karl 2.. Det var mod aftalen med Frederik 3.

Fangenskab

Frederik 3. forlangte hende udleveret som Ulfeldts medskyldige i højforræderi, hvorfor hun blev arresteret og sendt til København, hvor hun blev fængslet i Blåtårn på Københavns Slot. Hun nægtede kendskab til Corfitz Ulfeldts forræderiske handlinger, men blev holdt fanget i Blåtårn i godt 22 år (1663-1685)^[1]. Det var her, hun skrev sin franske selvbiografi. I 1673 begyndte hun sit Jammers Minde, en skildring af fængselslivet stilet til hendes børn. Største delen af det blev til efter hendes frigivelse. Manuskriptet så først offentlighedens lys i 1867 og skabte sensation. Det er ikke alene periodens bedste selvbiografi, men en skarp og velskrevet skildring af menneskelig fornedrelse og sjælelig storhed. "Jammers Minde" inspirerede maleren Kristian Zahrtmann til en serie på ca. 20 billeder fra hendes liv: fra anholdelsen, indsættelsen i Blåtårn over hendes unge dage som kongedatter, til en bizar hævngerrig skildring af Sophie Amalies død.

Da dronning Sophie Amalie døde i 1685, blev Leonora Christina løsladt, og efter kort tids ophold i Husum ved København flyttede hun til Birgittinerordenens kloster i Maribo. Leonora Christina Ulfeldt blev begravet i klosterkirken, den nuværende Maribo Domkirke, men hendes lig blev kort tid efter fjernet fra gravstedet, antagelig af nogle af hendes sønner, og formentlig gravsat på det ukendte sted, hvor hendes mand Corfitz Ulfeldt lå begravet.^{[kilde mangler]}

Anetavle

**Leonora Christinas anetavle i tre generationer**
P	I	II	III
Proband: Leonora Christina	Far: Christian 4.	Farfar: Frederik 2.	Farfars far: Christian 3.
		Farfar: Frederik 2.	Farfars mor: Dorothea af Sachsen-Lauenburg
		Farmor: Sophie af Mecklenburg	Farmors far: Ulrik af Mecklenburg-Schwerin
		Farmor: Sophie af Mecklenburg	Farmors mor: Elisabeth af Danmark
	Mor: Kirsten Munk	Morfar: Ludvig Munk	Morfars far: Ludvig Munk (den ældre)
		Morfar: Ludvig Munk	Morfars mor: Kirstine Lykke
		Mormor: Ellen Marsvin	Mormors far: Jørgen Marsvin
		Mormor: Ellen Marsvin	Mormors mor: Karen Gyldenstierne

Kristian Zahrtmann

Kristian Zahrtmann, en Bornholmsk maler, var meget optaget af Leonora Christina. I 1871 malede han det første af sine Leonora Christina-billeder Slotsfogden skæmter med Kvinderne i den nylig fængslede Kongedatters Kammer på Blaataarn. Det fulgtes af ca. 20 betydelige værker med motiver fra Leonora Christinas dramatiske liv bygget på hendes selvbiografi Jammers Minde. Fra sin ungdom havde han følt varmt for Leonora Christina. Nu blev han både hendes forherliger og hendes hævner. I 1873 kom Leonora Christina forlader Fængselet, og han fordybede sig i hendes personlighed og karakter, indtil det lykkedes ham at få fastslået et billede af hende, som tiden nok er løbet fra. Blandt de mange malerier er Leonora Christina i Fængselet (1875, Den Hirschsprungske Samling); hun ser, liggende på sit leje, rotterne æde af det brændende lys;, Corfits Ulfeldt og Leonora Christina, Leonora Christina på Maribo Kloster (1883; Kunstmuseet),^[2] Leonora Christina undersøges af Sophie Amalies Tjenerinder (1888, Den Hirschsprungske Samling) og det grufulde og hævngerrige Dronning Sophie Amalies Død (1882 Den Hirschsprungske Samling).

