Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk āl.[1]

Udtale

Substantiv

Aal hankøn

  1. (fisk) ål

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Aal die Aal
Genitiv des Aal(e)s der Aal
Dativ dem Aal(e) den Aaln
Akkusativ den Aal die Aal

Kilder

  1. Aal“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache