Evin-fængslet (Persisk: زندان اوین, Zendān Evin) er et fængsel i Iran, placeret i bydelen Evin i den nordlige del af hovedstaden Teheran. Stedet er kendt for sin fløj, der har huset politiske fanger både før og efter Den iranske revolution i 1979, ligesom et antal dømte hvert år bliver henrettet i fængslet.[1]

Evin-fængslet
Hovedindgangen til Evin-fængslet.
Generelle informationer
StedIran Teheran, Iran
Indviet1972
Kapacitet1.500 indsatte

Historie

redigér

Stedet blev bygget i 1972 på ordre fra Irans monark Mohammad Reza Pahlavi. Evin-fængslet er placeret for foden af Alborz-bjergene og området var tidligere ejet og beboet af Seyyed Zia'eddin Tabatabaee, der var Irans premierminister i 1920'erne. Nu findes der henrettelsesgård, retslokaler, forskellige blokke, hvor fangerne er fordelt efter, hvilken forbrydelse de har begået, ligesom der findes en separat kvindefløj. Stedet blev fra starten drevet af den tidligere nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste, SAVAK. Evin fortrængte hurtigt Qasr-fængslet som det vigtigste og mest frygtede fængsel i landet. Fra starten kunne Evin-fængslet indeholde 320 fanger, hvoraf 20 var i isolationsceller, imens resten var placeret i store fællesrum indrettet i 2 blokke. I 1977 udvidede man området, så der nu kunne placeres 1500 fanger, hvoraf de 100 mest prominente kan placeres i isolation.[2]

Referencer

redigér
  1. ^ Holm-Hansen, Søren (30. januar 2008). "Massehenrettelser i Iran i dag". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 31. marts 2008. Hentet 28. december 2010.
  2. ^ Abrahamian, Ervand (1999). Tortured confessions: prisons and public recantations in modern Iran (engelsk). University of California Press. s. 105. ISBN 9780520218666. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2013. Hentet 28. december 2009.

Eksterne henvisninger

redigér

35°47′45.66″N 51°23′6.14″Ø / 35.7960167°N 51.3850389°Ø / 35.7960167; 51.3850389