BornholmerFærgen

En færge til Bornholm blev i 2010 foreslået opkaldt efter Leonora Christina. Det medførte en del modstand og var til debat i Folketinget, da Leonora Christinas tilknytning til Bornholm er perifer og Leonora regnes for at være landsforræder, og navnet derfor er uønsket. Ingen har tvivlet om hendes evner som memoireforfatter.^[3] Rederiet indkaldte forslag til navn på færgen. Det var et krav fra rederiet, at Leonora Christina skulle med på listen. Det indkaldte fire andre forslag i 2011. De to med flest stemmer skulle til afstemning, men rederiet undlod den annoncerede afstemning, da dets kandidat blev foreslået af 50,22% af stemmerne. Rederiet har aldrig oplyst, hvor meget det sparede ved manøvren. Ingen havde regnet med den massive kritik af navnet, der allerede var indregistreret og malet på katamaranen. Blandt bosiddende på Bornholm fik Leonora Christina 54,73% af stemmerne. Hurtigfærgen var midt i den første turistsæsonen ude af drift i 14 dage pga. en beskadiget krydspind, men sejler ellers mellem Rønne og Ystad.

Se også hurtigfærgen Leonora Christina.

Litteratur

Leonora Christina: Jammersminde (publ. 1869, 1885, 1931)
S. Birket Smith: Leonora Christina Grevinde Ulfeldts Historie I-II, Kopenhagen 1879-81.

Eksterne kilder og henvisninger

^ Arkiv for dansk litteratur - HC Andersens fejltagelse
Leonora Christina sad fængslet i det Blå Tårn i 21 år, 9 måneder og 11 dage.
^ Leonora Christina på Maribo Kloster
^ tv2bornholm.dk

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Leonora Christina Ulfeldt
Rosenborg Slot Christian IV
www.berlingske.dk Een dame med format.
Manuskriptet til "Den franske selvbiografi"
Leonora Christina - på Kalliope.dk
leonorachristina.nl - Foreningen Leonora christina stimulerer de oversættelsesprojecter fra Scandinaviske sprog til det Nederlandske sprog.

[1] Arkiv for dansk litteratur - HC Andersens fejltagelse
Leonora Christina sad fængslet i det Blå Tårn i 21 år, 9 måneder og 11 dage.

[2] Leonora Christina på Maribo Kloster

[3] tv2bornholm.dk

[1]

[2]

[3]

