Crow

nordamerikansk indianerstamme

Crow er en nordamerikansk indianerstamme med reservat i hjertet af dens traditionelle territorium i Montana, U.S.A.[1]:XX Den opstod som en selvstændig stamme efter at have revet sig løs fra hidatsaerne, der holdt til i byer af jordhytter ved Missouri River i North Dakota, hvor de dyrkede jorden.[1]:2 [2]:15 Crowerne søgte vestpå og forvandlede sig til prærieindianere, der drev jagtbisoner og levede i tipier. Stammens tre divisioner er mountain crow, river crow og kicked in the bellies crow.[1]:5

Crow-stammens flag

Crowernes sprog hører til i gruppen af siouanske sprog.[3]:3 De kalder sig selv absarokee (navnet ses stavet på flere måder). Det betyder ”børn af den stornæbbede fugl” (Children of the Large-Beaked Bird).[1]:2

Historie

redigér

1800-tals historie

redigér

Stammen indgik sin første traktat om fred og samhandel med U.S.A. i 1825 og er føderalt anerkendt.[4]:62 Fredsaftalen holder stadig.[5]:5 [1]:XI Crow-stammen var også en af parterne i den omfattende Fort Laramie traktat i 1851, der fastslog forskellige præriestammers territorier.[4]:87 Crow-reservatet blev oprettet i 1868, men det blev reduceret flere gange frem til 1904, hvor det stort set fik sin endelige størrelse.

Crowerne massakrerede en blackfoot lejr i 1845.

River crowerne led et alvorligt nederlag i 1867, da de sammen med gros ventre krigere angreb en piegan lejr ved Cypress Hills, Saskatchewan.

Allerede involveret i årtierlange konflikter med store, fjendtlige stammer (lakotaerne og sortfødderne) greb den mindre crow-stamme muligheden for at stå stærkere i den ulige kamp ved konsekvent at holde fred med U.S.A. og søge støtte hos hæren.[1]:XI

Det er cheyenner og lakotaer, der står bag den værste massakre på crow-indianerne.[6]:168 [7]:26

Stammens organisering

redigér

Fra fødslen tilhører enhver crow sin mors klan, som den nyfødte får en særlig tilknytning til livet igennem.[8]:4 Før reservat-tiden var det af større betydning end senere, at en crow også var medlem af en af stammens tre divisioner, der hver havde deres foretrukne landsdele at slå lejr i.[3]:4

Ganske som den enkelte division traf mange beslutninger på egen hånd, stod dennes forskellige lejre ret frit stillet med hensyn til dens aktiviteter. Familierne i en lejr fulgte af egen vilje en høvding, de havde tillid til, fordi han holdt lejren i kontakt med bisonhjordene og ikke udsatte den for fare.[3]:5

En lejrhøvding udnævnte et af flere krigerselskaber til at fungere som ordensmagt (”lejrpoliti”) for et år ad gangen; dets hovedopgave var at se til, at lejrens vitale fællesjagter forløb som planlagt.[3]:5 Høvdinge med mange sejre på slagmarken bag sig, gode talegaver, et roligt væsen og øje for stammens behov[3]:6 kunne ved lejlighed repræsentere stammen som sådan, f.eks. under forhandlinger med amerikanerne.

Referencer

redigér
  1. ^ a b c d e f Medicine Crow, Joseph: From The Heart of the Crow Country. The Crow Indians’ Own Stories. New York, 1992.
  2. ^ Bowers, Alfred W.: Hidatsa Social and Ceremonial Organization. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 194. Washington, 1965.
  3. ^ a b c d e Lowie, Robert H.: The Crow Indians. Lincoln and London. 1983.
  4. ^ a b Hoxie, Frederick E.: Parading Through History. The making of the Crow Nation in America, 1805-1935.
  5. ^ Snell, Alma Hogan (Ed: Becky Matthews): Grandmother’s Grandchild. My Crow Indian Life. Lincoln and London, 2000.
  6. ^ Linderman, Frank B.: Pretty-shield. Medicine Woman of the Crows. Lincoln and London. 1974.
  7. ^ Hyde, George E.: Life of George Bent. Written From His Letters. Norman, 1987.
  8. ^ Bauerle, Phenocia: The Way of the Warrior. Stories of the Crow People. Compiled and Translated by Henry Old Coyote and Barney Old Coyote, Jr. Lincoln and London. 2003.