Malena Ernman

svensk sanger

Malena Ernman, egentlig Sara Magdalena Ernman (født 4. november 1970 i Uppsala), er en svensk operasangerinde. Malena Ernman er uddannet ved Kungliga Musikhögskolan i Stockholm, konservatoriet i Orléans og Operahögskolan i Stockholm. Hendes naturlige stemmeleje er som mezzosopran, og hun fik hurtigt stor succes, både i Sverige og på udenlandske scener. Blandt hendes roller kan nævnes som Cherubino i Figaros bryllup (Staatsoper, Berlin), Rosina i Barberen i Sevilla (Staatsoper, Berlin), titelrollen i Carmen (Kungliga Operan, Stockholm) og Zerlina i Don Giovanni (Staatsoper, Berlin). Hun har endvidere optrådt i Bruxelles, på Glyndebourne Festival, i Aix-en-Provence, Paris og Frankfurt.

Malena Ernman
Ernman 2012
Personlig information
PseudonymMalena Ernman Rediger på Wikidata
Kæle/øgenavnMalena Ernman Rediger på Wikidata
FødtSara Magdalena Ernman Rediger på Wikidata
4. november 1970 (54 år) Rediger på Wikidata
Uppsala domkyrkoförsamling, Sverige Rediger på Wikidata
NationalitetSverige Svensk
ÆgtefælleSvante Thunberg (fra 2004) Rediger på Wikidata
BørnBeata Ernman,
Greta Thunberg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKungliga Musikhögskolan Rediger på Wikidata
Medlem afKungliga Musikaliska Akademien Rediger på Wikidata
BeskæftigelseMusicalskuespiller, operasanger, skuespiller, forfatter, pladeartist, musiker, opførelseskunstner Rediger på Wikidata
Deltog iForever Piaf,
Eurovision Song Contest 2009,
Melodifestivalen 2009,
Jeg er Greta Rediger på Wikidata
ArbejdsstedStockholm Rediger på Wikidata
Kendte værkerScener fra hjertet Rediger på Wikidata
GenreKabaret, opera, lyrisk kunst Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserGillis Bratt-stipendiet[1] (1995),
Litteris et artibus (2011) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Også som koncertsanger er Ernman efterspurgt, og hun har givet koncerter i blandt andet Tokyo, New York, Madrid, Rom, London og Los Angeles, og hun har sunget med dirigenter som Daniel Barenboim, Herbert Blomstedt og Esa Pekka Salonen.

Malena Ernman ved Eurovision Song Contest 2009.

Malena Ernman er endvidere kendt for at bevæge sig i andre genrer end det klassiske repertoire. Således har hun arbejdet med musical, blandt andet med indspilning af Cabaret på plade, og ved det svenske Melodifestivalen 2009 deltog hun med sangen "La Voix", der endte med at vinde. Ved Eurovision Song Contest 2009 i Moskva repræsenterede hun dermed Sverige, og hun opnåede en 21. plads. Et efterfølgende dobbeltalbum bestående af ét album med arier og ét med popsange, La voix du Nord, indbragte hende platin i Sverige.[2]

Hun har optrådt i Danmark, blandt andet ved en koncertaften under overskriften "Alfred Schnittke in Memoriam", 27. november 2009 i Konservatoriets Koncertsal med Sjællands Symfoniorkester.[3] I de senere år har Ernman skåret markant ned for sine internationale engagementer, idet hun er meget engageret i kampen for at begrænse klimabelastningen, hvilket betyder, at hun så vidt muligt undgår at flyve.[4]

Malena Ernman sidder endvidere i bestyrelsen for det svenske Folkoperan og i Kungliga Musikaliska Akademien.

Hun er gift med skuespilleren Svante Thunberg og har to døtre. En af dem er klimaaktivisten Greta Thunberg.[4]

  1. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ "Platinum in 7 weeks!!!" Arkiveret 27. august 2018 hos Wayback Machine, www.malenaernman.com, nyhed dateret 30. september 2009
  3. ^ Alfred Schnittke in Memoriam, program Arkiveret 1. september 2009 hos Wayback Machine, www.symfonien.dk, hentet 30. november 2009
  4. ^ a b Crouch, David (1. september 2018). "The Swedish 15-year-old who's cutting class to fight the climate crisis". The Guardian. Hentet 2. december 2018.

Eksterne henvisninger

redigér