Spring til indhold

Mads Holger: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
Fjerner version 7497534 af 83.75.167.172 (diskussion)
Hebbot (diskussion | bidrag)
Fjerner version 7497538 af 87.60.172.99 (diskussion) - som andre skriver: fjernelse af disse kræver forudgående diskussion. Prøv diskussionssiden i stedet for mails.
Linje 1: Linje 1:
{{POV}}
{{autobiografi}}
{{reklame|SDBS=nej}}
{{Infoboks kunstner
{{Infoboks kunstner
| bgfarve =
| bgfarve =

Versionen fra 12. feb. 2014, 06:22

Mads Holger
Fil:Mads Holger.jpg
Personlig information
FødtMads Holger Norgaard Madsen
Oktober 25, 1977
Nørrebro, København
Død4. juli 2016 (38 år) Rediger på Wikidata
Grasten, Danmark Rediger på Wikidata
NationalitetDansk
Uddannelse og virke
FeltForfatter, skribent, radiovært
Uddannelses­stedBA i teologi 2008, Københavns Universitet
Kendte værkerBladguld
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mads Holger Norgaard Madsen (født 25. oktober 1977) er en kendt dansk forfatter, radiovært og skribent på bl.a. Berlingske.

Han er født 1977 i København, og omtales oftest ved sine to fornavne, Mads Holger. Han er født og delvist opvokset på Nørrebro i København, og er søn af den berømte og berygtede skotske kunstmaler John Lindsay Little. Han havde dog stort set ingen kontakt med faderen før dennes død i 2001.

Karriere og forfatterskab:

Han har ved siden af sit forfatterskab arbejdet som journalist siden 1996. Hans journalistiske karriere begyndte som redaktør af den københavnske lokalavis Rendestenen, som blev udgivet af journalist Jacob Ludvigsen i Københavns såkaldte Pisserende-kvarter.

I 2001 indtrådte han som direktør og stifter af Magasinet Ping, et mode- og livsstilsmagasin, der i særdeleshed omhandlede en luksuriøs tilværelse i udlandet. Mads Holger var i hovedparten af den pågældende periode bosat i udlandet, herunder i Paris og Stockholm.

I 2008 udkom hans første roman, Alle går rundt og forelsker sig, på forlaget Bindslev. Den fik en hård medfart af anmelderne i bl.a. Politiken og Weekendavisen. Året forinden udgivelsen i 2007 blev Mads Holger gift med TV-journalisten Paula Larrain, men året efter 2007 skiltes parret igen. Dette bragte for alvor forfatteren til offentlighedens kendskab, og ægteparret nåede forinden at skrive bogen Uden for citat, der udkom 2007 på forlaget Rosinante. Mads Holger bad ifølge pressen på eget initiativ om ikke at blive krediteret som medforfatter af bogen.

I 2009 stiftede han natklubskonceptet, Klub Jet, som var et natklubskoncept, hvor 150 udvalgte gæster betalte for at rejse med Mads Holger til udvalgte natklubber og luksushoteller i forskellige af verdens storbyer. Festerne foregik ombord på et privatchartret fly. Premieren på disse arrangementer fandt sted den 18. april 2009 i Stockholms operahus. Senere samme år afholdtes et lignende arrangement på en privat ø i Bosporus Strædet. I 2010 fulgte et meget omtalt arrangement i Beirut, mens 2011 bød på et arrangement i Moskva og slutteligt samme år i Marrakesh. Samtlige arrangementer skabte stor presseopmærkomhed i både dansk og udenlandsk presse og har bl.a. været omtalt i Politiken, Berlingske, Jyllandsposten, Børsen, Ekstra Bladet, BT, DR2s Smagsdommerne på DR2, TVAvisen, TV2, Euroman, Billedbladet, Se & Hør, Sirene, Vogue, Kristeligt Dagblad, Weekendavisen m.m.

I 2010 var han sammen med bl.a. journalist Michael Jeppesen medstifter af det danske internetmedie Denfri.

I 2011 tiltrådte Mads Holger som radiovært på Radio24syv, hvor han siden da ugentlig har beværtet programmet Skriftestolen om tro, kristendom og eksistens. Programmet sendes hver lørdag kl. 18.

I september 2012 udgav han sin anden roman i eget navn med den selvbiografiske Bladguld, der udkom på forlaget Mellemgård. Til forskel fra hans første roman, fik denne generelt meget positiv kritik og omtale i bl.a. Weekendavisen, Tidehverv, Kristelig Dagblad og Ekstra Bladet. Bogen er en selvbiografisk erindringsroman, der beretter om eksistentielle erkendelser og den langsommelige udvikling af et konservativt livssyn.

I 2012 tiltrådte han som fast skribent (blogger) på Berlingske med en af avisens mest læste blogs under titlen Den sidste romantiker. Ved siden af sine faste skriverier har han gennem en årrække forfattet et større antal kronikker og andre debatindlæg i bl.a. Politiken, Information, Berlingske m.m.

Blandt de mest omtalte debatter, som han herigennem har rejst, er debatten om og kritikken af dansk liberalisme, som han indledte i juli 2013. Debatten, der varede i flere måneder, satte store skel i det borgerlige Danmark mellem konservative (hvortil Mads Holger selv regnes) og liberale. Bl.a. var Mads Holger i den forbindelse med til at opfinde udtrykket Herning-liberalisme, hvilket bl.a. resulterede i, at han gennem hele september 2013 opholdt sig i Herning og derfra sendte et specialprogram for Radio24syv dagligt.

Siden da er Mads Holger af flere medier blevet betragtet som en af de mest markante konservative stemmer i den danske opinion. Politiken kårede ham således i august som blandt de fem vigtigste konservative meningsdannere, og Information har benævnt ham som Danmarks konservative chefideolog.

Han er endvidere uddannet som BA i teologi fra Københavns universitet 2008.

Bibliografi

  • Alle går rundt og forelsker sig (roman), Forlaget Bindslev 2008.
  • Uden for citat, der er skrevet af Paula Larrain 2008, tæller ifølge anmeldelserne også Mads Holger Madsen som medforfatter, selvom han ikke er krediteret som sådan.[kilde mangler]
  • "Bladguld" (selvbiografisk roman), Forlaget Mellemgård 2012.

Referencer

Anmeldelse i Jyllandsposten maj 2008