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 == Ægteskab og afkom ==
-Hun blev gift som 15-årig ([[9. oktober]] [[1636]]) med rigsgreve og rigshofmester [[Corfitz Ulfeldt]], men kaldte sig aldrig Ulfeldt; hun forblev kongens datter frøken Leonora.  (Det var først et århundrede senere, at gifte kvinder tog deres mænds efternavne.) Da forholdet mellem hendes forældre var uklart, måtte hun selv opfinde sin egen rolle: Da dronningen var død før Leonora blev født, og der ikke var andre ledende damer ved hoffet i København, var det let for hende at tiltrække sig opmærksomhed.
+Hun blev gift som 15-årig ([[9. oktober]] [[1636]]) med rigsgreve og rigshofmester [[Corfitz Ulfeldt]], men kaldte sig aldrig Ulfeldt; hun forblev kongens datter frøken Leonora. Da forholdet mellem hendes forældre var uklart, måtte hun opfinde sin egen rolle: Da dronningen døde før Leonora blev født, og der ikke var andre ledende damer ved hoffet i København, var det let for hende at tiltrække sig opmærksomhed.
-Senere i livet udtalte hun, at hun var kongens yndlingsdatter, men dette har vi kun hendes eget ord for. Vi ved dog at hun lignede ham: hun var begavet, havde kunstneriske anlæg for maling, tegning, musik og skriftlig udtryksform, og havde let ved både at behage og lære.
+Senere udtalte hun, at hun var kongens yndlingsdatter, men det har vi kun hendes eget ord for. Vi ved dog at hun lignede ham: hun var begavet, havde kunstneriske anlæg for maling, tegning, musik og skriftlig udtryksform, og havde let ved både at behage og lære.
-Hun blev til sit 6. år opdraget hos mormoderen [[Ellen Marsvin]], siden af [[Karen Sehested]], hovedsagelig på Frederiksborg, og blev som 9-årig trolovet med den 15 år ældre Corfitz Ulfeldt, og gift 6 år senere. Parret boede først på [[Elmelunde]] eller Stegehus på Møn, som Corfitz Ulfeldt havde i forlening fra 1636 til 1637. Hendes tilkommende familie var ikke rig, og der var mange børn, så alt godt måtte komme fra Leonora og hendes far.
+Hun blev til sit 6. år opdraget hos mormoderen [[Ellen Marsvin]], siden af [[Karen Sehested]] hovedsagelig på Frederiksborg og blev som niårig trolovet med den 15 år ældre Corfitz Ulfeldt. De blev gift seks år senere. Parret boede først på [[Elmelunde]] eller Stegehus på Møn, som Corfitz Ulfeldt havde i forlening fra 1636 til 1637. Hendes tilkommende familie var ikke rig, og der var mange børn, så alt måtte komme fra Leonora og hendes far.
-Corfitz Ulfeldt var [[statholder]] i København fra 1637 og boede i sin gård i Løvstræde, hvor [[Gråbrødretorv]] ligger i dag. Leonora Christina fulgte ham på embedsrejse til [[Holland]] og [[Frankrig]] 1646-47.
+Corfitz Ulfeldt var [[statholder]] i København fra 1637 og boede i sin gård i Løvstræde, hvor [[Gråbrødretorv]] ligger i dag. Leonora Christina fulgte ham på embedsrejser til [[Holland]] og [[Frankrig]] 1646-47.
-Ægteskabet var meget lykkeligt og resulterede i mindst 15 børn fra 1638 til 1651, hvoraf syv blev voksne (fire drenge og tre piger); kun fem var i live, da Leonora Christina slap ud af fangenskabet i [[Blåtårn (Københavns Slot)|Blåtårn]] i 1685:
+Ægteskabet var meget lykkeligt og resulterede i mindst 15 børn fra 1638 til 1651, hvoraf fire drenge og tre piger blev voksne; kun fem var i live, da Leonora Christina slap ud af fangenskabet i [[Blåtårn (Københavns Slot)|Blåtårn]] i 1685:
 * Christian (*5.12.1637, †29.7.1688 i [[Rom]])
@@ Linje 29: / Linje 29: @@
 * Mogens [*1650, †1652]
 * Leo (*22.3.1651, †11.4.1716, gift 28.6.1697 med Anna Maria Rudolfsdatter Zinzendorf (*25.4.1674, †30-31.7.1736))
-* Det sidst kendte barn, der muligvis var en pige (*okt.-nov. 1651, †spæd).
+* Det sidst kendte, muligvis en pige (*okt.-nov. 1651, †spæd).
 == Christian 4.s død ==
-Efter Christian 4.'s død brød Leonoras modsætningsforhold til halvbroderen [[Frederik 3.]] og dronning [[Sophie Amalie]] ud i lys lue, og hun flygtede med Corfitz Ulfeldt til [[Sverige]] i 1651 og opholdt sig i [[Stockholm]] 1652-54. Baggrunden for flugten var Corfitz' underslæb og salg af embeder, samt en kompliceret sag med modsatrettede anklager om planlagt giftmord ([[Dina Vinhofer|Dina-sagen]]). Leonora havde besøgt Nederlandene og Frankrig og var en international berømthed. Hun ønskede ikke at give plads for den nye dronning, Sophie Amalie, og Corfitz ville meget nødig afgive sin lukrative stilling, alene fordi en ny konge havde besteget tronen. Misforholdet resulterede i smålig chikane - for eksempel da Ulfeldterne fjernede byens udsmykning inden Sophie Amalies indtog som dronning. Vigtigere var det, at Ulfeldts position såede tvivl om det nye kongepars politiske kurs. For at undgå en retssag flygtede de til Sverige, hvor Leonora mødte [[Kristina af Sverige|dronning Kristina]] og lærte at gå i mandsdragt.
+Efter Christian 4.'s død brød Leonoras modsætningsforhold til halvbroderen [[Frederik 3.]] og dronning [[Sophie Amalie]] ud i lys lue, og hun flygtede med Corfitz Ulfeldt til [[Sverige]] i 1651 og opholdt sig i [[Stockholm]] 1652-54. Baggrunden for flugten var Corfitz' underslæb og salg af embeder, samt en kompliceret sag med modsatrettede anklager om planlagt giftmord ([[Dina Vinhofer|Dina-sagen]]). Leonora havde besøgt Nederlandene og Frankrig og var en international berømthed. Hun ønskede ikke at give plads for den nye dronning, Sophie Amalie, og Corfitz ville nødigt afgive sin lukrative stilling, fordi en ny konge havde besteget tronen. Misforholdet resulterede i smålig chikane - for eksempel da Ulfeldterne fjernede byens udsmykning inden Sophie Amalies indtog som dronning. Vigtigere var det, at Ulfeldts position såede tvivl om det nye kongepars politiske kurs. For at undgå en retssag flygtede de til Sverige, hvor Leonora mødte [[Kristina af Sverige|dronning Kristina]] og lærte at gå i mandsdragt.
 Parret boede 1655-57 på slottet Barth i [[Pommern]]. Leonora Christina rejste i 1656 til Danmark for at søge udsoning med Frederik 3., men blev standset i Korsør og udvist.
-Derpå fulgte hun med Corfitz Ulfeldt, da han sluttede sig til svenskerne og med dem rykkede ind i Danmark i 1657. Hun måtte overtage Ulfeldts forsvar, da han i 1659 for en svensk kommissionsdomstol anklagedes for [[forræderi]] og var for syg til selv at forsvare sig. Begge blev arresteret af Frederik 3. i København i 1660 og fængslet i 17 måneder på [[Hammershus]] på [[Bornholm]], hvorfra de på dramatisk vis forsøgte at flygte. De blev løsladt i 1661 mod at give afkald på en række fordringer (Ulfeldt var en af kongens store långivere) og størsteparten af deres ejendomme. Hun flyttede til [[Ellensborg]] (nu Holckenhavn) på Fyn og fulgte med Corfitz Ulfeldt på [[Sanatorium|kurrejse]] til [[Nederlandene]] i 1662, derfra rejste hun i 1663 til [[London]] for at inddrive et gammelt tilgodehavende hos [[Kong Charles II|Karl 2.]] hvilket var imod den aftale med Frederik 3.
+Derpå fulgte hun med Corfitz Ulfeldt, da han sluttede sig til svenskerne og med dem rykkede ind i Danmark i 1657. Hun måtte overtage Ulfeldts forsvar, da han i 1659 for en svensk kommissionsdomstol anklagedes for [[forræderi]] og var for syg til selv at forsvare sig. Begge blev arresteret af Frederik 3. i København i 1660 og fængslet i 17 måneder på [[Hammershus]] på [[Bornholm]], hvorfra de på dramatisk vis forsøgte at flygte. De blev løsladt i 1661 mod at give afkald på en række fordringer (Ulfeldt var en af kongens store långivere) og størsteparten af deres ejendomme. Hun flyttede til [[Ellensborg]] (nu Holckenhavn) på Fyn og fulgte med Corfitz Ulfeldt på [[Sanatorium|kurrejse]] til [[Nederlandene]] i 1662. Derfra rejste hun i 1663 til [[London]] for at inddrive et gammelt tilgodehavende hos [[Kong Charles II|Karl 2.]]. Det var mod aftalen med Frederik 3.
 == Fangenskab ==
 [[Fil:1621 Eleonore-2.jpg|100px|left]]
-Frederik 3. forlangte hende udleveret som Ulfeldts medskyldige i højforræderi, hvorfor hun blev arresteret og sendt til København, hvor hun blev fængslet i [[Blåtårn (Københavns Slot)|Blåtårn]] på [[Københavns Slot]]. Hun nægtede kendskab til Corfitz Ulfeldts forræderiske handlinger, men blev holdt fanget i Blåtårn i godt 22 år ([[1663]]-[[1685]])<ref>[http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=100&p_sidenr=329 Arkiv for dansk litteratur - HC Andersens fejltagelse]<br />Leonora Christina sad fængslet i det Blå Tårn i 21 år, 9 måneder og 11 dage.</ref>. Det var her, hun skrev sin franske selvbiografi. I [[1673]] begyndte hun sit ''[[Jammers Minde]]'', en skildring af fængselslivet stilet til hendes børn. Manuskriptet så først offentlighedens lys i [[1867]] og skabte da sensation. Det er ikke alene periodens bedste selvbiografi, men en skarp og velskrevet skildring af menneskelig fornedrelse og sjælelig storhed. "Jammers Minde" inspirerede maleren [[Kristian Zahrtmann]] til en serie på ca. 20 billeder fra hendes liv: fra anholdelsen, indsættelsen i Blåtårn over hendes unge dage som kongedatter, til en bizar hævngerrig skildring af Sophie Amalies død.
+Frederik 3. forlangte hende udleveret som Ulfeldts medskyldige i højforræderi, hvorfor hun blev arresteret og sendt til København, hvor hun blev fængslet i [[Blåtårn (Københavns Slot)|Blåtårn]] på [[Københavns Slot]]. Hun nægtede kendskab til Corfitz Ulfeldts forræderiske handlinger, men blev holdt fanget i Blåtårn i godt 22 år ([[1663]]-[[1685]])<ref>[http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=100&p_sidenr=329 Arkiv for dansk litteratur - HC Andersens fejltagelse]<br />Leonora Christina sad fængslet i det Blå Tårn i 21 år, 9 måneder og 11 dage.</ref>. Det var her, hun skrev sin franske selvbiografi. I [[1673]] begyndte hun sit ''[[Jammers Minde]]'', en skildring af fængselslivet stilet til hendes børn. Største delen af det blev til efter hendes frigivelse. Manuskriptet så først offentlighedens lys i [[1867]] og skabte sensation. Det er ikke alene periodens bedste selvbiografi, men en skarp og velskrevet skildring af menneskelig fornedrelse og sjælelig storhed. "Jammers Minde" inspirerede maleren [[Kristian Zahrtmann]] til en serie på ca. 20 billeder fra hendes liv: fra anholdelsen, indsættelsen i Blåtårn over hendes unge dage som kongedatter, til en bizar hævngerrig skildring af Sophie Amalies død.
 Da dronning Sophie Amalie døde i 1685, blev Leonora Christina løsladt, og efter kort tids ophold i [[Husum (København)|Husum]] ved København flyttede hun til [[Maribo kloster|Birgittinerordenens kloster]] i [[Maribo]]. Leonora Christina Ulfeldt blev begravet i klosterkirken, den nuværende [[Maribo Domkirke]], men hendes lig blev kort tid efter fjernet fra gravstedet, antagelig af nogle af hendes sønner, og formentlig gravsat på det ukendte sted, hvor hendes mand Corfitz Ulfeldt lå begravet.{{kilde mangler|dato=Uge 42, 2010}}
@@ Linje 51: / Linje 51: @@
 [[Fil:Zahrtmann 526.jpg|thumb|right|250px|Leonora Christina i Frederiksborg slotshave. Den Hirschsprungske Samling]]
-[[Kristian Zahrtmann]], en [[Bornholm]]sk maler, var meget optaget af Leonora Christina. I 1871 malede han det første af sine Leonora Christina-billeder ''Slotsfogden skæmter med Kvinderne i den nylig fængslede Kongedatters Kammer på Blaataarn''. Det fulgtes af ca. 20 betydelige værker med motiver fra Leonora Christinas dramatiske liv bygget på hendes selvbiografi ''[[Jammers Minde]]''. Fra sin ungdom havde han følt varmt for Leonora Christina. Nu blev han både hendes forherliger og hendes hævner. I 1873 kom ''Leonora Christina forlader Fængselet'', og han fordybede sig i hendes personlighed og karakter, indtil det lykkedes ham at få fastslået et billede af hende, som tiden nok er løbet fra. Blandt de mange malerier af hende er ''Leonora Christina i Fængselet'' (1875, [[Den Hirschsprungske Samling]]); hun ser, liggende på sit leje, rotterne æde af det brændende lys;, ''Corfits Ulfeldt og Leonora Christina'', ''Leonora Christina på Maribo Kloster'' (1883; Kunstmuseet),<ref>[http://130.226.236.38/smkweb/vark.asp?ObjectId=11092 Leonora Christina på Maribo Kloster]</ref> ''Leonora Christina undersøges af Sophie Amalies Tjenerinder'' (1888, Den Hirschsprungske Samling) og det grufulde og hævngerrige '' [http://www.hirschsprung.dk/homepg/undervis/tema07/409.html Dronning Sophie Amalies Død] '' (1882 Den Hirschsprungske Samling).
+[[Kristian Zahrtmann]], en [[Bornholm]]sk maler, var meget optaget af Leonora Christina. I 1871 malede han det første af sine Leonora Christina-billeder ''Slotsfogden skæmter med Kvinderne i den nylig fængslede Kongedatters Kammer på Blaataarn''. Det fulgtes af ca. 20 betydelige værker med motiver fra Leonora Christinas dramatiske liv bygget på hendes selvbiografi ''[[Jammers Minde]]''. Fra sin ungdom havde han følt varmt for Leonora Christina. Nu blev han både hendes forherliger og hendes hævner. I 1873 kom ''Leonora Christina forlader Fængselet'', og han fordybede sig i hendes personlighed og karakter, indtil det lykkedes ham at få fastslået et billede af hende, som tiden nok er løbet fra. Blandt de mange malerier er ''Leonora Christina i Fængselet'' (1875, [[Den Hirschsprungske Samling]]); hun ser, liggende på sit leje, rotterne æde af det brændende lys;, ''Corfits Ulfeldt og Leonora Christina'', ''Leonora Christina på Maribo Kloster'' (1883; Kunstmuseet),<ref>[http://130.226.236.38/smkweb/vark.asp?ObjectId=11092 Leonora Christina på Maribo Kloster]</ref> ''Leonora Christina undersøges af Sophie Amalies Tjenerinder'' (1888, Den Hirschsprungske Samling) og det grufulde og hævngerrige '' [http://www.hirschsprung.dk/homepg/undervis/tema07/409.html Dronning Sophie Amalies Død] '' (1882 Den Hirschsprungske Samling).
 == [[BornholmerFærgen]] ==
-En [[færge]] til Bornholm blev i 2010 foreslået opkaldt efter Leonora Christina. Det  medførte en del modstand, da Leonora Christinas tilknytning til Bornholm hævdes at være perifer og Leonora regnes for at være landsforræder, og navnet derfor er uønsket.<ref>[http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?mSS=1&Id=51929 tv2bornholm.dk]</ref>
+En [[færge]] til Bornholm blev i 2010 foreslået opkaldt efter Leonora Christina. Det  medførte en del modstand og var til debat i Folketinget, da Leonora Christinas tilknytning til Bornholm er perifer og Leonora regnes for at være landsforræder, og navnet derfor er uønsket. Ingen har tvivlet om hendes evner som memoireforfatter.<ref>[http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?mSS=1&Id=51929 tv2bornholm.dk]</ref>
+Rederiet indkaldte forslag til navn på færgen. Det var et krav fra rederiet, at Leonora Christina skulle med på listen. Det indkaldte fire andre forslag i 2011. De to med flest stemmer skulle til afstemning, men rederiet undlod den annoncerede afstemning, da dets kandidat blev foreslået af 50,22% af stemmerne. Rederiet har aldrig oplyst, hvor meget det sparede ved manøvren. Ingen havde regnet med den massive kritik af navnet, der allerede var indregistreret og malet på katamaranen.
-Rederiet gennemførte 2011 en afstemning om navnet blandt de 5 navne som flest foreslog, hvor kriteriet er en kvinde med tilknytning til Bornholm. Rederiets kandidat vandt i første runde med 50,22% af de godkendte stemmer. Blandt bosiddende på Bornholm fik Leonora Christina 54,73% af stemmerne. Hurtigfærgen sejler nu mellem Rønne og Ystad.
+Blandt bosiddende på Bornholm fik Leonora Christina 54,73% af stemmerne. Hurtigfærgen var midt i den første turistsæsonen ude af drift i 14 dage pga. en beskadiget krydspind, men sejler ellers mellem Rønne og Ystad.
 *Se også [[Leonora Christina (skib)|hurtigfærgen Leonora Christina]].