Sofia Osmani
Sofia Osmani (født 20. marts 1979[1] i Virum[2]) er en dansk lokalpolitiker fra Lyngby-Taarbæk Kommune og medlem af Det Konservative Folkeparti. Siden 1. januar 2014 har hun været borgmester i Lyngby-Taarbæk, idet hun afløste Venstres Søren P. Rasmussen på posten.
Sofia Osmani | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Sofia Mia Osmani 20. marts 1979 (45 år) Virum, Danmark |
Bopæl | Lyngby-Taarbæk Kommune |
Politisk parti | Det Konservative Folkeparti |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Børnebogsforfatter, politiker |
Fagområde | Politik |
Deltog i | Folkemødet 2017 |
Arbejdsgiver | Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby-Taarbæk Kommune |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Dannebrog (2019) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Opvækst og uddannelse
redigérOsmanis mor er født i Danmark, mens hendes far er født i Indien; forældrene mødte hinanden i London, hvor han studerede ved London School of Economics, og hun var flyttet til London for at arbejde. Derefter flyttede faderen til Danmark som britisk statsborger i 1969. Sofia Osmani er født og opvokset i Virum.[3][2]
Osmani er uddannet cand.scient.pol. med et speciale fra 2003, som havde titlen Lokaldemokrati i Rumænien : en analyse af det rumænske lokaldemokrati set i et østeuropæisk komparativt perspektiv. Det blev skrevet sammen med Laura Nyholm Christensen.[4]
Hun har arbejdet som specialkonsulent på Danmarks Tekniske Universitet.[5]
Politisk karriere
redigérOsmani meldte sig ind i Konservativ Ungdom som 14-årig.[6]
Hun kom ind i kommunalbestyrelsen efter kommunalvalget 2001. Ved kommunalvalget 2005 fik Osmani tredjeflest stemmer blandt de Konservative med 548 personlige stemmer,[7] mens hun ved Kommunalvalget 2009 gik tilbage til 468 personlige stemmer,[8] men blev 2. viceborgmester[9] samt formand for Social- og Sundhedsudvalget. Derudover var hun medlem af Økonomiudvalget og Udviklings- og Strategiudvalget.[10] Ved valget tabte Det Konservative Folkepartis borgmester Rolf Aagaard-Svendsen posten, hvilket gjorde at han senere i valgperioden valgte at stoppe i aktiv lokalpolitik. Partiet stod derfor på udkig efter en ny spidskandidat, og i 2013 valgte man Osmani. Hun havde siden 2009 været gruppeformand.[6]
Som De Konservatives spidskandidat fik hun 4582 personlige stemmer ved Kommunalvalget 2013.[8] Op til valget havde hun profileret partiet på en ambition om at sænke grundskylden[8] og på modstand mod Ring 3 Letbane. I modsætning til konstitueringen efter Kommunalvalget 2009 konstituerede kommunalbestyrelsen sig udramatisk den 2. december 2013 med Osmani som borgmester, støttet af socialdemokraten Simon Pihl Sørensen og SF'eren Morten Normann Jørgensen som henholdsvis 1. og 2. viceborgmester.[11]
Ved Kommunalvalget 2017 modtog Osmani 7.147 stemmer,[12] svarende til godt 23% af de gyldige stemmer.[13]
Ved Kommunalvalget 2021 øgede hun sit personlige stemmeantal til 7.520.[14] Ved valget fik partiet 46% af kommunens stemmer og 11 ud byrådets 21 mandater. Osmani fortsatte som borgmester.[15] Osmani blev medlem af KL's (Kommunernes Landsforening) bestyrelse for perioden 2022-2026.[16][17]
Andre aktiviteter
redigérSiden 2019 har Osmani udgivet politiske kommentarartikler i Berlingske.
I oktober 2021 udgav Osmani børnebogen "Hvem bestemmer? En bog for børn om demokrati og politik" på forlaget Gyldendal med den lokalpolitiske kollega Gitte Kjær-Westermann fra Det Radikale Venstre.[18]
I 2023 blev Osmani optaget i Kraks Blå Bog.[19]
Privatliv
redigérOsmani er gift, har to piger og er bosat i Ørholm.[6] Efter konstitueringsaftalen i 2013 udråbte et medie Osmani til "Danmarks første kvindelige borgmester med indvandrerbaggrund."[20] Prædikatet med indvandrerbaggrund er hun dog ikke udelt begejstret for: Efter at statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2006 havde inviteret hende til møde om "integration for folkevalgte politikere med indvandrerbaggrund" på Marienborg protesterede Osmani i et læserbrev i Berlingske over betegnelsen "indvandrerpolitiker".[2][21]
Referencer
redigér- ^ Borgmester Sofia Osmani. Danskekommuner.dk, besøgt 19. oktober 2021.
- ^ a b c Sofia Osmani (22. marts 2006). "Opinion: Jeg har fået brev fra statsministeren". Berlingske.
- ^ Borgmesteren fylder 40: Læs det store fødselsdagsinterview med Sofia Osmani. sn.dk 14. marts 2019, opdateret 4. juni 2020.
- ^ "Søgning på bibliotek.dk med 8790116925". (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ "Sofia Osmani - DTU". DTU.
- ^ a b c "Konservative i Lyngby-Taarbæk vælger kvindelig spidskandidat". Det Konservative Folkeparti. Hentet 20. november 2013.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Lyngby-Taarbæk Kommune". KMD.
- ^ a b c "Sofia Osmani". DR. Arkiveret fra originalen 25. november 2013. Hentet 20. november 2013.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 25. september 2013. Hentet 20. november 2013.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 3. december 2013. Hentet 20. november 2013.
- ^ Theis Otzen (1. december 2013). "Sofia Osmani officielt udnævnt som ny borgmester". Det grønne område. Arkiveret fra originalen 4. december 2013. Hentet 2. december 2013.
- ^ Signe Steffensen (22. november 2017). "Opgørelse: Se, hvem der fik flest personlige stemmer". Lokalavisen.dk. Arkiveret fra originalen 31. december 2017. Hentet 31. december 2017.
- ^ Kommunalvalg d. 21 november 2017
- ^ "Kommunalvalg den 16. november 2021 / Lyngby-Taarbæk Personlige stemmer - Det Konservative Folkeparti".
- ^ Andersen, Signe Julie (16. november 2021). "Konservativ bydronning sikrer sig absolut flertal". TV 2 Lorry.
- ^ Jonssen, Anders Reinholdt (17. marts 2022). "KL's nye bestyrelse på plads: Lyngby-borgmester får plads i fint selskab". TV 2 Lorry. Arkiveret fra originalen 17. marts 2022.
- ^ KL’s nye bestyrelse er nu på plads, KL, 17. marts 2022, arkiveret fra originalen 17. marts 2022, hentet 8. maj 2022
- ^ Sofia Osmani; Gitte Kjær-Westermann (25. oktober 2021), Hvem bestemmer? En bog for børn om demokrati og politik, Gyldendal, ISBN 978-87-02-32977-3, Wikidata Q109611180
- ^ Årets nyoptagne 2023. blaabog.dk, besøgt 17. juni 2023.
- ^ "Kvinde med indvandrerbaggrund borgmester". Avisen.dk. 20. november 2013.
- ^ Mads Holger (18. november 2013). "Lad nu være med at stemme på en kvinde, homoseksuel eller indvandrer". Berlingske. Arkiveret fra originalen 21. november 2013. Hentet 20. november 2013.