Jacob Binck (eller Bink), (c. 1500-1569 i Königsberg), var en tysk maler, kobberstikker og medaillør. Af et af hans stik, hvorpå han kalder sig Coloniensis, ser man, at han er født i Köln (a. Rh.).

Jacob Binck
Personlig information
Født1500 Rediger på Wikidata
Köln, Nordrhein-Westfalen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død28. august 1569 Rediger på Wikidata
Königsberg, Preussen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKunstmaler, gravør, medaljør, gravør, arkitekt Rediger på Wikidata
FagområdeMalerkunst, arkitektur Rediger på Wikidata
GenreFigurmaleri Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Gustav Vasa malet af Jacob Binck 1542

I de unge dage dyrkede han især kobberstikkerkunsten i tilslutning til Dürer-skolen; på en rejse i Nederlandene stak han bl.a. to portrætter af Christian II. Fra begyndelsen af 1530'erne til ind i 1550'erne virkede han fornemmelig i det danske hofs tjeneste; dog var han 1541-42 i Sverige, hvor han bl.a. udførte et portræt af Gustav Vasa, og 1543-48 havde han orlov for at arbejde i hertug Albrecht's tjeneste i Königsberg (udsmykkede der flere slotssale m. v.).

I Danmark var Binck "kongelig Kontrafeyer«, malede kongen og dronningens billeder, udførte mange adelsportrætter (heraf nu genkendt Herluf Trolle og Birgitte Gøye, broderen Albert Gøye1556, Frederiksborg Museum, Johan Friis – Hesselagergaard, et andet, slet bevaret eksemplar i Frederiksborg Museum, m.fl.); sendtes 1550 af ´kongen til Krempe i Holsten for der at gøre udkast til et fæstningsanlæg, var i Antwerpen for hos Floris at bestille gravmælet over Frederik I, hvis opsætning i Slesvigs domkirke han ledede.

I sine sidste leveår var Binck igen i preussisk tjeneste. Man kender nu henved 250 stik og raderinger fra Bincks hånd; en del er dog kopier (efter Dürer, Beham'erne m.fl.). Han leverede tegninger for træsnit til Christian III's Bibel (Christian III's portræt, kongevåbnet).

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Litteratur

redigér
  • Otto Norn, Hesselagergaard og Jacob Binck : En Tilskrivning, Arkitektens Forlag, 1961.
  • "Nogle efterretninger om kunstmaleren og kobberstikkeren Jacob Binck" i: Nye danske magasin, bd. 1, hefte 11.

Eksterne henvisninger

redigér